VEJLEDNING til Part-MED/Part-ATCO.MED
Subpart B
Retningslinier for flyvemedicinske problemstillinger
MED.B.005 / ATCO.MED.B.005 - GENERELLE HELBREDSKRAV
MED.B.005(a)/ATCO.MED.B.005(a) General
Applicants shall be free from any of the following that would entail a degree of functional incapacity which is likely to interfere with the safe performance of duties or could render the applicant likely to become suddenly unable to exercise the privileges of the license safety:
(1) abnormality, congenital or acquired;
(2) active, latent, acute or chronic disease or disability;
(3) wound, injury or sequelae from operation;
(4) effect or side effect of any prescribed or non-prescribed therapeutic, diagnostic or preventive medication taken;
MED.B.095(a) Medical examination and/or assessment of applicants for LAPL Medical Certificates
An applicant for an LAPL Medical Certificate shall be assessed based on aero-medical best practice
|
Overordnet gælder for enhver flyvemedicinsk vurdering, at en pilot eller flyveleder ikke opfylder helbredskravene, hvis der foreligger et funktionstab eller risiko for akut inkapacitering, der påvirker flysikkerheden. Men hvad menes der med ”a degree of”, ”likely” eller ”aeromedical best practice” i MED.B.005, ATCO.MED.005 og MED.B095?
Nedenfor gives en mere uddybende beskrivelse af, hvilket risikoniveau flyvelægen kan acceptere, hvordan flyvelægen skal forholde sig til forskellige kilder med flymedicinske retningslinjer for estimering af risikoniveau og eksempler på medicinske forhold eller medicinbrug, der må vurderes op mod risiko for akut inkapacitering.
Generel vurdering af helbredsmæssig egnethed
For at kunne foretage en vurdering af helbredsmæssig egnethed for piloter, flyveledere og cabin crew, må flyvelægen have kendskab til både funktionsniveau, risiko for akut inkapacitering og det flyvemedicinske miljø.
Funktionsniveauet vurderes op mod den type certifikat, der ansøges om. Ved tvivl kan det i nogle tilfælde være aktuelt at kræve ”medical flight” (i simulator eller fly).
Nogle medicinske diagnoser medfører risiko for akutte hændelser (sudden incapacitation – f.eks. et grand mal-anfald), som sætter piloten/flyvelederen/cabin crew ude af stand til håndtering af fartøjet/arbejdsopgaverne, uden at det daglige funktionsniveau fremstår reduceret. Vurdering af risiko for akut inkapacitering kræver ofte en god forståelse af diagnosen eller ansøgers helbredstilstand. Ved tvivl om, hvorvidt ansøger opfylder helbredskravene, må flyvelægen efter bedste evne og baseret på tilgængelig dokumentation foretage en estimering af risikoen for akut inkapacitering i løbet af en given tidsperiode. I nogle tilfælde kan dette være en krævende opgave, mens der i andre tilfælde findes gode retningslinjer eller publikationer, der kan underbygge flyvelægens vurdering. I alle tilfælde skal flyvelægen begrunde sin vurdering og henvise til kilden.
Risiko kan defineres som:
Hyppighed for begivenheds indtræden x konsekvens
mitigerende foranstaltninger
Acceptabel risiko for akut inkapacitering afhænger af, hvilken form for inkapacitering, der kan opstå, og af hvilket Medical Certificate ansøgningen gælder. Nedenfor følger en opdateret oversigt over nationale retningslinjer for acceptabel årlig risiko for akut inkapacitering:
Medical Certificate Class 1 uden begrænsninger: maks. 1% pr år
Medical Certificate Class 1 med begrænsninger: maks. 1-2% pr. år
Medical Certificate Class 2 uden begrænsninger: 2% pr. år
Medical Certificate Class 2 med begrænsninger: 2% pr. år
LAPL Certificate uden begrænsninger: 2% pr. år
LAPL Certificate med begrænsninger: 2% pr. år
Der kan i individuelt bedømte tilfælde af TBST anlægges en højere risikotolerance, hvor inkapacitering f.eks. ikke vil være fuldstændig eller hvor operative forhold mindsker konsekvens af inkapacitering.
Nogle akut indsættende sygdomme er flyvesikkerhedsmæssigt værre end andre – en pilots grand mal-anfald er farligere for flyet end stille død…….
For eksempel medfører akut inkapacitering som følge af epileptisk anfald normalt større konsekvenser for flysikkerheden end synkope. Videre vil synkope normalt medføre større konsekvenser for flysikkerheden end inkapacitering på baggrund af anfald med akutte smerter.
Flyvelægen må som konsekvens heraf foretage en helhedsrisikovurdering uafhængig af de enkelte diagnoser. Dette indebærer blandt andet fokus på kardiovaskulære risikofaktorer som arv, rygning, blodtryk, overvægt og alder, selvom der ikke foreligger en konkret diagnose.
Vær opmærksom på, at disse grænseværdier for acceptabel risiko kun er gældende, hvis regelsættet ikke specificerer andre og entydige krav for de enkelte medicinske tilstande.
Nogle gange vil der være behov for en vurdering hos og anbefaling fra en specialist indenfor et relevant medicinsk speciale, før der kan tages stilling til risikoen for akut inkapacitering. Flyvelægen må være bevidst om, at specialisten ofte mangler nødvendig viden om flyvemedicin, regelsættet eller risk assessment.
Ved henvisning til en specialist bør man derfor konkretisere behov for specifikke undersøgelser, hvilke krav der gælder, samt efterspørge en talfæstet sandsynlighed for definerede medicinske hændelser, hvor dette er aktuelt og muligt.
Hierarki af kilder for ”Best Aeromedical Practice”
Den flymedicinske vurdering må være i tråd med kravene i gældende regelsæt, og disse krav er mere uddybende beskrevet i AMC (Acceptable means of compliance – tilrådes downloaded fra EASA, EU-kommissionens forordning 1178/2011). Imidlertid vil der ofte være behov for supplerende retningslinier, eftersom dette regelsæt kun beskriver et udvalg af medicinske tilstande. For at kunne foretage en god flymedicinsk vurdering må lægen besidde en flyvemedicinsk kundskab, indsigt i det flyoperative miljø og evnen til kritisk vurdering og udnyttelse af videnskabelige publikationer eller medicinske databaser.
Nogle kilder er mere tilpasset det flyoperative miljø og vejer tungere end andre, og flyvelægen må derfor forholde sig til følgende skema under vurderingen: