Den kollektive trafik i Danmark

Trafikken på de statslige baner køres på forskellige betingelser. Størstedelen er persontrafik, der udføres som ”offentlig servicetrafik”. Det vil sige trafik, hvor der kan ydes offentligt driftstilskud. Derudover køres der fri trafik (dvs. trafik som ikke køres på kontrakt med staten) samt godstrafik.

For trafikken på det statslige jernbanenet gælder, at staten fastlægger rammerne for trafikken, herunder den økonomiske ramme. Transportministeriet vurderer hvilket betjeningsomfang, der skal være, og dette fastlægges i en kontrakt efter enten forhandling eller udbud. Inden for Banedanmarks kapacitetstildeling og rammerne af kontrakten planlægger operatøren selv trafikken, herunder den præcise køreplan.

På strækninger med forhandlet trafik aftaler Transportministeriet med DSB hvilket betjeningsomfang, der skal køres, og DSB har således opgaven med at køre togene, sælge billetter mv.

På de udbudte strækninger byder operatørerne ind på et bestemt betjeningsomfang. Togoperatøren har derudover samme opgaver som DSB, dvs. køre tog, sælge billetter mv.

Den 13. december 2020 blev den nye jernbanestrækning fra Lindholm station til Aalborg lufthavn indviet. DSB betjener den nye station.

Offentlige serviceoperatører på det statslige jernbanenet

DSB

DSB er den største jernbaneoperatør i Danmark. DSB er en statsejet selvstændig offentlig virksomhed, der drives på forretningsmæssige vilkår. DSB kører Intercity-, regionaltogs- og S-togstrafik på forhandlet kontrakt med staten (Transportministeriet). Den nuværende kontrakt, der er en nettokontrakt, løber til og med 2024.

 

Arriva

Arriva Tog A/S har siden 2003 kørt tog på de midt- og vestjyske strækninger. I foråret 2009 vandt Arriva genudbuddet af de midt- og vestjyske strækninger frem til 2018, hvilket siden er blevet forlænget til 2020. Arriva Tog A/S’ moderselskab blev i 2010 opkøbt af Deutsche Bahn (DB).

I 2018 genvandt Arriva kontrakten for perioden 2020-2028 med en option på yderligere to år. Arriva får i den nye kontrakt ligeledes ansvaret for at betjene strækningerne Odense-Svendborg og Vejle Struer, der hidtil har været betjent af DSB.

Arriva er ligeledes operatør på Vestbanen (Varde-Nr. Nebel). I flere år har mange af togene på Vestbanen kørt direkte til og fra Esbjerg. Arriva kører desuden, i forlængelse af togene Esbjerg – Tønder, til Niebüll, syd for Tønder.

Figur 1.1 Togoperatører på statens baner og øvrige baner 2020 Kilde: Trafikstyrelsen

 

Nordjyske Jernbaner

Fra 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner (NJ) driften i Nordjylland fra DSB. NJ kører nu en sammenhængende togbetjening fra Skørping i syd til Skagen og Hirtshals i nord – delvist på statens baner.

 

Lokaltog

Fra 13. december 2020 har Lokaltog overtaget driften på den nordlige del af Østbanen fra Køge til Roskilde, som hidtil har været varetaget af DSB. Således kører Lokaltog nu på hele strækningen fra hhv. Rødvig og Faxe Ladeplads via Køge til Roskilde.

 

Midtjyske Jernbaner

Fra 13. december 2020 har Midtjyske Jernbaner overtaget driften på strækningen Holstebro-Skjern som hidtil har været kørt af Arriva Tog. Midtjyske Jernbaner kører desuden på strækningen fra Vemb til Thyborøn.

 

Øvrige operatører på den statslige jernbane

Ud over offentlig servicetrafik, den kontraktbundne trafik, køres også kommerciel trafik, dvs. trafik, som ikke køres på kontrakt med staten, men køres på kommercielle vilkår og uden driftstilskud. Denne trafik omfatter fx København–Stockholm, hvor SJ er operatør.

 

Den offentlige bustrafik finansieres – foruden billetindtægter – af kommuner og regioner. Regionerne finansierer privatbanerne og de regionale busruter, mens kommunerne finansierer de kommunale busruter. Dertil yder staten tilskud via en række passagerrabatordninger.

Trafikselskaberne blev i 2007 oprettet af regionerne, og hver kommune deltager i trafikselskabet. Fra 2015 og frem har tre ø-kommuner – Ærø, Samsø og Fanø – udmeldt sig fra det regionale trafikselskab og driver nu selv bustrafikken.

Arriva er den klart største busoperatør med 2,4 mio. køreplantimer i køreplanåret 2019/20, jf. figur 1.2. Keolis Danmark A/S, Tide Bus Danmark A/S, Nobina A/S og Aarhus Sporveje har alle over 500.000 køreplantimer. Øvrige entreprenører består af små entreprenører, som har mindre end 50.000 køreplantimer i køreplanåret.

Figur 1.2 Antal buskøreplantimer pr. operatør (1.000 timer), 2019/20 Note: Entreprenørforhold opgøres på baggrund af indgåede kontrakter i september 2019, som derefter ganges med 12. Kilde: Trafikstyrelsen

Metro

Metroselskabet ejes af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen består af ni medlemmer: Staten og Københavns Kommune udpeger hver tre medlemmer, mens Frederiksberg Kommune udpeger ét medlem. Udover de ejervalgte medlemmer vælger Metroselskabets medarbejdere to medlemmer. De udpeges for en periode på fire år. Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen i København og står også for anlægget af Sydhavnsmetroen. Den daglige drift af metroen varetages af Metro Service på en kontrakt, som har været udbudt.

Selvom 2020 var første hele år, hvor Cityringen var i drift, var brugen af metrolinjen præget af COVID-19, og 2020 var derfor ikke et normalt år for Cityringen. Metrolinjen til Nordhavn, som er den fjerde metrolinje i København, åbnede desuden i marts 2020. Metroselskabet har i 2020 modtaget fuld kompensation for selskabets tab som følge af COVID-19 på 747 mio. kr.

Letbaner

Aarhus Letbane ejes ligeligt af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den indre strækningen af letbanen gik i drift ultimo 2017, mens Odderbanen åbnede i 2018. Grenaabanen gik i drift i 2019. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som er udpeget af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Odense Letbane forventes at være i drift i foråret 2022. Odense Letbane ejes af Odense Kommune og har en bestyrelse på fem medlemmer udpeget af Odense Kommune.

Hovedstadens Letbane ejes af Region Hovedstaden og 11 hovedstadskommuner. Bestyrelsen består af ni medlemmer, som er udpeget af ejerne. Hovedstadens Letbane forventes at være i drift fra 2025.

I 2020 udgjorde den kollektive trafik 6,0 mia. personkm ud af det samlede transportarbejde på 74,5 mia. personkm (ekskl. turistbusser og fjernbusser i fast rutefart).

Antal personkilometer for både tog og bus har haft en let faldende tendens fra 2016 til 2019, mens der skete et stort fald fra 2019 til 2020, jf. figur 2.1. Transportarbejdet for den kollektive trafik er således faldet fra 9,1 mia. personkm i 2019 til 6,0 mia. personkm i 2020, hvilket svarer til et fald på 34 pct. Til sammenligning er det samlede transportarbejde med alle transportmidler faldet med 10 pct. i perioden.

Den kollektive trafiks andel af det samlede transportarbejde er dermed faldet fra 11,7 pct. i 2016 til 8,1 pct. i 2020, jf. figur 2.2. Det skal dog bemærkes, at tallene i dette kapitel er behæftet med en vis usikkerhed.

Figur 2.1 Transportarbejde i mio. personkm på transportmidler, 2016-2020   2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Fjern- og regionaltog 4.963 4.961 4.878 4.870 3.047 -37% S-tog 1.362 1.320 1.303 1.304 893 -32% Letbane - - 14 51 35 -31% Metro 321 342 352 400 288 -28% Privatbaner 206 220 242 261 185 -29% Offentlig bus 2.425 2.324 2.134 2.247 1.562 -30% Kollektiv trafik i alt 9.277 9.167 8.923 9.133 6.010 -34% Bil, varebiler og MC 66.081 67.168 68.306 69.740 65.196 -7% Cykel 3.000 2.850 2.880 2.830 2.875 2% Færge og fly 661 651 666 664 413 -38% Total 79.019 79.836 80.775 82.367 74.494 -10% Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser. Kilde: Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen (bus)

 

Figur 2.2 Fordeling af transportarbejdet (personkm) på transportmidler, 2016-2020   2016 2017 2018 2019 2020 Fjern- og regionaltog 6,3% 6,2% 6,0% 5,9% 4,1% S-tog 1,7% 1,7% 1,6% 1,6% 1,2% Letbane 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% Metro 0,4% 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% Privatbaner 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% Offentlig bus 3,1% 2,9% 2,6% 2,7% 2,1% Kollektiv trafik i alt 11,7% 11,5% 11,0% 11,1% 8,1% Bil, varebiler og MC 83,6% 84,1% 84,6% 84,7% 87,5% Cykel 3,8% 3,6% 3,6% 3,4% 3,9% Færge og fly 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,6% Total 100% 100% 100% 100% 100% Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser. Kilde: Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen (bus)

Bustrafikken har i mange år haft faldende påstigertal, men fra 2019 til 2020 faldt påstigertallet med ca. 105 mio., jf. figur 2.3. Det svarer til et fald på ca. 35 pct, hvilket i høj grad må tilskrives COVID-19.

Transportarbejdet med busserne har været svingende henover årene, uden en meget tydelig faldende tendens, jf. figur 2.4. Det tyder på, at den gennemsnitlige bustur er blevet lidt længere, når passagertallet samtidig er faldet.

Figur 2.3 Antal påstigere i mio. i den offentlige bustrafik, 2016-2020 Trafikselskab 2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Movia 203,5 201,8 197,8 188,4 119,6 -37% Fynbus 17,7 15,7 14,3 14,7 9,5 -35% Sydtrafik 21,2 21,2 15,4 15,3 10,0 -35% Midttrafik 65,3 60,6 57,6 56,2 39,7 -29% NT (Nordjylland) 29,4 29,7 29,8 21,2 12,7 -40% BAT (Bornholm) 2,0 2,0 2,0 1,8 1,4 -25% I alt 338,9 331,2 317,0 298,0 193,2 -35% Note: Sydtrafik og NT har skiftet opgørelsesmetode i hhv. 2018 og 2019, hvorfor tallene før og efter disse skift ikke kan sammenlignes Note:”I alt” er inkl. meget små påstigertal for Ærø, Samsø og Fanø. Kilde: Trafikstyrelsen

 

Figur 2.4 Personkilometer i mio. i den offentlige bustrafik, 2016-2020 Trafikselskab 2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Movia 963,6 967,2 953,5 921,6 627,4 -32% Fynbus 189,4 183,3  177,8 226,5 161,0 -29% Sydtrafik 213,2 222,8 158,8 150,7 107,6 -29% Midttrafik 737,4 624,2 546,5 702,8 508,6 -28% NT (Nordjylland) 297,0 299,9 271,6 219,2 136,7 -38% BAT (Bornholm) 21,4 23,0 21,7 20,9 15,8 -25% I alt 2.424,7 2.323,8 2.133,8 2.246,6 1.562,5 -30% Note: NT benytter en ny opgørelsesmetode (baseret på bl.a. registrerede rejsekortdata) for antal påstigere og rejser, hvorfor der er store afvigelser ift. tallene for 2018. Note: Sydtrafik har ændret opgørelsesmetode for passagertal og rejser fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene. Note:”I alt” er inkl. meget små påstigertal for Ærø, Samsø og Fanø. Kilde: Trafikstyrelsen

 

Personkilometer: 1 person, som transporterer sig 1 kilometer. Én person, som kører én kilometer, giver én personkilometer. Tre personer, der hver kører to kilometer, giver seks personkilometer. Transportarbejde er udtryk for passagerernes rejseomfang, dvs. hvor mange kilometer passagererne tilbagelægger. Transportarbejde måles i personkilometer.

 

Omfanget af buskørslen kan måles i køreplantimer, der udtrykker, hvor meget busserne rent faktisk kører. Omfanget af køreplantimer har været nogenlunde konstant de seneste fem år, jf. figur 2.5. Fra 2019 til 2020 er der sket et mindre fald, dog i tråd med tendensen siden 2016. Det mindre fald i antallet af køreplantimer fra 2019 til 2020 er relativt lille ift. faldet i antal påstigere og personkilometer. Trafikselskaberne har skulle sikre tilstrækkelig afstand mellem passagerer i busserne, og har derfor ikke kunne mindske kapaciteten på trods af færre påstigere.

 

Figur 2.5 Køreplantimer i tusinder i den offentlige bustrafik, 2016-2020 Trafikselskab 2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Movia 4.302,4 4.253,9 4.259,5 4.232,7 4.084,2 -4% Fynbus 663,6 648,4 654,5 641,0 625,9 -2% Sydtrafik 838,8 844,7 842,6 841,8 833,7 -1% Midttrafik 2.025,8 1.992,3 1.938,9 1.895,0 1.854,6 -2% NT (Nordjylland) 912,6 934,2 932,3 914,1 908,3 -1% BAT (Bornholm) 82,8 85,0 89,0 78,8 80,9 3% I alt 8.836,2 8.771,4 8.737,8 8.625,1 8.412,6 -2% Note: ”I alt” er inkl. meget få køreplantimer for Ærø, Samsø og Fanø. Kilde: Trafikstyrelsen

Samlet set har passagertallet i togene været nogenlunde konstant de seneste år, dog med en let stigende tendens indtil 2019. Således steg antallet af rejser med ca. 6% fra 2018 til 2019.

Fra 2016 til 2019 er passagertallet steget væsentligt i metroen, særligt grundet åbning af Cityringen, mens der har været et fald i passagertallet i S-togene. Der har været et lille fald i rejserne over Storebælt fra 2016 til 2019. Faldet i rejserne i regionaltogene vest for Storebælt skyldes primært, at Grenåbanen fra august 2016 blev lukket pga. ombygning til letbane. Fra 2019 til 2020 er passagertallet faldet med næsten 90 mio., svarende til et fald på ca. 30 pct.

Transportarbejdet i togene har været nogenlunde konstant fra 2016 til 2019, jf. figur 2.7. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af personkilometer fra 6.625 mio. til 4.263 mio. svarende til et fald på ca. 36 pct.

 

Figur 2.6 Antal rejser i mio. i togtrafikken, 2016-2020 Togtype 2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Øst for Storebælt 40,6 41,5 41,8 41,4 23,6 -43% Vest for Storebælt 22,2 20,1 19,6 19,3 14,1 -27% Over Storebælt 8,0 8,0 7,6 7,8 5,2 -34% Øresundstog 11,9 11,9 12,4 12,8 5,1 -60% Anden international trafik 0,8 0,7 0,7 0,8 0,3 -58% S-tog 116,3 112,3 111,1 111,9 76,3 -32% Metro 60,9 63,5 64,7 78,9 63,7 -19% Letbane 0,0 0,1 3,3 4,8 3,6 -25% Privatbaner 11,7 12,0 12,2 12,7 9,3 -27% I alt 272,3 270,1 273,3 290,3 201,2 -31% Kilde: Danmarks Statistik

 

Figur 2.7 Persontransport med tog i mio. personkilometer, 2016-2020 Togtype 2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Øst for Storebælt 1.491 1.480 1.479 1.428 846 -41% Vest for Storebælt 1.165 1.132 1.033 1.057 762 -28% Over Storebælt 1.745 1.787 1.705 1.691 1.082 -36% Øresundstog 238 238 315 319 127 -60% Anden international trafik 118 104 104 114 45 -61% S-tog 1.362 1.320 1.303 1.304 893 -32% Metro 321 342 352 400 288 -28% Letbane 0 0 14 51 35 -31% Privatbaner 206 220 242 261 185 -29% I alt 6.646 6.623 6.547 6.625 4.263 -36% Note: DSB har ændret opgørelsesmetode for transportarbejdet i Øresundstog fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene. Kilde: Danmarks Statistik

 

Passagertal.dk Du kan finde yderligere data om trafikken på jernbane og i offentlige busser på passagertal.dk

 

På passagertal.dk kan man i stationskataloget under statsbaner bl.a. se antallet af rejser pr. station.

Nedenstående eksempel viser de data, der fremkommer, når Odense Station vælges. Det fremgår bl.a., at den største rejserelation er København H, og at der har været en stigning i antallet af rejser foretaget med rejsekort frem til 2019, hvorefter antallet faldt i 2020. I figuren nederst til venstre fremgår antal indbyggere og arbejdspladser i 2018 fordelt på afstand til stationen, mens diagrammet nederst til højre viser antallet af de forskellige togoperatørers afgange fra stationen.

Persontransporten med tog fordeler sig således, at lidt over halvdelen foregår øst for Storebælt (inklusive S-tog, metro og langt størstedelen af privatbanerne). 25 pct. af transportarbejdet krydser Storebælt, mens 18 pct. er regionaltrafik vest for Storebælt, jf. figur 2.8.

Figur 2.8 Procentvis fordeling af transportarbejdet med tog, 2016-2020 Togtype 2016 2017 2018 2019 2020 Øst for Storebælt 22% 22% 23% 22% 20% Vest for Storebælt 18% 17% 16% 16% 18% Over Storebælt 26% 27% 26% 26% 25% Øresundstog 4% 4% 5% 5% 3% Anden international trafik 2% 2% 2% 2% 1% S-tog 20% 20% 20% 20% 21% Metro 5% 5% 5% 6% 7% Letbane 0% 0% 0% 1% 1% Privatbaner 3% 3% 4% 4% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Note: DSB har ændret opgørelsesmetode for transportarbejdet i Øresundstog fra 2018, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes over årene. Kilde: Danmarks Statistik

I Danmark kører vi nogenlunde lige så meget i tog som i de fleste af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 2.9. Det ses dog, at togets andel af den samlede transport er større i sammenlignelige lande som Holland og Sverige, mens andelen er lavere i Finland og Norge.

Figur 2.9 Togets andel af det samlede transportarbejde i udvalgte europæiske lande i 2019. Note: Data for 2020 var ikke tilgængelige på tidspunktet for rapportens udarbejdelse Kilde: Eurostat

Danmarks Statistik offentliggører data vedr. forbrugerprisudviklingen for forskellige typer af kollektiv trafik, bilhold, flytrafik mv.

Figur 4.4 Prisudvikling i den kollektive trafik og for bilhold, 2016-2020 (2016= indeks 100)   2016 2017 2018 2019 2020 Forbrugerprisindekset 100 101,1 102,0 102,7 103,2 Kollektiv trafik           Personbefordring tog 100 102,2 101,9 103,2 104,9 Personbefordring metro 100 100,0 100,8 104,3 111,8 Personbefordring bus 100 100,2 101,8 105,4 106,1 Bilhold           Køb af personbiler 100 98,5 97,4 97,5 97,4 Brændstof personbiler 100 105,5 112,2 112,8 102,7 Reparation af biler mv. 100 101,7 103,7 104,9 105,8 Kilde: Danmarks Statistik

I perioden fra 2016-2020 er priserne på kollektiv trafik steget mere end det generelle forbrugerprisindeks. Den største prisstigning ses for personbefordring med metro, der er steget med ca. 12 pct. i  perioden. Befordring med bus og tog er steget med ca. 6 pct. Til sammenligning er forbrugerprisindekset steget med ca. 3 pct.

Prisen for bilhold viser en mere uensartet udvikling. Prisen på køb af personbil er faldet med ca. 3 pct. Prisen på brændstof er steget med ca. 3 pct. mens prisen for reparationer mv. er steget med ca. 6 pct.

Sammenholdes prisudviklingen for kollektiv trafik med bilhold så viser udviklingen, at det i faste priser er blevet dyrere at benytte kollektiv trafik og billigere at have personbil.

Trafikselskaberne har traditionelt set to indtægtskilder i form af passagerindtægter og tilskud fra kommuner og regioner. I 2020 fik Trafikselskaberne desuden udbetalt COVID-19 kompensation fra staten, og det totale tilskud inkl. kompensation udgjorde 5,1 mia. kr. jf. figur 5.1. Det er noget højere end de foregående år og en stigning på 21 pct. fra 2019 til 2020, hvilket skyldes, at der grundet COVID-19 har været færre passagerindtægter til at dække omkostningerne, som ikke er faldet tilsvarende.

COVID-19 kompensationen indgår som en del af de regionale og kommunale tilskud i figur 5.1. Ifølge figur B i forordet er den samlede COVID-19 kompensation opgjort til 894,2 mio. kr., hvoraf langt størstedelen omhandler offentlig buskørsel.

Tilskud og kompensationen udgjorde ca. 70 pct. af trafikselskabernes samlede indtægter i 2020, jf. figur 5.2. Herudover giver staten tilskud via en række passagerrabatordninger (disse indgår dog under trafikselskabernes passagerindtægter og udgør ca. 5 pct. af disse).

Figur 5.1 Tilskud til trafikselskaberne for offentlig bustrafik i mio. kr. (løbende priser), 2016-2020   2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Regionale tilskud 1.161 1.104 1.160 1.209 1.442 19% Kommunale tilskud 2.798 2.851 2.960 3.011 3.648 21% I alt 3.959 3.955 4.120 4.219 5.090 21% Note: COVID-19 kompensation til den offentlige bustrafik er inkluderet i hhv. de regionale og de kommunale tilskud. Kilde: Trafikstyrelsen

Figur 5.2 Trafikselskabernes indtægter fordelt på passagerindtægter og tilskud (og kompensation i 2020), 2019 og 2020 Kilde: Trafikstyrelsen

Staten (Transportministeriet) indgår kontrakter med DSB og Arriva, der begge kører tog på det statslige jernbanenet. I kontrakterne er fastsat den årlige betaling til de to operatører. Tilsvarende betaler regionerne driftstilskud til privatbanerne.

I 2020 blev der givet knap 6,6 mia. kr. i offentligt tilskud til togdriften i Danmark, jf. figur 5.3. De samlede tilskud til privatbanedrift steg markant fra 2017 til 2019, mens tilskuddet til DSB faldt. Det skyldes at nogle strækninger i Midt- og Nordjylland nu drives af de lokale trafikselskaber i stedet for DSB. Pr. januar 2022 har DSB modtaget 1.180,6 mio. kr. i kompensation som følge af COVID-19 i 2020. Arriva har modtaget 62,4 mio. kr. i kompensation. Kompensationen er udbetalt under tre forskellige ordninger. Statens COVID-19 kompensation til privatbanerne udgjorde 88,2 mio. kr.

I 2020 udgjorde statens kontraktbetaling 58 pct. af DSBs samlede indtægter, jf. figur 5.4.

Figur 5.3 Driftstilskud til togtrafikken i mio. kr. (løbende priser), 2016-2020   2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 DSB 4.073 4.269 3.884 3.996 5.526 38% Arriva 232 231 224 224 321 43% Privatbanerne 352 375 542 642 741 15% I alt 4.786 4.875 4.650 4.863 6.588 35% Note: Aarhus Letbane indgår sammen med privatbanerne i 2019 og 2020 samt for den del af 2018, hvor den var i drift Kilder: DSB og Arriva: Statsregnskabet. Privatbanerne: Trafikstyrelsen.

Figur 5.4 DSB’s samlede indtægter i 2019 og 2020 procentvist fordelt på henholdsvis passagerindtægter og kontraktindtægter samt COVID-19 kompensation (kun i 2020) Kilde: DSBs årsregnskab 2020

Staten giver desuden tilskud til nedsættelse af prisen på en række billettyper, jf. figur 5.5. I 2020 gav staten tilskud på 661,5 mio. kr. til takstnedsættelser. Det var et fald på 18 pct. ift. 2019, primært som følge af et fald i tilskuddet til off-peak rabat på rejsekort samt ungdomskort, som følger rejseaktiviteten.

Figur 5.5 Tilskud til takstnedsættelser i mio. kr. (løbende priser) 2016-2020   2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Off-peak 214,3 239,9 259,9 298,6 180,0 -40% Hævet aldersgrænse for børn 77,2 77,7 78,8 79,6 80,5 1% Gratisgrænse for børn 50,7 51,0 51,7 52,2 52,8 1% Ø-kort 9,0 9,1 9,2 9,3 9,4 1% Tilskud til særlige rabatter* 116,5 117,8 121,0 122,1 123,4 1% Ungdomskort 252,0 288,3 240,6 249,8 215,4 -14% I alt 719,7 783,8 761,2 811,6 661,5 -18% Note: * gives til DSB med henblik på at yde særlige rabatter på togrejser til pensionister, førtidspensionister, unge og personer med handicap. DSB videreformidler en del af dette tilskud til Arriva. Kilde: Statsregnskabet.

 

Off-peak

Off-peak rabatten ydes, når kunden rejser på rejsekort mandag-fredag kl. 11-13 og kl. 18-07 samt lørdag, søndag og helligdage. Faldet i tilskud til off peak rabat skyldes, at der generelt har været færre rejser i 2020 grundet COVID-19.

 

Hævet aldersgrænse og gratisgrænse

Staten yder tilskud til rabatter til børn, der enten kan rejse til halv takst eller gratis i selskab med en voksen. Tilskuddet er blevet ydet siden 1997, hvor ordningen blev harmoniseret, så der blev ens regler i hele landet.

 

Ø-kort

Beboere med folkeregisteradresse på de små øer kan købe et ø-kort, der giver dem ret til rabat med færgen til fastlandet.

 

Tilskud til særlige rabatter

Ud over den almindelige kontraktbetaling får DSB og Arriva et tilskud med det formål at yde rabatter til unge, pensionister og handicappede.

 

Ungdomskort

Ungdomskortet kan købes af elever på videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser samt øvrige unge i alderen 16-19 år. Der gælder forskellige priser for de enkelte grupper. Faldet i tilskud til ungdomskort skyldes, at færre har købt ungdomskort i 2020 grundet COVID-19.

Fjernbuskørsel i Danmark skal være godkendt af Færdselsstyrelsen. Indtil 1. juli 2019 var kravet, at den pågældende busrute skulle strække sig over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område.

Siden den 1. juli 2019 er kravet forsimplet, så der blot skal være 75 km mellem passagerernes på- og afstigning. Betjeningskravet blev øget ved samme lejlighed, så fjernkørselsudbydere nu skal garantere mindst én returrejse dagligt 5 dage om ugen. Tilsynsgrundlaget og sanktionssystemet er desuden skærpet for at sikre, at fjernbusselskaberne løbende lever op til kravene.

Fjernbusmarkedet er under fortsat forandring – i et omfang der vil kunne påvirke passagertal og markedsandele, både mellem de enkelte fjernbusoperatører og mellem fjernbus og de konkurrerende transportformer.

Der er sket en lang række ændringer på fjernbusmarkedet de seneste år. I hele eller dele af 2020 kørte følgende operatører fjernbusser internt i Danmark:

• Flixbus (mange ruter)
• KombardoExpressen (mange ruter)
• Gråhundbus (København-Bornholm)
• Thinggaard Express (Frederikshavn-Esbjerg)
• Rute 700 (Svaneke-Glostrup)
• Madsens Bustrafik (København-Nakskov)
• Johns Turistfart (Odense-Nykøbing F)

Fjernbusvognmændene har mulighed for at opnå kompensation for at yde rabatter til børn, studerende og pensionister. Frem til og med 2018 har fjernbusvognmændene kunne modtage kompensation for alle rejserelationer. Fra 2019 blev ordningen begrænset til kun at gælde rejser til eller fra et yderområde. Kompensationen administreres af Trafikstyrelsen.

Tilskuddet var i 2020 på 1,1 mio. kr., hvilket er væsentlig under tilskuddet i 2019 på 1,6 mio. kr. Faldet skyldes primært færre passagerer grundet COVID-19.

Det samlede passagertal i fjernbusserne er steget fra ca. 1,6 mio. i 2016 til ca. 2,1 mio. passagerer i 2019, jf. figur. 6.1. Det skyldes bl.a., at udbuddet af ruter er blevet større, og at priserne ofte er lavere end i toget. DSB’s udbud af billige orange-billetter er dog vokset meget de seneste år, så konkurrencen mellem toget og fjernbusserne er skærpet. I 2020 er antallet af passagerer faldet til 1,1 mio. grundet COVID-19.

Figur 6.1 Passagertal i mio. i fjernbusserne, 2016-2020 Kilde: Trafikstyrelsen

 

Som svært bevægelseshæmmet, blind eller stærkt svagsynet har man adgang til at benytte den individuelle handicapkørsel i stedet for den almindelige kollektive trafik. Borgeren visiteres af kommunen.

Kørslen udføres af trafikselskaberne, jf. lov om trafikselskaber, § 11. Den individuelle handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagsynede.

Den visiterede har ret til mindst 104 enkeltture om året.

Den visiterede borger betaler selv en del af billetprisen. Det fremgår af lov om trafikselskaber, at egenbetalingen for turen ikke må være ”væsentlig højere” end prisen for at benytte øvrig kollektiv trafik.

Antallet af rejser med handicapkørsel er faldet med 29 pct. fra 2019 til 2020 hvilket skyldes den generelt lavere aktivitet grundet COVID-19. Passagerfinansieringsgraden er gennemsnitligt 17 pct. i 2020, jf. figur 7.1.

Figur 7.1 Nøgletal for individuel handicapkørsel, regnskab 2020   2016 2017 2018 2019 2020 Udvikling 2019-2020 Antal rejser i alt 977.548 989.195 1.228.488 1.358.554  960.860 -29% Visiterede ultimo året 61.582 61.855 60.733 65.103 65.094 0% Gns. antal rejser pr. visiteret 16 16 20 21 15 -29% Offentligt tilskud pr. rejse (kr.) 229 234 217 214 259 21% Offentligt tilskud pr. visiteret pr. år (kr.) 3.636 3.736 4.387 4.474 3.817 -15% Passagerfinansieringsgrad 20% 21% 18% 19% 17%   Kilde: Trafikstyrelsen

DSB og Arriva

Personer med et handicap, som er i besiddelse af et legitimationskort (Ledsagekort Danmark, DSB Legitimationskort – Ledsageordning, Medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs) kan medbringe en ledsager på rejsen. Ledsageren skal ikke have et legitimationskort. Begge rejser udbydes til ca. halv pris, således at der samlet betales for en billet.

Hvis en person med et handicap har brug for hjælp til rejsen, kan der bestilles assistance på de fleste stationer. Assistancen skal bestilles 12 timer før rejsen.

Som en del af regeringens initiativer blev der mulighed for gratis transport på alle indenrigs færgeruter i juli 2020, gældende for gående passagerer, samt passagerer, der medtog cykler. Alle indenrigsfærger kunne tilmelde sig ordningen, dog ikke havnebusser, turbåde eller oplevelsessejladser.

Samtlige af de 53 indenrigsfærgeruter tilmeldte sig ordningen, og tiltaget blev taget godt imod af befolkningen. Der skete en procentvis stigning i antallet af gående ombord på færgerne på 60 pct. fra 2019 til 2020 og en procentvis stigning i antallet af cykler på 120 pct. fra 2019 til 2020.

Trafikstyrelsen administrerede ordningen, hvor der blev udbetalt kompensation til færgerne på i alt 67,7 mio. kr.

 

Figur 10.1 Passagerer på indenrigsfærger i juli 2019 og juli 2020   Juli 2019 Juli 2020 Antal gående 670.932 1.074.215 Antal cykler 73.529 161.696 Kilde: Trafikstyrelsen

En del af Sommerpakken var det såkaldte Rejsepas, der gav mulighed for fri rejse med al kollektiv transport (tog, bus, metro, lokalbaner og letbane) i en periode på otte sammenhængende dage i perioden 27. juni – 8. august (skolernes sommerferie) til en fast lav pris på 299 kr. for voksne og 149 kr. for børn. Initiativet skulle ses i lyset af, at mange danskere pga. COVID-19 forventede at ville holde deres sommerferie i Danmark.

På under en uge blev der i alt solgt 47.405 rejsepas til voksne og 3.111 rejsepas til børn. Salget af rejsepas blev stoppet ultimo juni, idet der af bevillingsmæssige hensyn var fastsat et maksimum på antallet af solgte rejsepas på i alt 50.000 pas.

Staten ydede trafikvirksomhederne et fast tilskud pr. solgt rejsepas, og dermed tilførte staten et samlet tilskud til trafikvirksomhederne vedr. rejsepasset på ca. 36,7 mio. kr.

En anden del af sommerpakken var indførelsen af to gratis ture på maksimalt 50 km. med individuel handicapkørsel over sommeren. Turene skulle tilbydes alle, der var visiteret til individuel handicapkørsel og skulle således være uden egenbetaling.

Der blev afsat 6 mio. kr. til initiativet, som blev fordelt forholdsmæssigt til kommunerne efter indbyggertal. Der blev dog kun udbetalt til de kommuner, der kunne bekræfte at midlerne var udmøntet. Flere kommuner brugte ikke ordningen, og andre kommuner kun i begrænset omfang, hvorfor der blev udmøntet 1,86 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

Figur 10.2 Udbetaling til trafikselskaber vedr. gratis handicapkørsel, 2020   Udbetalt beløb Movia 336.946 FynBus 75.203 Sydtrafik 52.838 Midttrafik 990.102 NT 388.792 BAT 14.661 I alt 1.858.543 Kilde: Trafikstyrelsen