1

Indledning

Denne delrapport går i dybden med emnet kollektiv trafik på Bornholm og undersøger, hvordan den kollektive trafik på Bornholm kan gøres mere attraktiv og grøn.

Analysen har særligt fokus på at afklare, hvordan der skabes bedre sammenhæng mellem den kollektive trafik på øen og transporten til og fra øen.

I de indledende afsnit analyseres den kollektive trafik på Bornholm i dag, herunder nuværende busruter, rejsenøgletal, sæsonfordeling, bustyper, billetprodukter, takster, serviceniveau og niveauet af grøn omstilling. Således identificeres styrker og svagheder ved den kollektive trafik på Bornholm i dag.

På baggrund af de identificerede styrker og svagheder ved den kollektive trafik på Bornholm samt erfaringer og observationer fra den kollektive trafik andre steder undersøges herefter hvilke forbedringer, der kan gennemføres for den kollektive trafik på Bornholm, som kan være medvirkende til at gøre denne mere attraktiv og grøn.

2

Kollektiv trafik på Bornholm

Den kollektive trafik på Bornholm består primært af busser, som kører til og fra Rønne, bybusser i Rønne samt åbne skolebusser1 forskellige steder på øen, som kan benyttes af alle – ikke kun skoleelever.

Bornholms Regionskommune har ansvaret for den kollektive trafik på Bornholm og varetager således de opgaver, som er angivet i Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber, nr. 323 af 20. marts 2015 gennem trafikselskabet BAT. BAT blev oprettet i 2010 og har ansvaret for buskørsel, fastsættelse af takster i den kollektive trafik, koordinering og planlægning af den kollektive trafik samt kørsel af individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede.

Dette afsnit indeholder en detaljeret beskrivelse af den kollektive trafik på Bornholm samt en overordnet vurdering af de største styrker og svagheder ved den kollektive trafik. Disse styrker og svagheder er opsummeret i tabel 69.

Tabel 69 – Styrker og svagheder ved den kollektive trafik på Bornholm

Styrker

Svagheder

a)    Godt samspil mellem bussernes afgang fra Rønne Havn og færgen Ystad-Rønnes ankomsttider

b)    God geografisk dækning af øen

 

c)    Højt serviceniveau

a)    Dårlig sammenhæng med fly i Bornholms Lufthavn

 

b)    Nogen grad af omvejskørsel og dermed ekstra rejsetid

c)    Manglende samspil mellem nogle bussers ankomst til Rønne Havn og færgen Rønne-Ystads afgangstider

d)    Rejsekort ikke tilgængeligt

e)    Udfordret økonomi

Kilde: Trafikstyrelsens vurdering

Baggrunden for ovenstående vurdering af styrker og svagheder er beskrevet i nedenstående afsnit.

2.1

Brug af kollektiv trafik

Passager- og persontransport på Bornholm fordeler sig som vist i figur 82 på transportformerne gang, cykel, motorkøretøjer og kollektiv transport.

Størstedelen af bornholmerne benytter personbil, som det primære transportmiddel på rejser lokalt på Bornholm. Således foretages knap 60 pct. af rejserne lokalt på Bornholm i bil, mens 24 pct. er gang. Kun 3 pct. af rejserne er foretaget med kollektiv transport.

Fordelingen er ikke markant forskellig fra fordelingen i andre sammenlignelige kommuner i Danmark, som for eksempel kommunerne Langeland, Lolland og Sønderborg, hvorimod den adskiller sig fra fordelingen i større byer, hvor en langt større andel benytter den kollektive trafik for eksempel grundet trængsel på vejene.

Den offentlige buskørsel på Bornholm fordeler sig på ti regionale ruter, ti skolebusruter og to bybusruter. Der er ikke åben flextrafik på Bornholm. Åben flextrafik er kollektiv trafik, som tilbydes på tidspunkter og/eller i områder, der ikke er dækket af almindelig bustrafik, og hvor der kun køres, såfremt flextrafikken bestilles.

I 2019 var der cirka 1,8 millioner påstigninger fordelt på knap 2,7 millioner køreplankilometer i busserne på Bornholm. Med de cirka 40.000 indbyggere på Bornholm betyder det gennemsnitligt 46 påstigninger per indbygger per år. Landsgennemsnittet er cirka 51 påstigninger per indbygger per år, men med store udsving imellem forskellige områder, som det ses i tabel 70.

Figur 82 - Andel af rejser på Bornholm fordelt på transportform

Kilde: Transportvaneundersøgelsen, eget udtræk for perioden 2010-2019.

Note: Kategorien motorkøretøjer omfatter følgende underkategorier: Personbil, Knallert 45, Varebil, Lastbil, Motorcykel, Traktor, Taxa og Turistbus.

Tabel 70 - Påstigninger, indbyggere og påstigninger per indbygger, 2019

 

Påstigninger

Indbyggere

Indbyggere per km2

Påstigninger per indbygger per år

Bornholm

1.821.100

39.499

67

46

Hele Danmark

298.024.175

5.822.763

135

51

Movias område

188.432.444

2.643.799

288

71

Fanø

14.350

3.488

61

4

Samsø

26.553

3.657

32

7

Langeland

276.676

12.491

43

22

Lolland

675.025

41.105

46

16

Sønderborg

1.438.895

74.220

150

19

Kilde: BATs årlige indberetninger om offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen samt Danmarks Statistik, FOLK1A og AREALDK

Der er store sæsonvariationer i brugen af den kollektive trafik på Bornholm grundet de mange turister, som hver sommer kommer til øen. Brugen af den kollektive trafik i sommermånederne beskrives i afsnit 2.1.1, og brugen af den kollektive trafik i den resterende del af året beskrives i afsnit 2.1.2.

2.1.1

Kollektiv trafik i sommerperioden

Bornholm er et yndet turistmål, hvilket særligt kommer til udtryk i sommermånederne. I 2020 og 2021 var der særligt mange turister på Bornholm i sommermånederne, hvilket primært skyldtes Covid-19, som betød, at flere danskere holdt sommerferie i Danmark på grund af nedlukninger i andre lande.

Boks 16 - Gratis transport med færge i 2020 og 2021

I sommeren 2020 blev der tilbudt gratis transport for gående og passagerer med cykel på mange indenrigsfærger i Danmark. I sommeren 2021 blev ordningen udvidet til også at omfatte biler med handicapparkeringskort, og desuden blev ruten mellem Rønne og Ystad en del af ordningen.

  • Ruten Rønne-Køge deltog i ordningen i 2020, hvor cirka 7.300 gående og 3.200 cyklister benyttede ordningen, mens ordningen i 2021 blev benyttet af cirka 4.300 gående, 1.000 cyklister og 200 biler med handicapparkeringskort. Færgeruten fik kompenseret cirka 550.000 kroner fra ordningen i 2020 og cirka 350.000 kroner i 2021.
  • Ruten Rønne-Ystad deltog kun i ordningen i 2021, hvor cirka 71.000 gående, 2.400 cykler og 2.000 biler med handicapparkeringskort benyttede ordningen. Færgeruten fik kompenseret 5 millioner kroner i 2021.

Der kan ikke benyttes Rejsekort på Bornholm, hvilket betyder, at der ikke findes data om passagerernes rejser, som der gør i resten af landet. Herudover har BAT kun lavet sporadiske passagertællinger, hvorfor der ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag til at analysere variationen i antallet af passagerer over året. Passagertællinger foretaget af BAT i 2021 viste dog, at der i uge 29 (i sommerferien) var flere passagerer end i uge 44, som er en almindelig arbejdsuge i efteråret.

BAT har ligeledes oplyst, at buschaufførerne på Bornholm oplever, at de populære turistbyer kan være svært tilgængelige om sommeren på grund af et stort antal fodgængere og parkerede biler, og bussen kan derfor blive forsinket.

2.1.2

Kollektiv trafik resten af året

Hvor Covid-19 indirekte, gennem de gratis færgebilletter, havde en positiv effekt på antallet af passagerer i den kollektive transport i sommeren 2021, betød den delvise nedlukning af Danmark, at der var færre passagerer i busserne i hverdagene resten af året.

De typiske passagerer i busserne på Bornholm er skolebørn/gymnasieelever samt pendlere, som selvsagt ikke benyttede den kollektive trafik lige så ofte under de forskellige nedlukninger i 2020 og 2021. Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen viser, at 39 pct. af busrejserne på Bornholm i perioden 2010-2019 var uddannelsesrejser.2 Figur 83 viser udviklingen i antallet af påstigninger siden 2013, hvor det tydeligt ses, at der er et fald i 2020 og 2021.

Figur 83 - Påstigninger i den kollektive trafik på Bornholm, 2013-2021

Kilde: BATs årlige indberetninger om offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen.

2.2

Busser på Bornholm

Der er ingen jernbaner på Bornholm, og den kollektive trafik består primært af regionale ruter. BAT betegner de længste busruter på Bornholm som ”regionale” om end disse alene kører indenfor Bornholms kommune. Denne betegnelse benyttes derfor også her. Derudover er der åbne skolebusruter samt enkelte bybusser.

De regionale busser er som nævnt kendetegnet ved at køre på meget længere ruter end bybusserne og med større afstand mellem rutens stoppesteder. BAT har af- og påstigninger efter behov i de områder, hvor busserne kører udenfor byskiltene – de såkaldte vinkezoner. Regionalbusserne har således til formål at fragte passagererne mellem byerne og i det hele taget rundt på hele Bornholm, mens bybusserne udelukkende kører i Rønne by.

Tabel 71 giver et overblik over antal påstigninger, køreplanskilometer og køreplantimer fordelt på de forskellige rutetyper, hvor det ses, at knap 84 pct. af påstigningerne foregår på regionalruterne, mens de resterende 16 pct. af påstigningerne fordeler sig nogenlunde ligeligt i bybusser og de åbne skolebusser.

Tabel 71 - Påstigninger, køreplanskilometer og køreplantimer, 2019

 

Påstigninger

Køreplanskilometer

Køreplantimer

Regionalruter

1.526.000

2.416.987

68.356

Bybusruter

153.000

101.349

4.462

Åbne skolebusruter

142.100

163.140

5.935

I alt

1.821.100

2.681.476

78.753

Kilde: BATs årlige indberetninger om offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen.

Af ovenstående tabel ses det, at der i gennemsnit er 23 påstigninger per køreplantime på tværs af de forskellige rutetyper. Data fra Transportvaneundersøgelsen viser, at den gennemsnitlige busrejse i perioden 2010-2019 på Bornholm var 17 kilometer lang, mens den i andre kommuner som for eksempel Lolland, Morsø og Sønderborg ligger i intervallet 11-13 kilometer3.

De følgende afsnit kommer nærmere ind på de tre forskellige typer af offentlig bustrafik på Bornholm. Der benyttes rejsenøgletal for 2019 for at undgå data, som er påvirket af Covid-19.

2.2.1

Regionale busser

Den primære kollektive trafik på Bornholm er de regionale busruter, som typisk kører imellem Rønne og andre større byer på Bornholm. De regionale ruter fremgår af figur 84, hvor det ses, at alle regionale ruter udgår fra Rønne. Den eneste undtagelse er rute 9 (lyseblå), som kører imellem Gudhjem og Aakirkeby. Bornholms kyststrækning er i sommerperioden samt i påske- og efterårsferien betjent af rute 7 og 8, som kører øen rundt langs kysten. Ruterne er populære ”vinkeruter” for turister, der vandrer langs kysten, og de to ruter betjener desuden Bornholms Lufthavn. Bornholms Lufthavn er ligeledes betjent af rute 6, som kører mellem Rønne og Nexø. Læs mere herom i afsnit 2.3.2.

Distancerne på de regionale ruter er 50-90 kilometer fra udgangspunktet og tilbage igen. De to ”kystruter” 7 og 8 er dog cirka 120 kilometer lange.4

De fleste regionale busruter ligner hinanden i forhold til køreplanernes frekvens. Således er der i hverdagene afgang cirka én gang i timen, med lidt hyppigere afgange om morgenen, mens der typisk er lidt længere imellem hver afgang om aftenen og nogle tidspunkter om formiddagen. I weekenden har de regionale busser noget større variation i frekvensen. Mange ruter har afgang hver anden time, andre har afgang hver time, mens andre igen kun har afgang hver fjerde time.

Figur 84 - Regionale busruter på Bornholm, 2023

 

Kilde: BAT.dk

Figur 85 viser placeringen af de regionale busruter, placeringen af arbejdspladser på Bornholm (grønne prikker) samt beboelse på Bornholm (røde prikker). På figuren ses det, at langt de fleste områder med meget beboelse eller mange arbejdspladser er betjent af en regional busrute. De områder, hvor der ikke fremgår hverken røde eller grønne prikker, er hovedsageligt skovområder.

Nogle steder er der forholdsvist langt mellem de regionale busruter, men det drejer sig primært om de tyndest befolkede områder på Bornholm.

Figur 85 - Befolkning, arbejdspladser og regionale busruter på Bornholm

 

Kilde: Trafikstyrelsen

For at synliggøre hvor mange arbejdspladser og beboere, der har langt til en busrute, illustrerer figur 86 de steder, hvor der er mere end 500 meter til en busrute5. I alt 1.600 arbejdspladser og 5.400 beboere har ikke en busrute indenfor 500 meter. Dette svarer til cirka 10 pct. af arbejdspladserne og 14 pct. af beboerne på Bornholm.

Figur 86 – Befolkning og arbejdspladser med mere end 500 meter til busrute

 

Kilde: Trafikstyrelsen

2.2.2

Bybusser

Rønne er den eneste by på Bornholm, som betjenes af bybusser. Bybusserne ligner på nuværende tidspunkt regionalbusserne, men ifølge BAT er det planen, at bybusserne i fremtiden skal betjenes af kortere busser. I figur 87 ses de to ruter, hvor rute 21 betjener den yderste del af Rønne, mens rute 23 betjener centrum af Rønne. Der er dog overlap imellem ruterne, og begge ruter betjener for eksempel Rønne Havn. Læs mere om dette i afsnit 2.3.1.

De to bybusruter afgår i hverdagene cirka hver halve time om morgenen, mens der er afgang én gang i timen om dagen og hver anden time om aftenen. I weekenderne afgår bussen cirka én gang i timen om dagen, og hver anden time om aftenen. Derudover betjenes Rønne by også af regionalbusserne, hvor alle ruterne bortset fra en enkelt kører til og fra Rønne Havn.

Figur 87 - Bybusser i Rønne, 2023

2.2.3

Skolebusser

Skolebusserne er åbne for alle og kaldes også lokalruter. De kører primært på skoledage om morgenen inden kl. 8.00 samt enkelte ture om eftermiddagen.6 I 2019 var der 142.100 påstigninger på skolebusserne, mens der blev brugt 5.935 køreplantimer på ruterne.

2.3

Den kollektive trafik og samspillet med færge og fly

For rejsende der ankommer til Bornholm med færge eller fly, er det vigtigt, at der er et godt samspil mellem den kollektive trafik på Bornholm og henholdsvis færgens og flyets ankomst- og afgangstider, hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til bilen. I afsnit 2.3.1 og afsnit 2.3.2 undersøges hvorledes disse transportmidler spiller sammen i dag.

2.3.1

Rønne Havn

Når færgepassagerer ankommer til eller rejser fra Rønne er det især praktisk for de gående, at færgens afgangs- og ankomsttider er tilpasset den kollektive trafik på Bornholm. Kontrakten mellem Molslinjen A/S og Transportministeriet forpligter Molslinjen A/S til at koordinere færgens afgangs- og ankomsttider med den kollektive trafik på Bornholm, hvilket sikrer et godt samspil. Bornholms Passagerforening fortæller dog, at samspillet mellem færgetider og bustider er mindre godt for afrejsende passagerer fra Bornholm end det er for ankommende passagerer til Bornholm.

Fjernbusselskabet Kombardo Expressen som ejes af Molslinjen A/S, er det eneste fjernbusselskab hvis busser sejler med færgen og således har stoppesteder på Bornholm. Kombardo Expressens hovedstoppested ligger tæt på færgehavnen i Rønne. Se mere om Kombardo Expressens betjening af Bornholm i boks 17.

Boks 17 - Kombardo Expressen

Fjernbusselskabet Kombardo Expressen, som ejes af Molslinjen A/S, er det eneste fjernbusselskab hvis busser sejler med færgen og således har stoppesteder på Bornholm. Herudover har Kombardo Expressen som eneste fjernbusselskab et billetsamarbejde med BAT.

Stoppesteder og afgange
Kombardo Expressens hovedstoppested ligger tæt på færgehavnen i Rønne. Herudover har bussen også stoppesteder i Svaneke, Nexø og Aakirkeby som en del af den aftale Molslinjen A/S har indgået med Bornholms Hospital om patienttransporter. Disse stoppesteder betjenes om morgenen med retning mod Rønne og igen om aftenen med retning fra Rønne på alle hverdage.

Billetsamarbejde med BAT
Med en billet til Kombardo Expressen kan passageren således købe en tillægsbillet til BAT’s busser. Billetten er gyldig til én enkeltrejse på hele Bornholm, og er gyldig i henholdsvis to timer før afgang eller to timer efter ankomst til Bornholm.

Som tidligere nævnt betjenes Rønne Havn af de fleste af regionalbusruterne, og samspillet mellem den kollektive trafik og færgens ankomst- og afgangstider afhænger derfor af, hvor på Bornholm man skal rejse til eller fra. Ifølge køreplanerne afgår busserne for de flestes vedkommende fra Rønne Havn mellem minuttal 0 og 10. En undtagelse er dog kystruterne 7 og 8, som kun har enkelte daglige afgange på skiftende minuttal. Færgen fra Ystad ankommer til Rønne på minuttal 50, og det passer således fint med de afgående busser fra Rønne Havn. Færgen fra Rønne til Ystad afgår på minuttal 30 fra Rønne Havn, men der er stor forskel på, hvornår de enkelte busser ankommer til Rønne Havn, og altså på hvordan busserne. passer med færgens afgangstider. Ruteplanerne bekræfter således det forhold, at samspillet mellem færgetider og bustider er godt for ankommende passagerer, mens det er mere varierende for passagerer, der rejser fra Bornholm.

Det vurderes, at der vil være udfordringer ved at tilpasse samtlige bussers ankomsttid til færgen, da der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at køre hele bussens rute. Det kan dermed være svært og dyrt at sikre, at bussernes ankomsttider til Rønne Havn passer med færgens afgangstid.

Rent geografisk er der kort afstand mellem bus og færge, idet der findes en busholdeplads med et busstoppested på Rønne Havn som det ses af figur 88. Det tager cirka et minut at gå fra færgen til busholdepladsen, som det fremgår af figur 89.

Figur 88 - Busholdeplads på Rønne Havn

Kilde: Google Maps
Note: Busholdepladsen ses til venstre, færgerampen i baggrunden og stoppestedet til højre i billedet.

Figur 89 - Rute fra færge til busholdeplads

Kilde: Google Maps
Note: Færgen ses til højre på billedet og busholdepladsen øverst på billedet

 

2.3.2

Bornholms Lufthavn

Lufthavnen betjenes af rute 6 (Rønne og Nexø), og i sommerperioden samt påske og efterårsferie også af kystruterne 7 og 8. Rute 6 afgår ligesom de fleste regionalbusser i hverdagene cirka én gang i timen, med lidt hyppigere afgange om morgenen, mens der er to timer imellem hver afgang om aftenen. I weekenden er der afgang hver anden time.

Bussernes ankomst- og afgangstider er ikke tilpasset flyenes afgangs- og ankomsttider, og i praksis er den kollektive trafiks betjening af flypassagerer derfor meget lav. I to brugerundersøgelser i Bornholms Lufthavn i henholdsvis 2016 og 2017, blev lufthavnens passagerer spurgt, om de synes den offentlige transport var tilfredsstillende, såfremt de brugte denne. Af svarene fremgik det, at flere passagerer fandt bustiderne dårlige og ustabile, og at den offentlige transport generelt ikke var en mulighed til og fra lufthavnen. I en undersøgelse7 blandt pendlere, udført af Trafikstyrelsen som en del af Bornholmeranalysen i 2022, angav langt størstedelen af fly-pendlerne, at de kørte i egen bil til lufthavnen.

Tabel 72 viser et eksempel på flyenes afgangstider såvel som den kollektive trafiks betjening af Bornholms Lufthavn på en hverdag8. Flyvetiden mellem Rønne og København er cirka 40 minutter, så en ventetid i lufthavnen på for eksempel 30 minutter er en væsentlig forøgelse af den samlede rejsetid.

Tabel 72 - Fly- og bustider i Bornholms Lufthavn

 

Flyafgang

Bus ankomst fra Rønne

Tid fra busankomst til flyafgang

06:15

06:09

6 minutter

07:00

06:37

23 minutter

08:40

07:09 eller 08:19

91 minutter eller 21 minutter

09:25

08:19 eller 09:19

66 minutter eller 6 minutter

14:50

13:19 eller 14:26

91 minutter eller 24 minutter

16:05

15:19

46 minutter

17:05

16:19

46 minutter

20:40

18:19 eller 20:19

141 minutter eller 21 minutter

Kilde: BAT.dk og www.bornholms-lufthavn.dk

Som det ses i sidste kolonne, er der stor variation i ventetiden mellem busankomst og flyafgang på de forskellige flyafgange. Den tidligste bus ankommer fra Rønne kl. 6:09, og her vil de fleste nok vurdere, at der ikke er tilstrækkelig tid til at nå flyet. Den kollektive trafik fra Rønne er derfor ikke en reel mulighed for de passagerer, der rejser med det første fly fra lufthavnen. Bornholms Passagerforening vurderer ligeledes, at den kollektive trafik ikke er en mulighed for de passagerer, der rejser med det populære morgenfly kl. 06:15.

Passagergrundlaget for den kollektive trafik til og fra Bornholms Lufthavn er meget lille. Antages det, at andelen af rejser med kollektiv trafik til og fra lufthavnen er lig andelen for rejser med kollektiv trafik på Bornholm generelt, vil der i gennemsnit være 16 passagerer dagligt fordelt på omkring otte ankomster og otte afgange.9 Niveauet på 3 pct. som indgår i beregningen af ovenstående passagergrundlag, vurderes også i fremtiden at være et realistisk niveau af rejsende, der bruger den kollektive trafik til og fra Bornholms Lufthavn.

Bornholms Lufthavn er en mindre lufthavn, og da busstoppestedet befinder sig tæt på terminalen, er der kun kort afstand at gå mellem fly og bus, som det ses i figur 90.

Figur 90 - Bornholms Lufthavn

Kilde: Bornholms Lufthavn
Note: Busstoppestedets placering lige uden for lufthavnen, hvor lufthavnens indgang er midt i billedet og busstoppestedet til højre.

Figur 91 - Rute fra terminal til busstoppested

Kilde: Google Maps
Note: Ruten, man som fodgænger skal gå, fra terminal til busstoppested.

Dantaxi har tidligere tilbudt en fly-taxi ordning fra Bornholms Lufthavn, men denne ordning ophørte fra 8. januar 2021 under Corona-nedlukningen. I følge Dantaxi har de ikke planer om at starte ordningen op igen, da de har for få biler på Bornholm. Fly-taxi var en opsamlingsordning, hvor passagerer senest tre timer før afgang kunne bestille en tur til lufthavnen med en taxi. Ordningen var åben for alle, og der var enkelte faste brugere af ordningen. Ordningen tilbød en fast pris inden for angivne zoner på Bornholm.

Ordningen med flytaxi minder på flere måder om åben flextrafik, hvor der også benyttes samkørsel, og man kan bestille en tur, hvor man køres fra dør til dør. Det kunne derfor være en mulighed for BAT at undersøge, om det er relevant at tilbyde åben flextrafik til/fra Bornholms Lufthavn. Alternativt kunne Bornholms Regionskommune indgå en kontrakt med et kørselskontor om at stille en eller flere taxier til rådighed i et givent tidsrum jf. § 29 i taxiloven. På denne måde kan man sikre, at f.eks. flypassagerer kan få en taxi til eller fra lufthavnen.

2.4

Nuværende serviceniveau

Serviceniveauet i den kollektive trafik kan måles på forskellige måder og kan bestå af såvel subjektive kriterier i form af passagerernes oplevelse, men også af objektive kriterier som antal køreplantimer eller køreplankilometer per indbygger i et bestemt område.

Serviceniveauet for den kollektive trafik på Bornholm er relativt højt sammenlignet med andre lignende områder i Danmark, hvilket illustreres i tabel 73 ved antallet af køreplantimer per indbygger.

Områderne kan ikke sammenlignes direkte, da der kan være mange forhold som for eksempel øens/områdets størrelse og befolkningens fordeling på henholdsvis land- og byområder, der har en betydning for planlægningen af den kollektive trafik. Dog giver tabellen et billede af, at serviceniveauet på Bornholm er højt sammenlignet med de andre områder.

Tabel 73 - Køreplantimer per indbygger 2019

 

Køreplantimer

Indbyggere

Køreplantimer per indbygger

Bornholm

78.753

39.499

1,99

Fanø

4.720

3.488

1,35

Samsø

6.342

3.657

1,73

Langeland

9.870

12.491

0,79

Ærø

10.580

5.964

1,77

Lolland

51.152

41.105

1,24

Sønderborg

62.664

74.220

0,84

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1A og trafikselskabernes årlige indberetninger til Trafikstyrelsen.
Note: Der benyttes data for 2019 for at undgå påvirkning af Covid-19.

Kortet i figur 92 viser niveauet af kollektiv trafikbetjening i Danmark. Betjeningen på Bornholm minder om betjeningen på blandt andet Lolland, Sønderjylland og Langeland, mens betjeningen er noget bedre omkring for eksempel de større byer. Derimod er områder som Midt- og Vestjylland samt Djursland dårligere betjent end Bornholm.

Figur 92 - Unikke kollektive afgange på et hverdagsdøgn per indbygger plus arbejdspladser i et kvadratnet på 1 km x 1 km

Note: I de hvide områder er der ingen afgange optaget i Rejseplanen. Her er flere steder skolebuskørsel.
Kilde: COWIs opgørelse på basis af Rejseplanen (mandag d. 1. oktober 2018); Danmarks Statistik, 2014.

2.5

Produkter og takster

 

BAT varetager fastsættelse af takster og billetteringssystemer på Bornholm. Trafikselskabet tilbyder forskellige billetprodukter til brugerne af den kollektive trafik, og BAT fastlægger desuden zoner.

Billetprodukterne på Bornholm består af kontantbilletter, klippekort, periodekort, skolekort, børnehavekort, klassekort, Ø-kort og 1,4 og 7-dages kort. Der er forskellige muligheder for erhvervelse af de forskellige typer af billetter, som angivet i tabel 74.

Tabel 74 - Billet produkter og købsmuligheder, 2023

 

I bus

Via app

BAT.dk

På kortsalgssteder

Personlig henvendelse hos BAT

Kontantbilletter

X

X

X

 

 

Klippekort

 

 

X

X

 

Periodekort

 

 

X

 

X

Skolekort

 

 

X

 

 

Børnehavekort

 

 

X

 

 

Klassekort

 

 

 

 

X

Ø-kort

 

 

X

 

X

1, 4 og 7 dages kort

 

 

 

X

 

Kilde: BAT.dk

Desuden kan unge i Danmark mellem 16 og 19, samt unge der er under uddannelse, købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport. Herudover har BAT et billetsamarbejde med Kombardo Expressen. Se mere i boks 17.

Der findes 17 forskellige zoner på Bornholm, hvor hver zone koster 15 kroner per voksen kontantbillet.

Figur 93 viser et eksempel, hvor det ses, at hvis man befinder sig i zone 10 (i nærheden af Rønne) er der 5 zoner til for eksempel Svaneke, Nexø og Dueodde, som er i zonerne markeret med blå tal. Det koster således 75 kroner for en kontantbillet til en voksen, der rejser de 5 zoner og godt 40 kilometer, som busruten strækker sig over fra Rønne til Nexø. Den direkte rute via vejnettet er cirka 31 kilometer.

Figur 93 - Zonekort Bornholm, 2023

Kilde: BAT.dk

Et klippekort til 5 zoner koster 335,00 kroner og rejsen vil således koste 33,50 krone med et klippekort. Et periodekort til 5 zoner koster 1.331,40 kroner for 30 dage eller 44,38 kroner per dag.

For at lave en sammenligning af priserne på den kollektive trafik på Bornholm og i resten af Danmark, er der foretaget en stikprøve af priserne på lignende rejser andre steder i landet. I stikprøven er der lagt vægt på, at der rejses over 5 zoner, at rejsen er cirka 40 kilometer lang og at rejsen alene foregår med bus:

  • En rejse på cirka 40 kilometer fra Slagelse til Kalundborg koster 46,00 kroner med en voksen kontantbillet, mens den koster 37,00 kroner med Rejsekort. Et pendlerkort til strækningen koster 930,00 kroner for 30 dage eller 31,00 kroner per dag.
  • En rejse på cirka 40 kilometer fra Aalborg Lufthavn til Løkken koster 54,00 kroner med en voksen kontantbillet, mens den koster 45,00 kroner med Rejsekort. Et pendlerkort til strækningen koster 1.050,00 kroner for 30 dage eller 35,00 kroner per dag.
  • En rejse på knap 40 kilometer fra Silkeborg til Ikast koster 54,00 kroner med en voksen kontantbillet såvel som med Rejsekort. Et pendlerkort til strækningen koster 900,00 kroner for 30 dage eller 30,00 kroner per dag.

Sammenligningen er stillet op i tabel 75, hvor det ses, at prisen på Bornholm er højere for kontantbilletter og periodekort, mens prisen på klippekort på Bornholm ligger under prisen med Rejsekort i andre steder i landet.

Tabel 75 - Pris per dag/tur for kontantbillet, klippekort og periodekort, juni 2023

 

 

Kontantbillet (per tur)

Klippekort/Rejsekort (per tur)

Periodekort (per dag)

Rønne - Nexø

75,00 kr.

33,50 kr.

44,38 kr.

Slagelse - Kalundborg

46,00 kr.

37,00 kr.

31,00 kr.

Aalborg Lufthavn - Løkken

54,00 kr.

45,00 kr.

35,00 kr.

Silkeborg - Ikast

54,00 kr.

54,00 kr.

30,00 kr.

Kilde: BAT.dk og Rejseplanen.dk

Rejsekortet kan ikke benyttes på Bornholm, som det ellers er tilfældet de fleste andre steder i Danmark. Bornholms Regionskommune har hidtil ikke prioriteret Rejsekortet, da omkostningerne var for høje sammenligget med omfanget af kollektiv trafik på øen. Regionskommunen har derfor valgt kun at tilbyde pap- og app-produkter (BATs egen app og Rejseplanen).

Bornholms Passagerforening mener, at det er en begrænsning for danske turister, at man ikke kan bruge Rejsekort, da det kan være en udfordring at finde andre typer af billetter.

2.6

Økonomi

Udgifterne til den kollektive trafik på Bornholm kan deles op i drifts-, salgs- og administrationsudgifter.

Udgifterne finansieres ved passagerindtægter og et kommunalt tilskud, hvor tilskuddet udgør forskellen mellem de samlede udgifter og passagerindtægterne. De samlede indtægter svarer således til de samlede udgifter. I figur 94 ses udgifter, tilskud og passagerindtægter for perioden 2013-2021 (højre akse) samt de passagerrelaterede indtægters andel af de samlede indtægter (venstre akse).

Det ses i figur 94, at passagerindtægterne udgør en nogenlunde konstant andel på knap 60 pct. af de totale udgifter fra 2013 til 2017, hvorefter den falder til cirka 50 pct. i 2018 og 2019.

Årene 2020 og 2021 vurderes ikke at være sammenlignelige med de foregående år på grund af Covid-19.

Figur 94 - Passagerindtægters andel af totale indtægter (venstre akse), samt indtægter fra og udgifter til, busdrift (højre akse)

Kilde: Indberetninger fra trafikselskabet til Trafikstyrelsen.

I figur 95 ses passagerindtægter per påstigning for perioden 2013-2020. I perioden 2013-2016 stiger indtjeningen per påstigning, hvorefter der ses et svagt fald i perioden 2017-2020.

I 2021 stiger indtægten til 20,72 kroner og i 2022 stiger den til 23,08 kroner. Da der ikke eksisterer detaljerede data for indtægter og rejsende på månedsniveau vides det ikke med sikkerhed, hvorfor passagerindtægten per påstigning stiger og datapunkterne er derfor ikke medtaget i figur 95. Stigningen formodes at bunde i to faktorer: (i) de mange passagerer der har benyttet sig at sommerpakken og rejst gratis med færgen som gående i 2021, må forventes at have benyttet kontantbilletter i den kollektive trafik, mens (ii) de faste passagerer, der normaltvist benytter klippekort eller periodekort, er faldet fra i denne periode på grund af Covid-19. Denne øgede brug af dyrere billetter kan have resulteret i en stigende gennemsnitsindtægt i dette år.

Figur 95 - Passagerindtægt per påstigning

Kilde: Indberetninger fra trafikselskabet til Trafikstyrelsen.

Passagerindtægternes faldende andel af de samlede indtægter er et udtryk for dels et faldende antal påstigninger, dels at passagerindtægterne ikke er fulgt med udviklingen i udgifterne. I figur 96 ses således at udgifter per køreplanstime i BAT har været stigende frem til 2019, og sammenlignes med udgifter per køreplanstime i andre trafikselskaber ses at BAT er det trafikselskab i Danmark, som har de laveste udgifter per køreplanstime. Ærø er det trafikselskab i Danmark, der har de højeste udgifter per køreplanstime. Ærø trådte i 2016 ud af trafikselskabet Fynbus og gjorde det ved samme lejlighed gratis at benytte bussen på øen.

Figur 96 - Udgifter per køreplanstime, 2013-2021

Kilde: Indberetninger fra trafikselskabet til Trafikstyrelsen.

Hvis der skal laves investeringer i den kollektive trafik på Bornholm, skal der enten genereres flere passagerindtægter eller det kommunale driftstilskud skal stige yderligere.

3

Grønnere og mere attraktiv kollektiv trafik

Denne analyse har til formål at undersøge hvordan den kollektive trafik på Bornholm kan gøres mere attraktiv og grøn.

Som det fremgår af beskrivelsen af den kollektive trafik på Bornholm i afsnit 2, tabel 69, har denne både styrker og svagheder. De primære styrker ved den kollektive trafik på Bornholm er, at der på Bornholm er en relativ god trafikbetjening samt et serviceniveau, der svarer til andre sammenlignelige kommuner og øer i Danmark. Svaghederne er særligt det manglende samspil mellem den kollektive trafik og Bornholms Lufthavn, den manglende integration med rejsekortet, samt at der er nogen grad af omvejskørsel, hvilket resulterer i øget rejsetid.

I afsnit 3.1 undersøges, hvordan trafikken kan gøres mere attraktiv, og i afsnit 3.2 undersøges, hvordan busserne på Bornholm kan omstilles til grøn kørsel. I afsnit 3.3 præsenteres en række mulige virkemidler, til at gøre den kollektive trafik på Bornholm grøn og mere attraktiv.

3.1

Mere attraktiv kollektiv trafik

Der er mange faktorer, der spiller ind i passagerers opfattelse af den kollektive trafik. Nogle af de faktorer, der har betydning for om en passager vælger den kollektive trafik er:

  • Pris
  • Tidsforbrug
  • Frekvens (hvor hyppigt bussen afgår)
  • Rengøringsniveau
  • Trængsel
  • Ruteudvalg (kan passageren blive kørt direkte fra A til B eller skal der skiftes transportmiddel undervejs)
  • Sammenhængen med den resterende infrastruktur (gang, cykel, færge, fly, mv.)

En mere attraktiv kollektiv trafik vil derfor kunne opnås ved at forbedre en eller flere af ovenstående faktorer.

For at vurdere hvilke faktorer, der er væsentlige at justere på, er der udført interviews med relevante aktører på Bornholm. Som en del af denne analyse er BAT og Bornholms Passagerforening blevet adspurgt om deres input til, hvordan den kollektive trafik på Bornholm kan gøres mere attraktiv, ligesom BAT er blevet bedt om at beskrive de konkrete fremadrettede planer for den kollektive trafik.

Bornholms Regionskommune angiver i deres strategi for grøn mobilitet, at de har et mål om, at der skal være vækst i antal passagerer i den kollektive transport, og at et af delmålene i den forbindelse er, at der i 2022-2023 udarbejdes en plan for at gøre den kollektive transport mere attraktiv. Arbejdet med denne plan er forankret i BAT.

Herudover er der gennemført interviews med trafikselskaber andre steder i landet for således at undersøge, hvilke virkemidler disse har benyttet for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og grøn i deres lokalområde.

3.1.1

Fremadrettede planer for forbedring af den kollektive trafik

Arbejdet med at udarbejde en plan for at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, som beskrevet i Bornholms Regionskommunes strategi for grøn mobilitet, er forankret i BAT. BAT har primært fokus på følgende to områder:

1. Optimering af hvordan passagererne kan købe billetprodukter

2. Plan for bussernes køreplaner

I forhold til billetprodukter, punkt 1, så har BAT igangsat et arbejde med at udbygge den eksisterende hjemmeside BAT.dk til en mobil app og derefter udfase den eksisterende app ”BAT Mobilbillet”. BAT beskriver, at det er målet at gøre billetkøb lettere ved kun at have en digital platform i stedet for de to platforme, der er i dag. Derudover arbejder BAT på at tilbyde eksempel et nyt pendlerprodukt, som kombinerer periodekortets pris og klippekortets fleksibilitet.

I forhold til køreplaner, punkt 2, så arbejder BAT på at introducere hurtigruter mellem de større byer, samt ruter mellem kystbyerne hele året, hvor disse tidligere kun har kørt i sommermånederne. BAT har desuden planer om at etablere en rute fra Rønne til Bornholms Lufthavn, som vil blive en del af Rønnes bybusser. I den forbindelse kan en mindre by, Arnager, nær lufthavnen også opnå bedre betjening fra den kollektive trafik.

I forhold til det manglende samspil med Bornholms Lufthavn, så anbefaler Bornholms Passagerforening, at man etablerer en bedre betjening af Bornholms Lufthavn i form af for eksempel flere mindre busser, som er tilpasset flyenes ankomst- og afgangstider.

3.1.2

Erfaringer fra andre trafikselskaber

I Nordjylland har trafikselskabet NT arbejdet med mobilitetspakker og generel kollektiv trafik i udkantsområder. De har blandt andet indført Plustur, som er et tilbud om at blive kørt fra en adresse til nærmeste station eller stoppested, hvis der er langt til en af disse fra adressen. Plustur kan kun anvendes som en del af en rejse, hvor der i forvejen indgår bus eller tog, og den skal bestilles senest to timer inden rejsen. Plustur er typisk relevant at bruge i områder, hvor det ikke er økonomisk rentabelt at operere med traditionel kollektiv trafik. Tilbuddet er indarbejdet i Rejseplanen, og man vil således få tilbudt Plustur, hvis det er en mulighed som en del af rejsen i Nordjylland. Det er NT’s erfaring, at al information om kollektiv trafik bør samles et sted, så det øger kundernes overblik. NT arbejder desuden for at øge borgenes kendskab til de fleksible løsninger som Plustur og den mere klassiske Flextur, hvor man bestiller hele rejsen fra A til B.

I forbindelse med Trafikstyrelsens pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder, har man på Ærø udvidet køreplanen for den lokale bus og samtidigt tilpasset Svendborg-færgernes ankomst- og afgangstider, så der altid er en bus til en færge. Det er samtidig blevet muligt at tage cykel med i bussen. Bussens skolebusfunktion blev endvidere styrket ved at etablere internetadgang i bussen og etablere en ’buspatrulje’, hvor store elever tager sig af de små elever. Væksten i passagertallet har været på omkring 30 pct.

I Sønderborg Kommune er gennemført et forsøg med udlån af både små og større biler (landsbybil og landsbybus). Bilerne var lokaliserede i tre lokalsamfund og på én uddannelsesinstitution. Konklusionerne fra projektet var imidlertid ikke entydige. Det blev efterfølgende konkluderet, at der ikke var en efterspørgsel, som på en økonomisk bæredygtig måde kunne understøtte en videreførelse af projektet, men til gengæld kunne projektet påvise en effekt i form af mere samkørsel, og projektet konkluderede også, at der var en CO2-besparelse.

Det er generelt erfaringen, at der kun er meget begrænset passagereffekt ved at sigte på løsninger, der giver mulighed for forbedret kollektiv trafik målrettet særlige grupper, eksempelvis skoleelever eller pendlere i et konkret område. Det er derfor væsentligt at have et bredt sigte i forbindelse med udbuddet af kollektiv trafik.

Generelt arbejder trafikselskaberne i Danmark i disse år med et koncept, hvor man har fokus på hovednettet i trafikselskabet, og hvor man arbejder på at styrke disse gennem blandt andet sikret timedrift (halvtimesdrift i myldretiden), mens man samtidigt i den tilsluttende del af nettet arbejder på at gøre trafikken mere fleksibel og ad-hoc-baseret.

En central del af konceptet handler om at fastlægge en række konkrete trafikknudepunkter, hvor der er gode muligheder for at skifte mellem de enkelte transportmidler, eksempelvis fra bus til flexbus, bycykel, privat samkørsel eller andet.

Andre steder i landet, er der stor fokus på for eksempel busprioritering samt flere og hurtigere tog. Dette synes dog ikke at være relevant på Bornholm, da kundegrundlaget ikke gør det rentabelt, ligesom trængsel ikke er en større udfordring, som det er i de store byer, hvor der typisk indføres busprioritering.

3.2

Grøn omstilling af den kollektive trafik

Den kollektive trafik anses generelt som et grønt alternativ til for eksempel bilisme, men præcist hvor grønt et alternativ det er, afhænger blandt andet af belægningsprocenten. Hvis bilerne således er fyldt op, mens der kun er få passagerer med busserne, vil et skift fra bil til kollektiv trafik kun betyde en lille eller ingen reduktion i udledningen af CO2 og andre emissioner. Faktorer som type og alder på de busser, der benyttes i den kollektive trafik, har ligeledes betydning for udledningen i den kollektive trafik. I det nedenstående ses derfor på omstillingen til grønne drivmidler for den kollektive trafik på Bornholm.

BAT råder i 2022 over 31 busser til betjening af passagerer i den kollektive trafik på Bornholm. De 31 busser er af vidt forskellig alder og opfylder derfor også forskellige krav til euronormer. Samtlige busser bruger diesel som drivmiddel.

Bornholms Regionskommune angiver10, at den samlede busdrift på Bornholm (BAT og turist- og privatkørsel) udleder cirka 4.000 tons CO2 om året, hvoraf BAT står for cirka 2.900 tons. Heraf omhandler cirka 2.000 tons den kollektive trafik på regional- og bybusruter, mens den resterende udledning kommer fra skolebusserne. Fordelingen er illustreret i figur 97.

Figur 97 - CO2-udledning (ton) per år i busdriften på Bornholm

Kilde: Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune ansøgte i 2020 Trafikstyrelsen om tilskud fra ”Grøn buspulje til regioner og øer” til omstilling af busser fra diesel til el. Ansøgningen omfattede fire busser samt tilhørende ladeinfrastruktur, som et første skridt på vejen mod en omstilling af samtlige busser på Bornholm til emissionsfrie drivmidler. To af busserne er bybusser i Rønne, hvor man af hensyn til kørsel i byens gader og en begrænset efterspørgsel vil indsætte mindre 8-10 m busser. BAT har fået tilsagn om 6,6 millioner kroner i tilskud til meromkostningerne ved omstillingen fra diesel til elbusser. Ved første udbudsrunde om indkøb af de nye elbusser, modtog BAT kun et enkelt tilbud, og det blev vurderet ikke at være egnet, hverken grundet økonomi eller typen af busser, der ikke levede op til kravene.

Bornholms Regionskommune har desuden i efteråret 2022 ansøgt om tilskud fra ”Pulje til grønne busser og grøn flextrafik”, hvor de ønsker tilskud til at omstille 10 dieselbusser til elbusser. Bornholms Regionskommune søgte om i alt 17,0 millioner kroner, hvilket udgjorde 50 pct. af en samlet forventet omkostning på 34,0 mio. kr. Trafikstyrelsen vurderede at omkostningsniveauet i projektet var meget højt sammenlignet med andre ansøgninger om tilskud til anskaffelse af elbusser. Bornholms Regionskommune havde ansøgt om et tilskud på 1,7 millionr kroner i tilskud per bus, hvor niveauet i de øvrige ansøgninger var på 0,2-0,7 millioner kroner per elbus. Efter behandling i forligskredsen bag aftale om infrastrukturplan 2035 blev det besluttet, at Bornholms regionskommune får et delvist tilsagn om tilskud på otte millioner kroner til meromkostningerne ved omstilling til grønne busser, svarene til 0,8 millioner kroner per bus.

Trafikstyrelsen vurderer, at en del af forklaringen på det høje omkostningsniveau for BAT kan være, at andre trafikselskaber har en fordel i at anskaffelse og idriftsættelse af elbusser sker via private busoperatører, som har erfaring med at gennemføre opgaven til lavest mulige omkostninger. De store busoperatører har fordelen af, at de indkøber mange elbusser med option om yderligere leverancer, hvilket kan give en lavere enhedspris. Derudover har de erfaring med køreplanlægning med elbusser, hvor der skal tages særlige hensyn til omløbsplaner og opladningsmuligheder for at optimere materielforbruget. Endelig har de erfaring med etablering af ladeinfrastruktur og servicefaciliteter, som også har væsentlig betydning for omkostningsniveauet.

Det kan overvejes, om man via udbud kan sikre en hurtigere omstilling til emissionsfri kollektiv trafik på Bornholm.

Når de første 4 + 10 elbusser er anskaffet vil næsten halvdelen af de 31 busser være fossil- eller emissionsfri. Bornholms Regionskommune har en ambition om, at transporten på Bornholm skal være fossilfri i 2040, og de angiver i deres strategi for grøn mobilitet, at de har et mål om at halvere udledningen af CO2 fra BAT i perioden 2021-2025, og at der i 2030 ikke længere udledes CO2 fra den kollektive trafik.

På baggrund af dette kan den forventede omstilling illustreres i figur 98, som viser, at alle busser på Bornholm er fossil- eller emissionsfri fra 2030.

Figur 98 - Prognose for busser fordelt på drivmidler

Kilde: BAT
Note: Det er i figuren antaget at der i 2023 sættes fire elbusser i drift, mens de resterende ti, som der er givet tilsagn om støtte til, først sættes i drift i 2024.

Omstillingen af dieselbusser til elbusser har flere steder i Danmark vist sig at kunne gøres uden væsentlige meromkostninger. Typisk er det dog nemmest at omstille bybusser, som oftest kører lidt kortere ruter, og har nemmere adgang til ladeinfrastruktur. For de regionale ruter kan det være en udfordring at få opladet busserne og samtidig sikre, at køreplanen overholdes. Her vil der derfor ofte være behov for flere busser til at varetage kørslen.

Den største klimamæssige gevinst opnås ved udskiftning af gamle dieselbusser til nye elbusser. Økonomisk giver det bedst mening at udskifte en bus, når kontrakten med operatøren udløber og bussens restlevetid er lav, og af miljømæssige hensyn anbefales dette også, så man ikke risikerer at skrotte forholdsvis nye busser. BAT har oplyst, at de to bybusser i Rønne er årgang 2008, mens de øvrige busser er fra henholdsvis 2012 (12 stk.), 2015 (10 stk.) og 2021 (6 stk.). En traditionel dieselbus har typisk en forventet levetid på cirka 12 år.

3.3

Virkemiddelkatalog

Der er som nævnt mange virkemidler, der kan tages i brug i forsøget på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og grøn. Det er Trafikstyrelsens vurdering at følgende virkemidler er særligt interessante at undersøge nærmere i forhold til situationen på Bornholm. Listen over virkemidler skal ses som en ikke-udtømmende liste over forslag til mulige forbedringer af den kollektive trafik på Bornholm. Hvert enkelt initiativ bør analyseres nærmere inden en eventuel implementering, herunder i forhold til omkostninger og fordele ved initiativet.

Introduktion af Rejsekort/app
Det er en udfordring for både beboere på Bornholm og danske turister, at Rejsekortet ikke kan benyttes på Bornholm. Det kan således opleves som besværligt at rejsende, som ellers er vant til at benytte Rejsekort, er nødt til at købe billetter via BATs app eller hjemmeside, som det er omtalt i afsnit 2.5. Et alternativ til Rejsekortet er en app med en swipe-løsning, som ville lette billetkøbet i forhold til den nuværende situation. Rejsekort & Rejseplan A/S forventer at lancere appen Rejsebillet i 2023, som vil tilbyde køb af enkeltbilletter og periodekort. Det vil også blive muligt at benytte appen på Bornholm.

Mere direkte ruter mellem Bornholms største byer
Det bør undersøges hvad belægningsprocenten er på de forskellige busruter. Det er ikke økonomisk rentabelt eller klimavenligt at betjene en rute med lav belægning med en stor bus, og der er typisk to måder at håndtere denne udfordring på. Den ene mulighed er at betjene ruten med en mindre bus, hvorved man både kan opnå økonomiske besparelser og en mere klimavenlig drift. En anden mulighed er helt at nedlægge ruten, og i stedet tilbyde for eksempel åben flextrafik eller et andet tilbud, der minder om konceptet med Plustur i Nordjylland. Denne løsning vil dog kun medføre driftsbesparelser for BAT, hvis den eksisterende bus kører helt tom på en stor del af turene.11

Åben flextrafik eller Plustur kan også overvejes, hvis der omlægges busruter på en måde, så busserne kører mere direkte ruter mellem Bornholms største byer. Hvis ruterne omlægges, så de ikke længere betjener specifikke områder, er der en risiko for, at beboere i disse områder ikke længere vil benytte den kollektive trafik. Til gengæld er der en chance for at beboere i større byer vil være mere villige til at benytte kollektiv trafik, da en mere direkte rute resulterer i kortere transporttid. Samtidig giver en mere direkte (og dermed kortere) rute bedre forudsætninger for omstilling til elbusser, da den nuværende omvejskørsel kan være en udfordring for elbussernes rækkevidde.

Bedre betjening af Bornholms Lufthavn
En bedre betjening af Bornholms Lufthavn i form af åben flextrafik, indsættelse af mindre busser på en rute til lufthavnen eller brug af § 29 i taxiloven jf. afsnit 2.3.2 kan overvejes. Løsningen er ikke nødvendigvis, at de eksisterende regional- og bybusruter skal betjene lufthavnen i større grad. En mulighed er at genin dføre en ordning, der minder om fly-taxi, som blev omtalt i afsnit 2.3.2.


Optimering af priser for gående på færgen Rønne-Ystad
Gratis færgetransport for gående og passagerer med cykel i 2021 fik antallet af passagerer i den kollektive trafik til at stige. Der bør derfor ses på om en tilpasning af priserne i forhold til at få flere gående passagerer på færgerne, kan øge antallet af passagerer i den kollektive trafik på Bornholm.


Introduktion af fleksibelt periodekort
BAT har fokus på at tilbyde mere fleksible typer af billetter, som nævnt i afsnit 3.1.1. BATs intention om at introducere en ny version af pendlerkortet, som kombinerer periodekort og klippekort, kan muligvis være attraktivt for passagerer, der gerne vil bruge et pendlerkort på en mere fleksibel måde, og for eksempel ikke pendler hver dag.


Ansøgning om puljemidler
Trafikstyrelsen administrerer forskellige tilskudspuljer til blandt andet at forbedre den kollektive trafik og mindske transportsektorens udledning af CO2. Disse puljer giver mulighed for at få dækket en del af omkostningerne til omstillingen til for eksempel mere attraktiv kollektiv trafik. ”Pulje til grønne busser og grøn flextrafik” havde ansøgningsfrist 15. september 2022, hvor Bornholms Regionskommune har indsendt en ansøgning om et tilskud på knap 17 millioner kroner til at udskifte ti dieselbusser til ti elbusser. ”Pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet” har til formål at forbedre busfremkommeligheden og dermed modvirke trængsel og passagerforsinkelser. Puljen havde ansøgningsfrist 1. september 2022 og igen 1. september 2023, hvor Bornholm for eksempel vil kunne søge til projekter, som kan hjælpe på bussernes fremkommelighed i de større turistbyer om sommeren jævnfør afsnit 2.1.1.


Elbusser
Som det ses i det foregående punkt, er Bornholm jævnfør deres ansøgning om puljemidler, allerede i gang med den grønne omstilling af den kollektive trafik. Det kan dog overvejes, om der skal investeres yderligere i omstillingen til emissionsfri kollektiv trafik i form af en fremrykning af investeringer i elbusser for hele den kollektive trafik på Bornholm. Desuden kan det kan overvejes, om man via udbud af bustrafikken kan sikre en hurtigere omstilling til emissionsfri kollektiv trafik på Bornholm.


Billetsamarbejde
Som nævnt i boks 17, så har BAT og Kombardo Expressen indgået et billetsamarbejde. Det kunne overvejes, om BAT med fordel kunne indgå flere af den slags samarbejde med f.eks. Bornholms Lufthavn/DAT eller Molslinjen A/S.