1Kapitel 1

Introduktion

Trafikstyrelsen udgiver årligt en sikkerhedsrapport for jernbanen, som giver et samlet overblik over udviklingen i sikkerheden på den danske jernbane. Denne rapport gør status over jernba-nesikkerheden i 2025. Rapporten bygger bl.a. på data om ulykker og hændelser, som jernbane-virksomheder og infrastrukturforvaltere har indberettet til Trafikstyrelsen. Rapporten henvender sig til den danske jernbanebranche, Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) og offentligheden.


Årets sikkerhedsrapport er opdelt i to dele. Første del præsenterer udviklingen i jernbanesikker-heden i 2025 samt et temaafsnit om Trafikstyrelsens analyse af adfærdsrelaterede hændelser. Denne del er særligt henvendt til offentligheden og jernbanebranchen. Anden del samler den mere detaljerede dokumentation, herunder lovgivningsændringer, udstedte sikkerhedscertifika-ter og godkendelser samt erfaringer fra arbejdet med tilsyn og de fælles sikkerhedsmetoder. Denne del er primært rettet mod ERA og jernbanebranchen.

1.1

Store jernbaneprojekter i 2025

Der investeres i disse år betydelige beløb i den danske jernbaneinfrastruktur, og også i 2025 har en række større jernbaneprojekter været undervejs. Som sikkerhedsmyndighed spiller Trafikstyrelsen en central rolle, idet Trafikstyrelsen godkender jernbaneprojekterne.


Da projekterne ofte er store, flerårige og er fagteknisk komplicerede, er Trafikstyrelsen optaget af, at dialogen med ansøger foregår kontinuerligt igennem sagsbehandlingsforløbet med fokus på vejledning, på ansøgers behov og godkendelse af projektets dele inden for de aftalte tidsfrister.

Nedenfor er fremhævet nogle af de projekter, Trafikstyrelsen har arbejdet med og godkendt i 2025.

1.1.1

Danmarks første batteritog

Den 19. december 2025 blev Danmarks første batteritog officielt indviet hos Midtjyske Jernbaner i Vestjylland ved en folkefest på Holstebro og Lemvig station. Indvielsen markerede en vigtig milepæl for den grønne omstilling af den danske jernbane.


Trafikstyrelsen har godkendt Midtjyske Jernbaners nye Siemens Mireo Plus B-batteritog, som er de første af sin type i Danmark. Godkendelsesarbejdet har været teknisk komplekst, da togene adskiller sig fra de hidtidige dieseltog, men samarbejdet mellem Trafikstyrelsen og Midtjyske Jernbaner har været tæt. Samlet er der tale om syv batteritog, som bidrager til en mere emissionsfri togdrift. I tilknytning hertil er der etableret ladeinfrastruktur ved Lemvig, Holstebro og Skjern, som Trafikstyrelsen også har godkendt.

1.1.2

Åbning af Hovedstadens Letbane fra Ishøj til Rødovre Nord

Den første etape af den nye Hovedstadens Letbane fra Ishøj til Rødovre Nord åbnede den 26. oktober 2025 for passagerdrift. Forud for åbningen godkendte Trafikstyrelsen, at sikkerheden var på plads på strækningen, herunder godkendelse af ny infrastruktur, nye togsæt fra Siemens samt uddannelse af letbaneførere.

Åbningen markerede en vigtig milepæl i etableringen af Hovedstadens Letbane, der samlet omfatter en 28 km lang letbanestrækning mellem Lundtofte og Ishøj med i alt 29 stationer. Letbanen skal styrke den kollektive transport på tværs af hovedstadsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem kommuner, S-tog og uddannelsesinstitutioner. Den resterende del af strækningen fra Rødovre Nord mod Lundtofte åbnede i august 2026.

1.2

Hovedkonklusioner i rapporten

Overordnet har 2025 – i lighed med foregående år – været præget af et højt sikkerhedsniveau på den danske jernbane. Det er ganske få tilfælde, der har ført til alvorlige ulykker og det er fortsat meget sjældent, at passagerer er involveret i de alvorlige ulykker.

Det nationale sikkerhedsmål for alvorlige personulykker blev også i 2025 opfyldt, og for andet år i træk ligger det under det 5-årige gennemsnit.

En udfordring i 2025 har som tidligere år været hændelser relateret til personer, der opholder sig ulovligt på eller nær sporene. Personpåkørsler udgør fortsat en betydelig andel af de væsentlige ulykker, men for første gang i fem år ses et fald i antallet af personpåkørsler som følge af uautoriseret færdsel. Udfordringen er dog særligt udtalt inden for forløbere til ulykker. Årets rapport indeholder på den baggrund et temakapitel (kapitel 4), hvor Trafikstyrelsen ser nærmere på disse personers adfærd og analyserer, hvor stor en del af de rapporterede hændelser, der kan relateres hertil.

I tilsynsindsatsen har Trafikstyrelsen haft særlig opmærksomhed på overkørsler som følge af en række hændelser på området i 2025. Derudover har der som tidligere år været fokus på korrekt fastspænding af gods samt på implementeringen af selvforvaltning af tekniske og trafikale sikkerhedsregler. Det generelle indtryk er, at modenheden i virksomhedernes sikkerhedsledelse fortsat er stigende.

Jeg håber, at sikkerhedsrapporten 2025 giver et godt indblik i sikkerheden for den danske jernbane og Trafikstyrelsens arbejde med jernbanesikkerhed.

God læselyst.
Christian Vesterager
Vicedirektør

2Kapitel 2

Summary

Trafikstyrelsen, the Danish Civil Aviation and Railway Authority (NSA), publishes an annual railway safety report providing an overview of developments in railway safety in Denmark. This report presents the status of railway safety in 2025. It is based on data on accidents and incidents reported to the NSA by railway undertakings and infrastructure managers. The report is intended for the Danish railway sector, the European Union Agency for Railways (ERA) and the general public.

This year’s safety report is divided into two parts. The first part presents developments in railway safety in 2025 and includes a thematic chapter on the NSA’s analysis of behaviour-related incidents. This part is aimed particularly at the general public and the railway sector. The second part provides more detailed documentation, including legislative changes, safety certificates and authorisations issued, as well as experiences gained from supervision activities and work relating to the Common Safety Methods. This part is primarily intended for ERA and the railway sector.

2.1

Major railway projects in 2025

These years significant investments are made in Denmark’s railway infrastructure, with several major railway projects under way throughout 2025. As the national safety authority (NSA), Trafikstyrelsen plays a key role in these projects, with responsibility for authorising railway projects.

Given the scale, duration and technical complexity of these projects, the NSA places particular emphasis on maintaining an ongoing dialogue with applicants throughout the authorisation process. The focus is on providing guidance, addressing applicants’ needs and ensuring that the projects are authorised within the agreed timeframes.

Some of the projects that the NSA worked on and authorised in 2025 are highlighted below.

2.1.1

Denmark’s first battery-powered trains

On December 19th, 2025, Denmark’s first battery-powered trains were officially inaugurated at Midtjyske Jernbaner in western Jutland, with public celebrations at Holstebro and Lemvig stations. The inauguration marked an important milestone in the green transition of the Danish railway sector.

The NSA authorised Midtjyske Jernbaner’s new Siemens Mireo Plus B battery-powered trains, the first of their kind in Denmark. The authorisation process was technically complex, as the trains differ from the diesel trains previously in operation. Throughout the process, there was close cooperation between the NSA and Midtjyske Jernbaner. The project involves a total of seven battery-powered trains, supporting the transition towards lower-emission rail operations. The project also includes charging infrastructure at several locations, including Lemvig, Holstebro and Skjern, which has likewise been authorised by the NSA.

2.1.2

Opening of the Greater Copenhagen Light Rail from Ishøj to Rødovre Nord

The first section of the new Greater Copenhagen Light Rail, from Ishøj to Rødovre Nord, opened for passenger services on October 26th, 2025. Prior to the opening, the NSA approved the necessary safety requirements for the first section, including the authorisation of new infrastructure and new Siemens trainsets, as well as the education and qualification of light rail drivers.

The opening marked an important milestone in the development of the Greater Copenhagen Light Rail, which comprises a total of 28 km of track between Lundtofte and Ishøj, with 29 stations. The light rail is intended to strengthen public transport across the Greater Copenhagen area and improve connections between municipalities, S-train services and educational institutions. The remaining section from Rødovre Nord towards Lundtofte opened in August 2026.

2.2

Main conclusions of the report

Overall, 2025 – like previous years – was characterised by a high level of safety on the Danish railway. Very few incidents resulted in serious accidents, and passengers continue to be involved in serious accidents very rarely.

The national safety target for serious accidents was also met in 2025. For the second consecutive year, the number of such accidents remained below the five-year average.

As in previous years, one of the challenges in 2025 was incidents involving unauthorised persons on or near railway tracks. Accidents involving persons struck by trains continue to account for a significant proportion of the serious accidents. However, for the first time in five years, a decrease has been observed in the number of such accidents resulting from unauthorised access to railway areas. The challenge is however particularly pronounced in relation to precursors to accidents. This year’s report therefore includes a thematic chapter (Chapter 4) in which the NSA examines the behaviour of unauthorised persons and analyses the proportion of reported incidents that can be attributed to such behaviour.

As part of its supervision activities, the NSA paid particular attention to level crossings following a number of incidents in 2025. As in previous years, the NSA also continued to focus on the correct securing of freight and on the implementation of self-management of technical and operational safety rules. The general impression is that the maturity of railway undertakings’ and infrastructure managers’ safety management continues to increase.

I hope that the 2025 Safety Report provides a useful insight into safety on the Danish railway and the NSA’s work to promote railway safety.

I hope you enjoy reading the report.
Christian Vesterager
Deputy Director General

3

Del 1 Udviklingen i sikkerheden på jernbanen og på letbanen

4Kapitel 3

Den danske jernbanesikkerhed 2025

Kapitel 3 giver et overblik over jernbanehændelser i 2025 baseret på hændelsesdata indberettet til Trafikstyrelsen jf. årlig indberetning af ulykker og forløbere for ulykker1.

I dette kapitel gennemgås antallet af hændelser på den samlede jernbane i 2025 på tværs af EU-baner og bybaner, inden for ulykkeskategorierne Væsentlige ulykker, Mindre ulykker og Forløbere til ulykker.

Efter denne gennemgang er der fokus på overholdelse af det nationale sikkerhedsmål, og sikkerhedsniveauet i EU, samt selvmord på jernbanen.

På jernbanen sondres der reguleringsmæssigt mellem to banetyper:

EU-baner
Omfatter den konventionelle jernbane, som følger de gældende fælles EU-regler. EU-banerne omfatter jernbanenettet, hvor der kører intercity-, regional- og lokaltog samt godstransport.

Bybaner
Omfatter Metro, S-banen og letbaner, som følger de gældende nationale regler udstedt af Trafikstyrelsen.

Indberetning af hændelser:

Der indberettes generelt i henhold til bekendtgørelse nr. 1382 af 21. november 2024 om indberetning af data på jernbaneområdet vedrørende ulykker og forløbere for ulykker til Trafikstyrelsen.

Infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og andre virksomheder med sikkerhedscertifikat samt veteranbaner skal senest den 1. marts hvert år indberette ulykker og forløbere til ulykker til Trafikstyrelsen for det foregående år. Ulykker opdeles i 15 ulykkeskategorier og forløbere for ulykker opdeles i 18 hændelseskategorier.

Letbaneoperatører skal senest den 1. marts hvert år indberette ulykker til Trafikstyrelsen for det foregående år. Letbaneulykker er opdelt i 12 ulykkeskategorier.

Trafikstyrelsen arbejder løbende med hændelsesdata i forbindelse med diverse opgaver. Derigennem konstateres der nogle gange unøjagtigheder i data, som rettes op. Dette indbefatter også data fra tidligere år. Der kan derfor forekomme mindre variationer i data fra tidligere år i denne rapport sammenlignet med tidligere års sikkerhedsrapporter.

Kategorisering af hændelser
Hændelser på jernbanen opdeles i ulykker og forløbere til ulykker. For at adskille ulykker med og uden større konsekvenser opdeles ulykker i to grupper; væsentlige ulykker og mindre ulykker.

Væsentlige ulykker: Ved væsentlig ulykke forstås enhver ulykke, som resulterer i mindst ét af følgende:

  • Mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommen person – alvorligt tilskadekommen defineres som en person, der har været indlagt på sygehus i 24 timer eller mere.
  • Ødelæggelse af materiel, spor, øvrig del af infrastruktur og/eller miljøet for mindst 1,2 millioner kr.
  • Forstyrrelse af togtrafikken, så den er indstillet i 6 timer eller mere på en hovedstrækning.

Mindre ulykker: En ulykke betragtes som værende ”mindre”, når ulykken ikke har medført dræbte, alvorligt tilskadekomne eller væsentlige materielle skader, som overstiger 1,2 millioner kroner eller forsinkelser på over 6 timer på en hovedbanestrækning.

Forløbere for ulykker: Forløbere for ulykker er hændelser på jernbaneområdet, der ikke har medført en ulykke, men som kunne have fået betydning for jernbanesikkerheden.

Selvmord: Selvmord på jernbanen betragtes ikke som en jernbaneulykke og tælles ikke med i disse kategorier.

Kategorisering af skadestyper
Ved alle personskader skal der angives en skadetype. Skadestypen skal være med til at præcisere omfanget af ulykken. Det skal her angives, om der er tale om dræbte, alvorligt tilskadekomne eller lettere tilskadekomne personer. De forskellige skadestyper defineres som følgende:

  • Dræbte: En eller flere personer, der dræbes på stedet eller dør inden for 30 dage som følge af en ulykke.
  • Alvorligt tilskadekommen: En eller flere personer, som har været indlagt på sygehus i 24 timer eller mere som følge af en ulykke.
  • Lettere tilskadekommen: Personer, der er påført skade, som kræver behandling. Dræbte og alvorligt tilskadekomne medregnes ikke.

På baggrund af tilbagemeldinger fra branchen blev der i 2025 tilføjet en ny skadestype:

  • Vides ikke: Hvis det ikke er muligt for virksomheden at afgøre, om en person er kommet til skade efter en ulykke, f.eks. fordi den pågældende person løb fra stedet, eller hvis en person er blevet ramt af et tog, men ikke omgående behøver lægehjælp, kan virksomheden anvende skadestypen vides ikke.
4.1

Indberettede hændelser på jernbanen i 2025

For den samlede jernbane blev der i 2025 registreret 6.936 hændelser fraregnet selvmord og selvmordsforsøg heraf 5.556 hændelser på EU-bane og 1.380 på bybane.

I 2024 var det samlede tal 6.067 hændelser (EU-bane: 4.796, bybane: 1.271).

Der er altså tale om en samlet stigning på 869 hændelser fra 2024 til 2025, hvilket svarer til en stigning på 13 %.

I 2025 blev der i alt på banenettet kørt 94,3 millioner togkilometer2 (EU-bane: 62,2 mio. km, bybane: 32,1 mio. km). I 2024 blev der kørt 93,5 millioner togkilometer.

Der blev i 2025 registreret 20 væsentlige ulykker, 984 mindre ulykker og 5.932 forløbere for ulykker. Der er dermed én væsentlig ulykke mere end i 2024, samt en stigning i både mindre ulykker og i forløbere for ulykker.

Udviklingen i de tre hændelsestyper fremgår af figur 3.1.

Udvikling i hændelsestyper

Figur 3.1: Indberettede antal hændelser på jernbanen ved det 5-årige gennemsnit samt i 2024 og 2025 efter hændelsestype.

I de næste afsnit gennemgås udviklingen indenfor hændelsestyper for kategorierne for væsentlige ulykker, mindre ulykker og forløbere for ulykker.

4.2

Væsentlige ulykker

I 2025 blev der registreret 20 væsentlige ulykker (EU-bane: 13, bybane: 7) mod 19 i 2024.

Antallet af væsentlige ulykker i 2025 pr. mio. kørte km lå på 0,21 (ved 20 væsentlige ulykker) til sammenligning med 0,20 (ved 19 væsentlige ulykker) i 2024.

Da antallet af væsentlige ulykker varierer fra år til år, samtidig med, at der sker relativt få væsentlige ulykker på jernbanen, anvendes et 5-årigt gennemsnit for at illustrere udviklingen.

Som det fremgår af figur 3.2, lå antallet af væsentlige ulykker i 2025, som i 2024, under det 5-årige gennemsnit.

Væsentlige ulykker pr. mio. kørte togkilometer

Figur 3.2: Væsentlige ulykker på jernbanen, 2016–2025 (antal pr. mio. kørte togkilometer)

En væsentlig ulykke kan være af ren materiel karakter, men kan også involvere en eller flere tilskadekomne personer. I 2025 var der materielle skader for 15 mio. kr. fordelt på 4 væsentlige ulykker. I 2024 var tallet 8,1 mio. kr. fordelt på 4 væsentlige ulykker.

Fordelingen af hhv. dræbte og alvorligt tilskadekomne i de væsentlige ulykker i 2024, 2025 og det 5-årige gennemsnit er illustreret i figur 3.3.

Dræbte og alvorligt tilskadekomne

Figur 3.3: Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne ved Væsentlige ulykker i 2024 og 2025

I 2025 var der 1 dræbt mere end i 2024, mens antallet af alvorligt tilskadekomne steg fra 7 til 11. Dermed ses en samlet stigning på i alt 5 fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne inden for de væsentlige ulykker. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af en væsentlig overkørselsulykke med 1 dræbt og 2 alvorligt tilskadekomne. En tilsvarende forskel mellem det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne fra ét år til det næste er ikke set siden 2022, hvor det samlede antal steg til 23 fra 13 i 2021.

Passagerer udgør fortsat en lille andel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Blandt de 20 væsentlige ulykker i 2025 var der 3 passagerer (1 dræbt, 2 alvorlig tilskadekommen).

De øvrige personkategorier fordelte sig således:

  • Personale: 3
  • Personer på perron: 1
  • Brugere af overkørsler: 3
  • Uautoriserede på banearealer: 5
  • Andre trafikanttyper: 5 (alle på letbane)

Der var i 2025 fire væsentlige ulykker med ødelæggelse af materiel, spor, øvrig del af infra-struktur og/eller miljøet for mindst 1,2 millioner kroner. Ved to af ulykkerne var der også dræbte og/eller alvorligt tilskadekomne. I 2025 blev der ikke registreret væsentlige ulykker, som medførte, at togtrafikken på en hovedbanestrækning var indstillet i seks timer eller mere3.

4.2.1

Væsentlige ulykker fordelt på ulykkeskategorier

Fordelingen af væsentlige ulykker på ulykkeskategorier viser, at personpåkørsler fortsat udgør den største andel. For de øvrige ulykkeskategorier er der registreret relativt få væsentlige ulykker med mellem 0 og 3 ulykker årligt i både 2024 og 2025.

De væsentlige ulykker fordeler sig på nedenstående ulykkeskategorier illustreret i figur 3.4.

Væsentlige ulykker

Figur 3.4: Antal Væsentlige ulykker på jernbanen fordelt på ulykkeskategorier i 2024 og 20254.

Personpåkørsel

Denne ulykkeskategori er gældende, når personer rammes af et jernbanekøretøj eller en genstand, der enten har løsrevet sig fra eller er fastgjort på jernbanekøretøjet. Kategorien dækker også situationer, hvor personer kommer til skade ved påkørsel, mens de krydser mellem perroner. Hvis personer bliver påkørt ifm. en overkørsel, registreres ulykken som en overkørselsulykke.

I 2025 blev der registreret 9 personpåkørsler, som resulterede i en væsentlig ulykke. Antallet er således faldet de seneste år, hvilket også fremgår af det 5-årige gennemsnit på 12 personpåkørsler (se figur 3.4).

I 2025 skyldtes 3 af de 9 personpåkørsler uautoriseret færden på jernbanearealer.

Der har i det seneste år været fokus på at forebygge uautoriseret færden på jernbanearealer, bl.a. gennem oplysningskampagner fra Banedanmark, DSB, Trafikstyrelsen m.fl. For første gang i de seneste fem år udgør uautoriseret færden nu en mindre andel af det samlede antal personpåkørsler.

Uautoriseret færdsel omfatter f.eks. personer, der krydser sporene for at hente tabte genstande, skyde genvej eller færdes på jernbanearealer i beruset tilstand. Antallet af personpåkørsler i denne kategori er faldet markant de seneste år – fra 14 i 2022 til 8 i 2023, 6 i 2024 og 3 i 2025. De øvrige personpåkørsler omfatter bl.a. påkørsler af personale eller personer, der benytter etablerede passager mellem perroner.

De 3 personpåkørsler, der involverede uautoriseret færden på jernbanearealer i 2025, skete alle i forbindelse med, at personer opholdt sig i sporet uden tilladelse. I det ene tilfælde blev en person, der lå i sporet ved et trinbræt, påkørt og efterfølgende fundet omkommet. I et andet tilfælde observerede lokomotivføreren en person liggende i sporet og iværksatte en farebremsning, men kunne ikke nå at standse toget inden påkørslen. I det tredje tilfælde observerede lokomotivføreren efter et sving en kvinde i sporet, men havde ikke mulighed for at standse toget i tide. Kvinden var i live efter påkørslen, og lokomotivføreren ydede livreddende førstehjælp.

Udviklingen understreger, at der fortsat er et forebyggelsespotentiale i forhold til de øvrige typer af personpåkørsler, som udgør en betydelig andel af de væsentlige jernbaneulykker, jf. figur 3.4.

I figur 3.5 illustreres, hvor stor en andel af personpåkørsler siden 2021 der skyldes uautoriseret færden.

Personpåkørsler

Figur 3.5: Antal væsentlige ulykker ved personpåkørsler fordelt på personkategorier i perioden 2021-2025. Andre personkategorier består af: Passagerer, Personale, Personer på perron og Andre.

Overkørselsulykker
En jernbaneoverkørsel5 er en niveauskæring mellem en vej eller passage og jernbanen, som er godkendt af infrastrukturforvalteren og åben for brugere af offentlige eller private veje. Perronovergange på stationer og overgange, der kun må benyttes af ansatte, er ikke omfattet.

En ulykke i en jernbaneoverkørsel6 (overkørselsulykke), defineres som en ulykke, der involverer mindst ét jernbanekøretøj og et eller flere krydsende køretøjer, andre krydsende brugere – f.eks. fodgængere – eller genstande, som midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, hvis de er tabt eller efterladt af de krydsende køretøjer eller brugere. Overkørselsulykker omfatter kun EU-banen.

Det har ikke betydning for klassifikationen af en overkørselsulykke, om overkørslen er sikret7 eller usikret8. En kollision mellem et tog og f.eks. en traktor, bil eller lastbil i en godkendt overkørsel falder ind under definitionen. Oplysningen om f.eks. lys, klokke eller bom beskriver overkørselstypen og om sikringen fungerede, men ændrer ikke i sig selv ulykkeskategorien.

I 2025 blev der registreret 3 væsentlige overkørselsulykker mod 1 i 2024 og 2 i 2023. Det 5-årige gennemsnit er på 2,0 (se figur 3.4 længere oppe).

Én af overkørselsulykkerne skete, da et tog kolliderede med en traktor med anhænger i en sikret overkørsel. Ved sammenstødet blev anhængeren revet af traktoren, og toget fik omfattende skader i fronten. Ingen personer kom alvorligt til skade. En anden ulykke skete, da et tog påkørte en bil med trailer i en sikret overkørsel. Bilisten omkom ved ulykken. Den tredje ulykke involverede en lastbil med gyllevogn, som blev påkørt af et tog i en sikret overkørsel. Kollisionen medførte en større afsporing, hvor dele af toget blev adskilt. Ulykken resulterede i 1 dræbt, 2 alvorligt tilskadekomne og 24 lettere tilskadekomne.

Banedanmark har på baggrund af overkørselsulykkerne i 2025 opsat midlertidig videoovervågning ved tre overkørsler uden bomanlæg på strækningen Tinglev-Sønderborg og indført hastighedsnedsættelser9. På sigt skal disse tiltag erstattes af bomme.

I 2025 blev der på jernbanen registreret 984 mindre ulykker (EU-bane: 782, bybane: 202). I 2024 var tallet 911 mindre ulykker (EU-bane: 720, bybane: 191). Der er dermed sket en samlet stigning på 7,4 %. På trods af stigningen vurderes niveauet overordnet set at være stabilt.