Nedenstående bokse gennemgår strukturen og grundelementerne i skabelonen.

1.2    Udarbejdelse

I skema 1.2 skrives navnene på de personer, som har deltaget i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen, og i hvilken funktion, de har medvirket (f.eks. som PSO, RSO, politiassistent mv.).

I de tilfælde, hvor godkendelsen som RSO består af flere navngivne personer, skal alle personer fra den pågældende RSO, som har medvirket ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderingen, fremgå af listen.

I afsnittet anføres desuden hvilken politikreds og repræsentant fra politiet, som har medvirket i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen. Bekræftelse på politiets medvirken fremsendes af politiets repræsentant til Trafikstyrelsen på mailadressen: maritimsikring@trafikstyrelsen.dk.

1.3    Forkortelser

I udgangspunktet bør indholdet af sårbarhedsvurderingen være selvforklarende. Anvendes der forkortelser i teksten, bør de være konkrete og relevante i forhold til sårbarhedsvurderingen.

I skema 1.3 skrives relevante forkortelser med tilhørende beskrivelse.

Dette afsnit indeholder oversigtskort samt relevante beskrivelser af havnen.

En PSA skal kortlægge risiko i områder, der ikke allerede er dækket af en PFSA. Det vil sige, at en PSA også skal inddrage relevante risici udenfor de sikrede havnefaciliteter – både på land- og søsiden.

Et af sårbarhedsvurderingens formål er at fastlægge havnens sikringsmæssige afgrænsning. Havnens indstilling til den sikringsmæssige afgrænsning skal være understøttet af analysen i afsnit 5, 6 og 7 samt fremgå af afsnit 8 om konklusion og resume.

TS godkender den sikringsmæssige afgrænsning af havnen sammen med sårbarhedsvurderingen.

Der er ingen formkrav, men det forventes, at oversigtskortene er af en god kvalitet, og at de enkelte emner tydeligt kan identificeres.

Kortmaterialet skal underbygge teksten i sårbarhedsvurderingen. Det betyder f.eks., at hvis der benyttes vejnavne, kajnumre og virksomhedsnavne i beskrivelserne i sårbarhedsvurderingen, skal dette tydelig fremgå af kortmaterialet.

Alle vedlagte kort indskrives i skema 2.1 og 2.2 med angivelse af bilagsnummer samt navn. Efter skemaet kan der skrives en tekst som supplement til de vedlagte kort. Kort materiale som pga. format eller andet ikke kan sendes elektronisk, skal sendes som anbefalet brev til TS, jf. gældende bekendtgørelse om sikring af havne.

2.1 Oversigtskort over havnens administrative område og nuværende sikringsmæssige afgrænsning

Som bilag til ansøgningen vedlægges oversigtskort over havnen, der viser havnens administrative område og nuværende sikringsmæssige afgrænsning i et større geografisk område, jf. nedenstående liste. Kortene skal identificere og markere følgende:

• Havnens placering og administrative område
• Havnens nuværende sikringsmæssige afgrænsning både på land- og søsiden
• Havnens indstilling til den fremtidige sikringsmæssige afgrænsning både på land- og søsiden
• Evt. delområder på havnen, herunder højrisikoområder
• Adgang fra land- og søsiden, f.eks. adgangs- og tilkørselsveje, ankerplader, nærliggende hav- og søområder.

Hvis der er tale om en ny havn skal oversigtskortet udelukkende vise havnens administrative område. Havnens indstilling til den sikringsmæssige afgrænsning skal være understøttet af analysen i afsnit 5, 6 og 7 samt fremgå af afsnit 8 om konklusion og resume.

Alle vedlagte kort indskrives i skemaet med angivelse af bilagsnummer samt navn. Efter skemaet kan der skrives en tekst som supplement til de vedlagte kort.

2.4 Virksomhedsprofiler på havnen

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af virksomheder på havnen uden for de sikrede havnefaciliteter. Beskrivelsen skal danne grundlag for udvælgelsen af, hvilke virksomheder, der senere medtages i analysen i afsnit 5.1.

Det er vigtigt, at udvælgelsen/screeningen foretages i samarbejde med politiet, således at alle relevante virksomheder mv. medtages. I tekstfeltet inden skemaerne, hvor processen beskrives, er det derfor relevant at nævne, at udvælgelsen/screeningen af virksomhederne er foretaget i samarbejde med politiet. 

En havn består ikke kun af sikrede havnefaciliteter. På havnens område befinder sig ofte en lang række andre virksomheder af forskellig karakter. Dette kan være alt fra frysehuse til fiskefabrikker, restauranter mv. Der kan også være tale om virksomheder, som på grund af deres driftsområde allerede har en lang række sikringstiltag etableret i egen interesse. Dette kunne f.eks. være olielagre eller lignende. På sådanne områder vil der typisk være etableret sikringstiltag, som ikke baserer sig på havnesikring, men som alligevel til fulde opfylder kravene. Relevante virksomheder, også ikke-havnerelaterede, beskrives.

Der laves et skema for hver virksomhed. Skemaerne kopieres og indsættes efter behov. Der er desuden mulighed for at nummerere de enkelte skemaer i tekstfeltet i øverste venstre hjørne. Før skemaerne er der desuden mulighed for at skrive en tekst som supplement til de vedlagte virksomhedsprofiler.

Hvis der er mange virksomheder, kan man alternativt opliste virksomhederne i et Excel dokument, som dækker de samme tekstfelter, eller kopiere alle skemaerne over i et bilag. I så fald knyttes der en bemærkning om dette i tekstfeltet.

En anden mulighed er at opdele analyseområdet i zoner, som visualiseres på et kort med f.eks. farvekoder, som vedlægges i et bilag til ansøgningen. I tekstfeltet beskrives herefter virksomhedssammensætningen for hver zone, og der foretages ligeledes en udvælgelse/screening i samarbejde med politiet for at identificere relevante virksomheder med særlige sikringsaspekter i hver zone.

Følgende oplysninger angives for hver virksomhed:

3.1 Liste over beredskabsplaner

 I skemaet oplistes relevante beredskabsplaner herunder egne beredskabsplaner og beredskabsplaner fra andre myndigheder eller aktører.

Det kan f.eks. være beredskabsplaner i henhold til risikobekendtgørelsen^[1] eller beredskabsbekendtgørelsen (el)^[2].

I første kolonne skrives navnet på beredskabsplanen. Herefter beskrives på et overordnet niveau beredskabstype, samarbejdende myndigheder og planens samspil med sikringen på havnen.

Det er et krav i en PSA, at man er opmærksom på eventuelle sammenhænge med andre beredskabsplaner (f.eks. for olieforurening, katastrofesituationer og nukleare ulykker), med henblik på senere at fastsætte relevante sikringstiltag i PSP jf. gældende bekendtgørelse om sikring af havne.

Baggrunden herfor er, at der i en PSP er krav om, at der ved integration med andre beredskabsplaner og/eller indarbejdelse af specifikke beredskabsforanstaltninger, -procedurer og -handlinger, skal være en nærmere beskrivelse af interaktion og koordination med andre beredskabs- og katastrofeplaner, således at eventuelle konflikter og mangler afhjælpes.

 

[1] Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

[2] Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren

 

3.2 Oversigt over sikringstiltag

Dette afsnit indeholder en kort overordnet beskrivelse af de eksisterende sikringstiltag på havnen udenfor de sikrede havnefaciliteter.

3.2.1 Beskrivelse af sikring på havnen

Her beskrives sikringen på havnen udenfor de sikrede havnefaciliteter. Det bør indeholde en kort overordnet beskrivelse af de enkelte elementer.

Det kan f.eks. være hegn, porte, døre, mure, bomme, bygninger, andre permanente barrierer, skilte eller belysningsforhold.

Det kan også være sikrings- og overvågningsudstyr samt sikrings- og overvågningssystemer såsom videokameraer, adgangskontrolsystemer, alarmsystemer, låsesystemer, vagtfunktioner eller scannings- og røntgenudstyr.

3.2.2 Beskrivelse af proceduremæssige fremgangsmåder på havnen

Her beskrives de proceduremæssige fremgangsmåder på havnen udenfor de sikrede havnefaciliteter. Det betyder i praksis, at det skal være beskrevet, hvad personalet på havnen har af sikringsmæssige opgaver.

Afsnittet skal berøre alle, for havnen, relevante emner, herunder f.eks. overvågning, adgangskontrol, velkendte sikringsproblematikker, håndtering af passagerer, gods og stores mv.

For en mere uddybende beskrivelse af proceduremæssige fremgangsmåder henvises til henholdsvis afsnit 5.9 om gods- og lasthåndtering, 5.12 om personale ved havnen, 5.13 om eksterne samarbejdspartnere og leverandører samt 5.14 om velkendte sikringsproblematikker og andet.

De proceduremæssige fremgangsmåder skal fremgå af PSA. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at henvise til de proceduremæssige fremgangsmåder i en eksisterende sikringsplan.

Afsnittet skal, som minimum, indeholde en kort overordnet beskrivelse af følgende obligatoriske proceduremæssige fremgangsmåder:

• Hvordan håndteres velkendte sikringsproblemer på havnen?
• Hvordan overvåges havneområdet, herunder søområdet?
• Hvordan sikres det, at sikringsrelaterede oplysninger beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse?

Afsnittet kan indeholde øvrige proceduremæssige fremgangsmåder, som er relevante for havnen (listen er ikke udtømmende):

• Hvordan sikres det, at alle havnens sikringsfunktioner virker tilfredsstillende?
• Hvordan kontrolleres adgangen til havnen?
• Hvordan overvåges områder med adgangsbegrænsning for at sikre, at kun bemyndigede personer har adgang hertil?
• Hvordan føres der tilsyn med gods som opbevares på havnen?
• Hvordan føres der tilsyn med farligt gods eller farlige stoffer, som opbevares på havnen?
• Hvordan sikres det, at sikringsrelateret kommunikation er umiddelbar tilgængelig?
• Hvordan håndteres ledsaget og uledsaget bagage?
• Hvordan håndteres køretøjer?
• Hvordan håndteres gående passagerer?
• Hvordan udføres billetkontrol?

3.2.3 Beskrivelse over radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk, samt cyber security på havnen

Her beskrives radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk på havnen udenfor de sikrede havnefaciliteter. Der forventes en kort overordnet beskrivelse af de enkelte systemer, herunder også hvilke eksisterende sikringstiltag i forhold til cyber security, som er taget i forhold til de enkelte systemer.

Det kan f.eks. være mobiltelefoner, fastnettelefoner, nødkommunikationssystemer, dør- og porttelefoner, hardware, servere, routere, LAN, åbne trådløse netværk, software og trafikstyringssystemer for havnefartøjer og navigationshjælpemidler.

For en mere uddybende beskrivelse af cyber security henvises til afsnit 5.5 om radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk samt cyber security.

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af havnens generelle organisation og sikringsorganisation, herunder PSO samt personalegrupper med/uden sikringsansvar.

Formålet med beskrivelsen af organisationen og personalegruppernes kompetencer er at afdække mulige sårbarheder med hensyn til medarbejdernes kompetencer. Det vil således blive afklaret, hvis der er uddannelsesmæssigt underskud, eller hvis der er behov for at supplere med yderligere kurser e.l.

En PSO skal have samme kompetencer som en PFSO i henhold til ISPS-kodens B-del pkt. 18.1, jf. gældende bekendtgørelse om sikring af havne. Det betyder f.eks. at PSO skal være i stand til at undervise sikringspersonale i forbindelse med sikringsuddannelse, ligesom PSO skal have viden om teknikker til genkendelse af våben mv.

Derudover er der krav til, at havnens ansatte med sikringsopgaver har en relevant sikringsuddannelse.

Der skal derfor i sårbarhedsvurderingen redegøres for personalegruppernes kompetencer. Dette kendskab skal sikres gennem den korrekte oplæring, som PSO er ansvarlig for. ISPS-kodens Bdel pkt. 18.1, 18.2 og 18.3 oplister en række eksempler på, hvad de respektive personalegrupper kan have af kompetencer, men oplistningen er ikke udtømmende.

Herudover skal der i dette afsnit beskrives, hvor mange personer der er tilknyttet havnen, og hvor mange af disse, der har sikringsansvar. En sådan oplysning er f.eks. væsentlig for at kunne vurdere, om PFA’s anbefalinger til bedre sikring af havnen er mulige inden for de eksisterende rammer.

4.1 Havnens generelle organisation

Vedlæg organisationsdiagram for havnens generelle organisation i et bilag til ansøgningen. Organisationsdiagrammet forventes at vise ejerforhold, strukturer og andet, der kan have betydning for forståelse af havnens organisatoriske struktur. Der er desuden mulighed for at skrive en tekst som supplement til det vedlagte organisationsdiagram.

4.2 Havnens sikringsorganisation

Vedlæg organisationsdiagram for havnens sikringsorganisation i et bilag til ansøgningen.

Organisationsdiagrammet bør typisk have PSO som den overordnede sikringsansvarlige for havnen. PSO kan have en række personer med sikringsansvar under sig, f.eks. assisterende PSO, vagthavende PSO og PFSO’er. Eksterne firmaer kan også udgøre en del af sikringsorganisationen f.eks. skibsmæglere og vagtselskaber. Det bør i så fald ligeledes fremgå af diagrammet.

Udover havnens sikringsorganisation er der krav om et udvalg for havnesikring, der etableres efter bestemmelserne i gældende bekendtgørelse om sikring af havne. Udvalget består af de aktører, der arbejder med sikring i havnen. Udvalget vil derfor typisk bestå af PSO samt PFSO fra hver enkelt havnefacilitet i havnen samt repræsentanter fra selvstændige terminaloperatører og andre relevante virksomheder på havnen. Udvalg for havnesikring skal ligeledes fremgå af organisationsdiagrammet.

Derudover skal sikringsrelaterede myndigheder f.eks. TS og politiet fremgå.

Dette afsnit, som er det grundliggende element i analysedelen, indeholder en identifikation af vigtig ejendom, infrastruktur, politikker og procedurer for at identificere sårbare elementer på havnen udenfor de sikrede havnefaciliteter.

Formålet med afsnittet er at identificere hvilke elementer (ejendomme, infrastruktur, politikker og procedurer mv.), som skal overføres til trusselsmatrixen i afsnit 6.2.

I den henseende er det vigtigt at fokusere på, at formålet med maritim sikring er at beskytte den internationale skibstrafik samt tilhørende havne og havnefaciliteter mod forsætlige ulovlige handlinger.

Det er med baggrund i formålet med maritim sikring, at elementerne vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V). Det betyder f.eks., at en virksomhed, som er vigtig for lokalområdet og havnens drift, ikke nødvendigvis også er sårbar (S) og væsentlig (V) i relation til formålet med maritim sikring, da maritim sikring, i udgangspunktet, ikke har til formål at beskytte virksomheder på havnen. Det er derfor udelukkende de elementer, der vurderes til både at være sårbare (S) og væsentlige (V) i relation til formålet maritim sikring, som skal overføres trusselsmatrixen i afsnit 6.2.

Beskrivelsen i skemaerne (5.1 til 5.14) skal indeholde en god beskrivelse af de enkelte relevante elementer, specielt deres anvendelse og betydning for havnens sikring og drift i relation til formålet med maritim sikring. Det er ikke intentionen at dette afsnit skal være en gentagelse af de beskrivende afsnit 2, 3 og 4, men en fortsættelse! Afsnit 5 er den første del af analysen.

En PSA skal afdække sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefladen mellem havnefacilitet, havn og andre sikringsforanstaltninger. Det overordnede formål i PSA er at se på risici uden for havnefacliteterne, som ikke er omfattet af havnefaciliteternes egne PFSA’er – altså som et supplement til havnefacilitetssikringen. Der kan

f.eks. være tilfældet, hvor området omkring havnefaciliteten fungerer som adgangsvej til selve havnefaciliteten fra såvel land- som søsiden.

Derudover skal PSA også identificere områder på havnen, som er vigtige at sikre i forhold til havnens sikring og drift i relation til formålet med maritim sikring.

Endelig skal opmærksomheden henledes på, at sikring ikke blot er fysiske tiltag, men også kan være kommunikative, koordinerende og operative tiltag. Derfor skal også f.eks. manglende procedurer eller manglende uddannelse og træning tænkes ind i analysen.

Skemaerne skal således indeholde elementer, som er relevante for havnen og eller supplerer havnefaciliteternes sikring. Eksempelvis skal en godsterminal og et havnekontor medtages, hvis havnen rummer disse elementer udenfor de sikrede havnefaciliteter, men også virksomheder, veje eller anden fælles infrastruktur eller støttetjenester på havnen kan være relevante at medtage.

Alle elementer, som er relevante, indsættes i skemaerne (5.1 til 5.14). Derpå vurderes det, hvorvidt elementet er sårbart (S) og væsentligt (V) i relation til formålet med maritim sikring. Afkrydsning af ”Ikke relevant” i skemaerne benyttes kun i tilfælde af, at de enkelte skemaer ikke er relevante for havnen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der ikke findes risikovirksomheder på havnen. I dette tilfælde afkrydses ”Ikke relevant” i skemaet 5.2 om risikovirksomheder.     

Sårbart (S)

Hvis det relevante element er sårbart, afkrydses dette i kolonnen S. Ved sårbart menes, hvorvidt det har en negativ konsekvens for havnen i relation til formålet med maritim sikring, hvis der sker et nedbrud eller bortfald eller konstateres en mangel. Der kan i den forbindelse være tale om manglende eller ufuldstændige procedurer eller mangel på uddannelse og træning i organisationen såvel internt som eksternt.

Negative konsekvenser kan f.eks. være dødsfald, personskade, forringet operativ evne, miljøforurening som har betydning for havnen i relation til formålet med maritim sikring. Det kan også være økonomisk tab, tab af anseelse, sensitiv information offentliggøres, styrings- og informationssystemer kompromitteres, funktioners integritet tabes, vitale dele skades, tab af nøglepersoner, skade på infrastruktur og ejendele.

I ISPS-kodens B-del pkt. 15.16 er oplistet en række vejledende eksempler til identificeringen af sårbare elementer, når det drejer sig om havnefaciliteter. Mange af overvejelserne om identificering af sårbare elementer vil være det samme for både havnefacilitet- og havnesikring. Arbejdet, der allerede tidligere er udført i forbindelse med udarbejdelse af PFSA, kan derfor være inspiration for hvilken metode, der skal bruges til at lave PSA.

Væsentligt (V)

Hvis det relevante elementer er væsentligt, afkrydses dette i kolonnen V. Ved væsentligt menes, hvorvidt elementet har en værdi for havnen i relation til formålet med maritim sikring. Idet gode procedurer og veluddannede medarbejdere og leverandører også har en værdi for havnen, skal dette også tænkes ind under overskriften væsentligt.

Ved vurderingen bør det derfor indgå, hvorvidt formålet med maritim sikring af havnen, strukturen eller anlægget fortsat kan opfyldes uden den pågældende ejendom, infrastruktur eller system, og i hvilket omfang en hurtig genetablering af den normale funktion er mulig

I nedenstående eksempler tages udgangspunkt i en adgangsvej til en havnefacilitet, som i ovenstående skema blev vurderet til at være sårbar (S).

Eksempel 1: På havnen er der kun en adgangsvej til en havnefacilitet, men man ville hurtigt kunne etablere en alternativ adgangsvej til havnefaciliteten ved at genåbne en gammel port, som var blevet permanent lukket. Havnen har derfor mulighed for hurtigt at genetablere den operative evne, selvom adgangsvejen til havnefaciliteten er blokeret. I dette tilfælde vil adgangsvejen derfor ikke være væsentlig (V).

Adgangsvejen er således vurderet til at være sårbar (S) men ikke væsentlig (V). Adgangsvejen skal derfor hverken afkrydses som væsentlig (V) i kolonnen V eller overføres til trusselsmatrixen i afsnit 6.2, men den skal afkrydses som sårbar (S) i kolonnen S i afsnit 5.7.

Eksempel 2: På havnen er der kun en adgangsvej til en havnefacilitet, og der findes ingen muligheder for at etablere en alternativ adgangsvej til havnefaciliteten. Havnen har ikke mulighed for hurtigt at genetablere den operative evne, da adgangsvejen til havnefaciliteten er blokeret. Det vurderes, at det vil tage uacceptabelt lang tid, før normal drift kan blive genoprettet. I dette tilfælde vil adgangsvejen derfor være væsentlig (V).

Adgangsvejen er således vurderet til både at være sårbar (S) og væsentlig (V). Adgangsvejen skal derfor både afkrydses som sårbar (S) i kolonne S og væsentlig (V) i kolonnen V i afsnit 5.7 samt overføres til trusselsmatrixen i afsnit 6.2.

5.1 Ejendomme og bygninger mv.

Her identificeres relevante ejendomme og bygninger mv. samt andre relevante arealer på eller tæt ved havnen, som ligger udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.  

Det er vigtigt, i samarbejde med politiet, at foretage en screening af hvilke ejendomme, bygninger, virksomheder mv. som er relevante at medtage i dette afsnit. Ejendomme med afgørende betydning for havn og havnefaciliteter skal have særlig opmærksomhed i PSA, med henblik på senere at fastsætte sikringstiltag i PSP. For yderlige vejledning henvises til afsnit 2.4 om virksomhedsprofiler på havnen.

Det kan f.eks. være havnekontor, lagerområder, lagerbygninger, passagerterminalen, opmarchområder, olielageret uden for havnefaciliteten, godsterminaler og virksomheder. Det kan også være ejendomme og bygninger i grænsefladen, kaj- og passagerområder eller andre omkringliggende områder, der kan benyttes i forbindelse med en sikringsrelateret hændelse til angreb/observation, offentlige anlæg, tankanlæg, toldkontrol, brandstationer, militære anlæg og andre områder med offentlig adgang.

I vurderingen vil havnekontoret som udgangspunkt være at betegne som både sårbart (S) og væsentligt (V). Det kan f.eks. være, at videoovervågningen styres fra havnekontoret, at sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner opbevares på havnekontoret, eller at det er her, man vil etablere en slags kommandocentral i sikringsøjemed.

Det forventes derfor, at havnekontoret i udgangspunktet altid bliver vurderet i afsnit 5 og senere risikovurderet i afsnit 7.2.

Søger havnen om en artikel 2.4-fritagelse, eller ligger havnekontoret på en sikret havnefacilitet, kan vurderingen og risikovurderingen af havnekontoret håndteres som nævnt under afsnit 2.1.

5.2 Risikovirksomheder

Her identificeres risikovirksomheder på havnen, som ligger udenfor havnefaciliteterne. Herved forstås kolonne 2 og 3 virksomheder, som er klassificeret efter reglerne i risikobekendtgørelsen.

Kolonne 2 og 3 virksomheder på havnen vil altid være at betragte som både sårbare (S) og væsentlige (V), og skal derfor altid vurderes i afsnit 5 og senere risikovurderes i afsnit 7.2.                                                 

Søger havnen om en artikel 2.4-fritagelse, eller ligger risikovirksomheden på en sikret havnefacilitet, kan vurderingen af kolonne 2 og 3 virksomheder på havnen håndteres som nævnt under afsnit 2.1.

 

5.3    Perimetersikring, skilte og belysning

Her identificeres perimetersikring, skilte og belysning på havnen, som ligger udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Afsnittet kan blandt andet indeholde en vurdering af:

• Perimetersikring f.eks. hegn, porte, mure, bomme, bygninger og andre permanente barrierer.
• Skiltning om sikring
• Belysningsforhold

5.4    Sikrings- og overvågningsudstyr samt sikrings- og overvågningssystemer

Her identificeres relevant sikrings- og overvågningsudstyr samt sikrings- og overvågningssystemer på havnen, som anvendes udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Afsnittet kan blandt andet indeholde en vurdering af:

• Sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer, herunder også deres placering og dækning. Det kan f.eks. være videokameraer, termiske kameraer, adgangskontrolsystemer, nummerpladescannere, alarmsystemer, bevægelsessensorer, detektorer, sirener, højtalere, låsesystemer, fingeraftrykslæsere, ansigtsgenkendelse, scannings- og røntgenudstyr.
• Vagtfunktion f.eks. adgangskontrol, monitorering, rundering, patruljering, vagtselskaber og vagter.

 

5.5 Radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk samt cyber security

Her identificeres relevante radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk, som anvendes udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring. I vurderingen skal desuden indgå en beskrivelse af cyber security i forhold til de enkelte systemer. Hvis havnen er omfattet af en IT-sikkerhedspolitik, kan der henvises til denne.

Afsnittet kan blandt andet indeholde en vurdering af:

• Radio- og telekommunikationssystemer
• Computersystemer og -netværk o Software til computersystemer som styrer f.eks. sikrings- og overvågningssystemer og adgangskontrolsystemer

Cyber security

IT-teknologi har en afgørende betydning for driften og styringen af adskillige systemer i havnene. Formålet med vurderingen og beskrivelsen i dette afsnit er derfor også at afdække mulige sårbarheder med hensyn til cyber security. Det bør således blive afklaret, hvis der f.eks. er manglende tekniske cyber sikringstiltag, træning, ressourcer, kvalificerede personer eller manglende awareness og cyber sikkerhedskultur i organisationen.

Systemerne kan være komplekse, hvilket ofte betyder at vedligeholdelsen i stigende grad outsources. Disse eksterne leverandørers sikkerhedsniveau bør derfor også indgå i vurderingen.

Relevante cyber sikringstiltag kan f.eks. være netværkssegregering (adskillelse/opdeling af netværk), opdateringsadministration, løbende opdatering af programmer og systemer, backup systemer, adgangskodeadministration, passwordpolitik, adskillelse af rettigheder, kryptering, antivirusprogrammer, firewalls, uddannelse af medarbejdere i f.eks. e-mail/phishing og sms/smishing, brug af USB-stik og IDS-systemer (Intrusion Detection System).

Der henvises i øvrigt til publikationer udgivet af European Network and Information Security Agency, International Maritime Organisation (IMO), Center for Cybersikkerhed samt EU-Kommissionens toolkit til cyber security.

5.6     Trafikstyringssystemer og navigationshjælpemidler

Her identificeres relevante trafikstyringssystemer og navigationshjælpemidler, som anvendes udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Afsnittet kan blandt andet indeholde en vurdering af:

• Trafikstyringssystemer f.eks. udstyr på havnekontoret til hjælp for anløb af skibe, VHF/UHF-radio, radar, AIS-modtager
• Navigationshjælpemidler f.eks. fyr, båker, flydende afmærkning, broafmærkning og passagesignaler, racon, AIS-afmærkning og tågesignaler ved havne og broer.

Ovennævnte trafikstyringssystemer og navigationshjælpemidler er normalt beskrevet

• i dk, der indeholder oplysninger om havne og broer,
• i ”Kort 1”, der beskriver symboler, forkortelser og begreber i søkort eller
• i ”Afmærkning af danske farvande”, der beskriver forskellige typer af afmærkning.

I dette afsnit kan det også være relevant at foretage en vurdering i forhold til cyber security. For en mere uddybende beskrivelse af cyber security henvises til afsnit 5.5 om radio- og telekommunikationssystemer, herunder computersystemer og -netværk samt cyber security.

5.7    Adgang til havnen fra landsiden

Her identificeres adgange fra landsiden til havnen herunder broer, jernbaner og veje, dvs. hele den trafikale infrastruktur på havnen, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Infrastruktur på havnen med afgørende betydning for adgangen til havnefaciliteter bør beskrives i PSA, med henblik på senere at fastsætte relevante sikringstiltag i PSP.

Afsnittet kan blandt andet indeholde en vurdering af f.eks. adgangs- og tilkørselsveje, parkeringspladser, broer, jernbaner, veje og cykel- og gangstier.

En sådan identificering kræver, at man vurderer på den infrastruktur, der ligger uden for de sikrede havnefaciliteter. Der kan ikke opstilles en facitliste for, hvilken infrastruktur der er relevant at se på. Dette afhænger af forholdene på den enkelte havn, men som udgangspunkt skal der fokuseres på infrastruktur i og omkring havnen som er relevant for havnefaciliteterne på havnen.

Der kan f.eks. være en adgangsvej som leder til sikrede havnefaciliteter, men som i sig selv ikke ligger på et sikret område. Det er et krav i PSA, at infrastrukturen ikke kun vurderes ud fra sin egen sårbarhed, men også ud fra muligheden for, at den kan benyttes som adgangsvej til det egentlige mål. Det betyder, at der kan være situationer, hvor også infrastruktur der leder hen til havnen, skal indgå i beskrivelsen.

5.8 Adgang til havnen fra søsiden

Her identificeres adgange fra søsiden til havnen samt relevante elementer vedr. søområdet, som vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Det kan f.eks. være ankerpladser, manøvre- og fortøjningsområder, nærliggende hav- og søområder, overvågning af søsiden, eller delt indsejling med andre maritime aktiviteter f.eks. fritidsskibe eller fiskeskibe.

Søområdet betjener ofte både havnens ISPS-havnefaciliteter samt lystbådehavnen og ikke-ISPS-havnefaciliteter i øvrigt. Det betyder, at søområdet kan blive benyttet som adgangsvej til det egentlige mål i forbindelse med en sikringsrelateret hændelse. Søområdet skal derfor altid være en del af risikovurderingen i PSA.

I vurderingen vil søområdet som udgangspunkt være at betegne som både sårbart (S) og væsentligt (V). Det forventes derfor, at søområdet i udgangspunktet altid bliver vurderet i afsnit 5 og senere risikovurderet i afsnit 7.2.

Søger havnen om en artikel 2.4-fritagelse kan vurderingen af søområdet håndteres som nævnt under afsnit 2.1.

5.9    Gods- og lasthåndtering

Her identificeres relevant gods- og lasthåndtering samt passagerhåndtering, udenfor de sikrede havnefaciliteter, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Det kan f.eks. være udstyr til håndtering af gods/last, kraner, transportbånd, manifolde, pumper, rørledninger til overførsel af last og mobile køretøjer. Det kan også være opbevaring af gods/last på havnen samt evt. overvågning af dette, håndtering af farligt gods og farlige stoffer.

Havnen er ansvarlig for sikring af last og gods på havnen udenfor havnefacilitetens område. Det betyder f.eks. at det skal sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til godset/lasten, hvad enten det opbevares i kortere (før ombordkørsel) eller længere tid på havnen.

I dette afsnit identificeres og vurderes også relevante proceduremæssige fremgangsmåder vedrørende gods- og lasthåndtering samt passagerhåndtering.

Bemærk, at identifikation af relevante procedurer i særlig grad hænger sammen med beskrivelsen i afsnit 2.5 om skibsaktiviteter og godshåndtering på havnen samt afsnit 3.2.2 om proceduremæssige fremgangsmåder på havnen. I afsnit 2.5 og 3.2.2 bør det således være identificeret, hvorvidt havnen har mulige sårbarheder vedr. procedurer for gods- og lasthåndtering samt passagerhåndtering.

Relevante ejendomme, bygninger og arealer som benyttes i forbindelse med gods- og lasthåndtering samt passagerhåndtering beskrives i afsnit 5.1 om ejendomme og bygninger mv.

Farligt gods og farlige stoffer  

I vurderingen af farligt gods bør indgå hvor ofte havnen håndterer farligt gods, mængden samt opbevaring. Derudover bør det også beskrives, hvor havnen opbevarer farlige stoffer udenfor havnefaciliteterne, som ikke er last. 

Et område, hvor havnen opbevarer farligt gods og farlige stoffer, kan med fordel etableres som et særligt adgangsbegrænset område, jf. ISPS-kodens B-del pkt. 16.25, men det er ikke et krav.

Lagerbygninger, lagerområder og udstyr, som anvendes i forbindelse med farligt gods og farlige stoffer, vil altid være at betragte som både sårbare (S) og væsentlige (V), og skal derfor altid vurderes i afsnit 5 og senere risikovurderes i afsnit 7.2 – også selv om havnen kun sjældent håndterer farligt gods og farlige stoffer.

Søger havnen om en artikel 2.4-fritagelse kan vurderingen af dette håndteres som nævnt under afsnit 2.1.

5.10 Kraftværker og vandforsyning

Her identificeres relevante kraftværker og vandforsyning på havnen, udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Det kan f.eks. være kraftværker, rørledninger, som ikke anvendes til lasthåndtering f.eks. vandforsyning og spildevandsledninger, transformatorstationer, nødstrømsanlæg, elmaster, søkabler og andre elektriske distributionssystemer. Vær opmærksom på, at rørledninger på havnen ofte har forbindelse til havnefaciliteterne og derfor kan være kritiske ikke blot i forhold til havnen, men også i forhold til havnefaciliteterne.

5.11 Havnefartøjer

Her identificeres relevante havnefartøjer, som anvendes udenfor havnefaciliteterne, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Havnefartøjer er ofte et sammenbindende element for havn og havnefaciliteter og kan f.eks. være lodsbåde, slæbebåde, lægtere, pramme, havnefartøjer, turistbåde og havnerundfarter mv.

5.12 Personale ved havnen

Her identificeres relevante elementer vedr. personale ved havnen, herunder PSO, personalegrupper med eller uden sikringsopgaver, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Bemærk i denne forbindelse, at manglende eller ufuldstændige procedurer eller mangel på uddannelse og/eller træning for personalet er væsentlige elementer at analysere i dette skema.

Derfor skal en PSA også identificere sårbare elementer på havnen i forhold til organisatoriske og menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og procedurer og uddannelse.
Identifikation af relevante elementer i særlig grad hænger sammen med beskrivelsen i afsnit 4 om organisation inklusive organisationsbilag samt afsnit 3.2.2 om proceduremæssige fremgangsmåder på havnen.
I processen med at afdække, hvilke relevante elementer, der bør medtages, kan følgende spørgsmål indgå i overvejelsen:

• Er der personale ved havnen, der skal være genstand for baggrundstjek?
• Mangler personalet uddannelse i sikring?
• Mangler personalet viden om cyber security?
• Har de ansatte kendskab til reglerne i ISPS-koden?
• Er der, i forhold til personalet, påvist sikringsproblemer under øvelser – og er der taget hånd om det?
• Er der, i forhold til personalet, sikringsproblemer i den daglige drift herunder som følge af alarmer, indberetninger, anmeldelser, kontrolforanstaltninger mv?
• Vil tab af nøglemedarbejdere få mærkbare og ikke-negligerbare konsekvenser?

5.13 Eksterne samarbejdspartnere og leverandører

Her identificeres relevante elementer vedr. eksterne samarbejdspartnere og leverandører, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Ligesom for personalet i skema 5.12, er det også vigtigt i dette skema at have fokus på mangelfulde eller ufuldstændige procedurer eller mangel på uddannelse og/eller træning.

Bemærk, at identifikation af relevante elementer i særlig grad hænger sammen med beskrivelsen i afsnit 4 om organisation inklusive organisationsbilag samt afsnit 3.2.2 om proceduremæssige fremgangsmåder på havnen.

I processen med at afdække, hvilke relevante elementer, der bør medtages, kan følgende spørgsmål indgå i overvejelsen:

• Er der eksterne samarbejdspartnere og leverandører, der skal være genstand for baggrundstjek?
• Er der procedurer for leverancer, afhentning af gods mv. Har skibsmæglere og stevedorer sikringsopgaver?
• Har eksterne vagtselskaber og vagter sikringsopgaver?
• Mangler eksterne samarbejdspartnere og leverandører viden om ISPS og cyber security? Bliver håndværkere instrueret i sikring, når de skal udføre arbejde på havnen.

5.14 Velkendte sikringsproblematikker og andet

Her identificeres andre relevante elementer, som ikke hører ind under afsnit 5.1 til 5.13, og de vurderes i forhold til sårbarhed (S) og væsentlighed (V) i relation til formålet med maritim sikring.

Der er blandt andet krav til, at sårbarhedsvurderingen skal forholde sig til specifikationer for, hvordan velkendte sikringsproblematikker behandles jf. gældende bekendtgørelse om sikring af havne.

I dette afsnit skal det derfor identificeres og vurderes, om der er procedurer for håndtering af velkendte sikringsproblemer, f.eks. mistænkeligt gods, bagage, bunkers og forsyninger eller personer, ukendte pakker og kendte farer (f.eks. en bombe). Proceduren skal omfatte kriterier for, hvornår situationen (neutraliseringen) skal håndteres i havnen, og hvornår den foretrækkes udført senere på et andet sikkert område. I praksis betyder det endvidere, at PSA skal indeholde specifikationer for, hvornår havnens sikringsorganisation selv skal håndtere et sikringsproblem, og hvornår dette er en opgave for politiet.

Det må f.eks. betragtes som både sårbart (S) og væsentligt (V), hvis der ikke er tilstrækkelige procedurer for håndtering af velkendte sikringsproblematikker.

Det er endvidere et krav, at havnen sikrer beskyttelse af sikringsrelaterede oplysninger mod uautoriseret adgang og udbredelse jf. gældende bekendtgørelse om sikring af havne. Det kan f.eks. være beskrevet i en procedure.

6.1    Vurdering af trusler

I dette afsnit beskrives det overordnede trusselsbillede på havnen, hvorefter der på baggrund af trusselsbilledet foretages en vurdering af til- og fravalg af trusler.

Afsnit 6 er anden del af analysen. Det betyder, at intentionen med dette afsnit er, at man først på et overordnet niveau beskriver trusselbilledet på havnen ud fra en række relevante kilder, og herefter foretager en vurdering af til- og fravalg af trusler, med udgangspunkt i de ni fortrykte trusler i skema 6.1.1, og man må gerne supplere med andre relevante trusler.

Man skal altså foretage en analyse af til- og fravalg af de enkelte trusler på baggrund af det beskrevne trusselbillede.

Indhentning af information fra forskellige kilder er afgørende for at kunne lave en vurdering af hvilke trusler, som er relevante for havnen, og det skal af beskrivelsen fremgå, hvilke kilder og grundlag, der er anvendt. Det kan f.eks. være de årlige rapporter fra Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed samt dialog med det lokale politi mv.

I vurderingen af trusselbilledet kan også indgå, hvilke personer eller grupper, som måtte have til hensigt at udføre forsættelige ulovlige handlinger mod havnen, herunder en vurdering af deres tilstedeværelse, kapacitet, intention, historie, mål, motivation og handlemåder. Disse personer eller grupper kan f.eks. være fremmede efterretningstjenester, statssponsoreret terrorister, konkurrenter, kriminelle, cyberkriminelle, aktivister, terrorgrupper, insidere og hackere.

Der skal være sammenhæng mellem dette afsnit og skemaet i afsnit 6.1.1. Det betyder f.eks., at hvis man i dette afsnit har vurderet, at truslen ”strømafbrydelse” er relevant, så skal det også være markeret som relevant i skema 6.1.1.

 

 

6.1.1 Liste over trusler

I skemaet indsættes relevante trusler fra foregående afsnit. Skemaet indeholder ni fortrykte trusler, som altid skal vurderes, men listen er ikke udtømmende og suppleres efter behov.

I ISPS-kodens B-del pkt. 15.11 er oplistet en række vejledende eksempler til identificeringen af trusler, når det drejer sig om havnefaciliteter. Mange af overvejelserne om identificering af trusler vil være det samme for både havnefacilitets- og havnesikring. De ni fortrykte trusler stammer således delvist fra ISPS-kodens del-B pkt. 15.11.

Ved uautoriseret adgang skal der ikke sondres mellem, om hensigten med adgangen er at foretage skade eller ej. Uautoriseret adgang vil altid udgøre en trussel. Hvis en turist forvilder sig ind på et adgangsbegrænset område på havnen, vil det også være muligt for personer med skadelige hensigter at få adgang.

6.2    Sammenfatning af sårbare og væsentlige elementer med relevante trusler

I trusselmatrixen sammenfattes de elementer, som i afsnit 5 er vurderet til både at være sårbare (S) og væsentlige (V) i relation til formålet med maritim sikring, med de relevante trusler, som er identificeret under afsnit 6.1.

Formålet med afsnittet er at identificere de elementer, der er vurderet både sårbare (S) og væsentlige (V) og som derfor skal risikovurderes i afsnit 7.2. Der laves en risikovurdering i afsnit 7.2 for hver kryds i trusselsmatrixen i afsnit 6.2.1. Derudover indskrives de i listen over risikovurderinger i afsnit 7.1.

Der sættes et kryds ud for de elementer i trusselmatrixen i afsnit 6.2.1, hvor der vurderes at være en risiko. Det gøres ud fra nedenstående model for identifikation af risiko. Modellen beskriver risiko, som en gensidig afhængighed mellem trusler, sårbarhed (S) og værdi/væsentlighed (V).

 

7.1    Liste over risikovurderinger

I skemaet indsættes, oplistes og nummereres alle risikovurderinger, som indgår i sårbarhedsvurderingen.

I feltet risikovurdering skrives navnet på den identificerede sårbarhed fra trusselsmatrixen i afsnit 6.2.1.

Antallet af krydser i trusselsmatrixen i afsnit 6.2.1. skal være identisk med antallet af risikovurderinger, som er oplistet i listen over risikovurderinger. Det vil sige, hvis der er 16 krydser i trusselmatrixen, så skal der også være oplistet 16 (dertilhørende) risikovurderinger i skemaet.

Det er således ikke hensigten, at man puljer truslerne for at reducere antallet af risikovurderinger. Det betyder f.eks., at hvis man har identificeret 1 med dertilhørende 5 identificerede relevante trusler, så skal der også laves 5 risikovurderinger. Formålet med dette er at sikre, at alle de identificerede relevante trusler risikovurderes individuelt, uagtet at det ofte vil være de samme sikringstiltag, der tages i anvendelse.

7.2     Risikovurdering

Der skal foretages en risikovurdering af de trusler, som er relevante for de identificerede sårbarheder på havnen. Det vil sige, at der skal udarbejdes risikovurderinger i overensstemmelse med listen over risikovurderinger i afsnit 7.1.

Formålet er at finde risikoniveauet for de enkelte trusler og evt. udpege nye eller revidere eksisterende sikringstiltag på havnen.

7.2.1 Risikovurderingsmodel

Der er metodefrihed i forhold til, hvilken risikovurderingsmodel man anvender. I skabelonen er der stillet en model til rådighed, som frit kan anvendes. I dette afsnit gennemgås denne model i forhold til, hvordan den skal udfyldes.

Efterfølgende skal hver af de identificerede sårbarheder på havnen vurderes i forhold til de identificerede relevante trusler i en matrix, som ses i risikovurderingsskemaet i afsnit 7.2.3. Dette gøres for at fastsætte risikoniveauet. Det er væsentligt, at den valgte trussel er relevant i forhold til den valgte sårbarhed. Det er f.eks. ikke meningsfuldt at vælge ”TV-overvågning”, som det sårbare element, og udsætte dette for truslen ”manipulation af lasten herunder smugling af våben”. Det vil i dette tilfælde f.eks. give mere mening at bruge truslen ”beskadigelse eller ødelæggelse af havnen f.eks. ved hjælp af sprængstofanordninger, ildspåsættelse, sabotage eller hærværk”.

Risikoniveauet afhænger af to forhold:

• Hvad er konsekvensen hvis truslen indtræffer?
• Hvad er sandsynligheden for at truslen indtræffer?

Hvad er konsekvensen hvis truslen indtræffer?

Ved vurdering af hvor krydset skal sættes i matrixen i forhold til ”konsekvens”, det vil sige Xaksen, kan nedenstående skema benyttes.

 

Konsekvenser kan f.eks. være dødsfald, personskade, forringet operativ evne, miljøforurening som har betydning for havnens drift, økonomisk tab, tab af anseelse, sensitiv information offentliggøres, styrings- og informationssystemer kompromitteres, funktioners integritet tabes, vitale dele skades, tab af nøglepersoner, skade på infrastruktur og ejendele.

Når man skal vurdere konsekvensen af en hændelse, skal man ligge til grund, at hændelsen er indtruffet. Herefter vurderes, hvilken indvirkning (konsekvens), det vil have for havnen. I ovenstående skema er der for hver graduering af konsekvens (1 til 5) oplistet fire forskellige typer af konsekvenser. Når man skal angive gradueringen af konsekvens i risikovurderingsskemaet, skal ikke alle typer af konsekvenser være opfyldt. Det betyder f.eks., at såfremt konsekvensen vurderes til at være Alvorlig (3) på en af typerne (f.eks. større tab af anseelse), men Moderat (2) for de øvrige typer, så bliver den samlede vurdering af konsekvens dermed Alvorlig (3).

Hvad er sandsynligheden for at truslen indtræffer?

Ved vurdering af hvor krydset skal sættes i matrixen i forhold til ”sandsynlighed”, det vil sige Yaksen, kan nedenstående skema benyttes.

En nærmere beskrivelse af relevante personer eller grupper henvises til afsnit 6.

I vurderingen af sandsynlighed tages hensyn til eksisterende sikringstiltag, som indskrives i feltet (eksisterende sikringstiltag) nederst i risikovurderingsskemaet.

 

Sammenfatning af risikovurderingen

Risikoniveauet kan accepteres, hvis man havner i det grønne eller grå felt.

Hvis risikovurderingen viser, at risikoniveauet ikke kan accepteres (dvs. at man havner i gult, orange eller rødt felt i matrixen), skal der udpeges nye eller stærkere sikringstiltag.

De nye udpegede eller stærkere sikringstiltag indskrives i feltet (forslag til yderligere sikringstiltag) nederst i risikovurderingsskemaet på henholdsvis sikringsniveau 1, 2 eller 3. Bemærk, at også eksisterende sikringstiltag på niveau 1 indskrives. Det skal beskrives om risikoniveauet herefter kan accepteres. I skemaerne i afsnit 8 om konklusion og resume skal alle eksisterende og supplerende sikringstiltag indskrives.

Forslagene til yderligere sikringstiltag, som risikovurderingen giver anledning til, skal gradueres på de 3 sikringsniveauer. Der er ikke nødvendigvis tale om, at det er de samme sikringstiltag, der skal intensiveres i forskellig grad. I havnesikring er det op til hver enkelt havn at vælge, hvilke yderligere sikringstiltag der vil være relevante på de forskellige niveauer.

For nogle områder skal adgangskontrol eller sikringskrav kun træde i kraft på sikringsniveau 2 eller 3. Mange områder kan være helt åbne og uden restriktioner for adgang på grund af deres karakter eller havnens indretning som byområde eller offentlig infrastruktur, og de behøver ikke at være lukkede på sikringsniveau 1. Imidlertid bør disse områder anses for at ligge inden for havnesikringsgrænserne, således at der kan iværksættes adgangsbegrænsninger, når det er nødvendigt.

Herefter tages der stilling til, hvorvidt disse nye eller stærkere sikringstiltag nedbringer risikoniveauet, så risikovurderingen ender i det grønne eller grå felt. Det vil sige, at risikoniveauet kan accepteres.

Konklusion

I tekstfeltet skives en konklusion, som kort og præcist sammenfatter, hvad man har fundet ud af i havnesårbarhedsvurderingen ud fra analysens fund og pointer. Det kan f.eks. være at man på baggrund af analysen kan konkludere, at de eksisterende sikringstiltag er tilstrækkelige, at det vil være nødvendigt at supplere de eksisterende sikringstiltag med en ny procedure eller supplerende uddannelse, eller at det har være nødvendigt at flytte den sikringsmæssige grænse i forhold til en tidligere PSA. Udfaldsmulighederne er mange, men det er vigtigt, at konklusionen fastsættes ud fra analysens resultater i afsnit 5, 6 og 7. Konklusionen skal endvidere hænge sammen med resumeet i det efterfølgende afsnit.    

Det er vigtigt, at man konkluderer i en konklusion. Det betyder f.eks., at man skal være opmærksom på, at man rent faktisk konkluderer, og ikke analyserer, eksemplificerer, stiller nye spørgsmål, diskuterer eller spekulerer osv. Derudover er det vigtigt, at man ikke introducerer ny viden i en konklusion.

Den gode konklusion er kendetegnende ved, at læseren blot behøver at læse indledningen og herefter konklusionen for at forstå hele analysen. Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng mellem de to afsnit.

Et af sårbarhedsvurderingens formål er at fastlægge havnens sikringsmæssige afgrænsning. Derfor skal konklusionen altid som minimum indeholde en begrundelse for havnens indstilling til den sikringsmæssige afgrænsning (se mere herom i afsnit 2). Den sikringsmæssige afgræsning fastsættes ud fra analysens resultater i afsnit 5, 6 og 7.

Hvis havnen ønsker at blive godkendt på et nyt grundlag, herunder ønsker en artikel 2.4-fritagelse, skal dette være understøttet af analysen i afsnit 5 og begrundes tydeligt i konklusionen. For mere information henvises til afsnit 2.1.

Hvis havnen ønsker en artikel 2.4-fritagelse kan man f.eks. bruge nedenstående hjælpespørgsmål for at understøtte en tydelig begrundelse i konklusionen:

• Hvordan er havnens sikringsmæssige afgrænsning fastlagt?
• Hvordan er havnefacilitetens sikringsmæssige afgræsning fastlagt?
• Hvorfor er havnens og havnefacilitetens sikringsmæssige afgræsning sammenfaldende?

 

 

 

 

Resume

Det samlede resume af havnesårbarhedsvurderingen består af afsnit 8.1 samt 8.2. Resumeet indeholder en begrundelse for hvordan sårbarhedsvurderingen blev udført samt en beskrivelse af hvert enkelt sårbarhedspunkt og modforanstaltning på sikringsniveau 1, 2 eller 3 som tages i anvendelse.

8.1    Hvordan blev sårbarhedsvurderingen udført?

I dette afsnit beskrives hvordan og hvem som har udført sårbarhedsvurderingen.

8.2    Beskrivelse af sårbarhedspunkter og modforanstaltninger på 3 niveauer

I skemaet indskrives de sårbarheder og sikringstiltag, som er blevet identificeret i risikovurderingerne i afsnit 7, på de tre sikringsniveauer.

Bemærk, at både eksisterende og nye sikringstiltag på niveau 1, 2 og 3 skal indskrives.

Resumeet i sårbarhedsvurderingen skal indeholde de sikringstiltag, som havnen skal implementere i PSP’en. Det gælder dog ikke for havne, som får en artikel 2.4-fritagelse og dermed ikke er underlagt krav om udarbejdelse af PSP.

I modsætning til havnefacilitetssikring, er der ikke nødvendigvis tale om, at de samme tiltag intensiveres eller skærpes, alt efter om man er på sikringsniveau 1, 2 eller 3. Nye tiltag på de forskellige niveauer kan indføres efter behov.

Et eksempel på en beskrivelse af sårbarhedspunkter og modforanstaltninger på 3 niveauer kunne f.eks. være et stort offentligt parkeringsområde, som bruges til placering af en lastbil med sprængstoffer, der har til formål at ramme en havnefacilitet – selv om angrebet sker uden for havnefaciliteten. Eksemplet er heldigvis ikke udtryk for en hverdagsbegivenhed, men illustrerer, at der kan være tilfælde, hvor PSA skal indeholde vurderinger på ellers sikringsmæssigt mindre relevante områder. En konklusion på en vurdering af den ovenstående situation kunne være, at der er behov for at holde øje med området for mistænkelige genstande eller køretøjer på niveau 2, og kommunikere dette til havnefacilitetens PFSO og politiet. På niveau 3 kunne konklusionen være, at området sættes under intensiveret overvågning, og kontakten til PFSO kunne ske hyppigere. Da havnen ikke har mulighed for at indføre adgangskontrol til et offentligt område, eller fjerne noget, der som udgangspunkt er lovligt anbragt (politiforretning) er der behov for yderligere kommunikationstiltag.