1

Indledning

I denne delanalyse undersøges prisudviklingen og den nuværende prisstruktur på færgeruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge. Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt den nuværende incitamentsmodel giver de rette incitamenter til færgeoperatøren og passagererne.

Transportministeriet indgik den 21. juni 2016 en kontrakt med Molslinjen A/S om færgebetjeningen af Bornholm i perioden 1. september 2018 og ti år frem. Efterfølgende er kontrakten blevet forlænget med to år, hvilket betyder at færgekontrakten løber til om med 31. august 2030. Færgekontrakten blev indgået på baggrund af et tilbud indeholdende en billetprisreduktion på 51 pct. og omfatter færgetrafik på ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge. Ifølge kontrakten skal der være mulighed for transport af både passagerer og gods på begge ruter.

Transportministeriet har i færgekontrakten fastlagt billetstrukturen og defineret, hvor meget de forskellige billettyper maksimalt må koste. Færgeoperatøren fastsætter billetpriserne under hensyntagen til færgekontraktens maksimale billetpriser. Kontrakten er en nettokontrakt hvilket betyder, at færgeoperatøren får alle indtægter og skal afholde alle udgifter forbundet med trafikeringen.

Analysen fokuserer på, hvordan kravene til priser og billettyper i færgekontrakten påvirker billetpriser for passagerer, køretøjer og løstrailere, herunder hvordan billetpriserne har påvirket efterspørgslen. Herudover undersøges sammensætningen af prisen for den samlede rejse for henholdsvis gods og passagerer, og der redegøres for, om prisnedsættelsen på fragtpriser som blev indført i 2015, har ført til billigere fragtpriserne og varer for forbrugerne.

Analysen tager udgangspunkt i salgsdata leveret af Molslinjen A/S for årene 2019-2022.

-

2

Prisstruktur

Færgekontrakten forpligter færgeoperatøren til at udbyde en række billettyper på ruterne RønneYstad og Rønne-Køge. For flere af disse billettyper er der i kontrakten fastsat maksimumpriser, det vil sige et loft for hvad der maksimalt kan opkræves for en billet.

Udover de fastsatte maksimumpriser er der for en række billetyper også fastsat maksimale gennemsnitspriser, som udgør den maksimale gennemsnitlige billetpris som færgeoperatøren må opnå for alle solgte billetter af samme billettype i ét kalenderår. Lastbiler og løstrailere opererer kun med maksimumpriser, hvilket også er den billetpris som udbydes.

Det er færgeoperatørens ansvar at tilrettelægge salget af billetter, således at de maksimale gennemsnitspriser overholdes. Såfremt den maksimale gennemsnitspris for en eller flere billettyper overskrides, vil den maksimale gennemsnitspris for de relevante billettyper blive reduceret tilsvarende to år senere. En overskridelse af de maksimale gennemsnitspriser resulterer således i, at færgeoperatøren nedsætter billetpriserne, så pengene kommer tilbage til passagerne.

Denne prisstruktur med priser, der varierer fra billet til billet benyttes også i andre dele af transportsektoren – for eksempel i luftfartsbranchen – og benævnes ”dynamisk prisstruktur”.

Den dynamiske prisstruktur betyder i praksis, at billetpriserne sættes højere i perioder med høj efterspørgsel og tilsvarende sænkes i lavsæsonen, hvor efterspørgslen er mindre. Prisen er således et instrument til at regulere efterspørgslen, så den matcher udbuddet på alle afgange over året.

Maksimumpriserne og de maksimale gennemsnitspriser er forskellige på de to ruter Rønne-Ystad og Rønne-Køge, hvilket giver mulighed for gennem priserne, at give forskellige incitamenter på de to ruter, der også har to meget forskellige primære kundegrupper. På ruten Rønne-Ystad transporteres primært passagerer og personbiler, mens ruten Rønne-Køge primært er en godsrute.

Figur 54 Udviklingen i maksimale gennemsnitspriser 2005-2023 for en lav bil inklusiv fem personer RønneYstad og Rønne-Køge (løbende priser)

Kilde: Færgekontrakter i perioden 2005-2023

Figur 54 Udviklingen i maksimale gennemsnitspriser 2005-2023 for en lav bil inklusiv fem personer RønneYstad og Rønne-Køge (løbende priser)

Kilde: Færgekontrakter i perioden 2005-2023

Figur 54 og 55 viser udviklingen i de kontraktuelle maksimale gennemsnitspriser for lave biler og gående voksen på ruten Rønne-Ystad og Rønne-Køge fra 2005 og frem til nu. Her kan ses, at den nuværende kontrakt har medført en betydelig nedsættelse af de kontraktuelle maksimale gennemsnitspriser på mere end 50 pct.

Afsnit 3 og afsnit 4 indeholder en analyse af påvirkningen af den dynamiske prisstruktur på de udbudte priser på ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge, samt en overordnet vurdering af både positive og negative effekter af den nuværende incitamentsstruktur. De overordnede konklusioner fra analysen af prisstrukturen er opsummeret i afsnit 2.1.

2.1

Overordnede konklusioner fra analysen af den dynamiske prisstruktur

Trafikstyrelsen vurderer, at den dynamiske prissætning har været en succes. Prissætningsmetoden har sænket billetpriserne på rejser til og fra Bornholm på mindre attraktive rejsedage henholdsvis mindre attraktive rejsetidspunkter, og derved sænket gennemsnitsprisen for personer, hvis rejser er fordelt over hele året, hvilket typisk er gældende for Bornholmere. Herudover har prissætningen været med til at sprede rejser ud over flere afgange, og således sikre en bedre kapacitetsudnyttelse ved at give de rejsende incitament til at rejse på de mindre travle afgange.

Selvom Trafikstyrelsen vurderer, at den dynamiske prisstruktur overordnet set har været en succes, er der stadig elementer i prismodellen, som er mindre hensigtsmæssige:

  • Det er ofte billigere at medbringe et køretøj end at gå ombord på færgen.
  • Modellen har resulteret i, at det i perioder har været billigst at sejle med færgen, hvis man samtidig medbringer bil med trailer. Der er således ikke et fast prisforhold mellem billetprisen og hvor meget kapacitet den enkelte passager optager på vogndækket, som i perioder er præget af knap kapacitet.
  • Almindelige billetter er i perioder så billige, at pensionistbilletter og handicap-billetter koster mere.
  • Almindelige billetter er i perioder så billige, at det har udhulet pendlerprodukterne, hvilket gør, at flere Bornholmske pendlere fravælger pendlerordningen.
  • Andelen af no-shows stiger des lavere billetprisen er.
2.1.1

Fokus på klima og sundhed

Den nuværende prismodel afspejler et ønske om at tilnærme sig ”landevejsprincippet” for personbiler, hvilket har resulteret i at det ofte er billigere at rejse med bil frem for at være gående eller benytte kollektiv trafik.

Under hensyntagen til det politiske ønske om at nedbringe CO2-udledningerne fra transport, samt de yderligere sundhedsrelaterede fordele der er ved at styrke den aktive mobilitet, kan det overvejes, at justeres prisstrukturen således, at der er større incitament til at benytte grønne og aktive mobilitetsformer:

  • Prisforholdet mellem gående/cyklister og personbiler kan justeres således, at det altid er billigere gå ombord på færgen end at medbringe bil eller køre ombord på færgen i bus.
  • Køretøjer er tunge og færgerne udleder store mængder CO2, når disse transporteres på de to ruter. Prissætningen kan således være med til at sikre, at køretøjer kun medtages på færgen, når det er nødvendigt.
  • I forlængelse heraf, vil det være en mulighed at der fastsættes en passende minimumspris for at medbringe en bil – uafhængigt af kundegruppe – som afspejler belastning af færgekapacitet, brændstofforbrug og dermed CO2-udledning. En passende minimumspris skal være på et niveau, så effekten af den dynamiske prisstruktur ikke mindskes.