SAMMENFATNING

Baggrund

I samarbejde med Arbejdsmiljørådet for luftfart har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) udarbejdet en række initiativer med henblik på at mindske de arbejdsmiljømæssige udfordringer, der findes inden for dansk luftfart. Som et led heri er TBST indgået i et samarbejdsprojekt med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har til formål at tilvejebringe et mere oplyst grundlag for, hvilke udvalgte arbejdsmiljøforhold TBST og Arbejdsmiljørådet fremadrettet skal have fokus på.

Materiale og metode

NFA har foretaget en omfattende spørgeskemaundersøgelse målrettet samtlige besætningsmedlemmer i dansk luftfart. Spørgeskemaet ’Arbejdsmiljø og Helbred i luftfarten’ er udarbejdet med udgangspunkt i NFA’s nationale og repræsentative undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’, hvorfor en stor del af luftfartsresultaterne kan sammenholdes med andre brancher. Dertil kommer en række luftfartsspecifikke spørgsmål, som blev formuleret ved NFA i samarbejde med luftfartsinspektør ved TBST, Henrik Sandum. En kognitiv test af de mange spørgsmål blev udført forud for spørgeskemaindsamlingen.

I alt 18 luftfartsselskaber valgte at deltage i undersøgelsen, og besætningsmedlemmer fra disse selskaber modtog og besvarede spørgeskemaerne i perioden juni til og med august 2017.  I alt 2.218 personer udfyldte skemaet, svarende til en svarprocent på omkring 55 pct.

Samtlige resultater er omregnet til en værdi, et indeks, mellem 0 og 100, hvor en højere score svarer til en større udfordring på det målte spørgsmål (dvs. dårligere arbejdsmiljø). Langt de fleste spørgsmål tager allerede udgangspunkt i udfordringer, mens de øvrige spørgsmål er vendt om i deres kodning, så alle grafer og tal kan læses på samme skala fra 0 til 100. En værdi på 0 betyder således, at der ikke er et problem eller en udfordring, mens en værdi på 100 betyder, at udfordringen er maksimal (alle oplever problemet eller udfordringen hele tiden). Denne afrapportering kan imidlertid ikke tage højde for, at spørgsmålene har forskellig betydning og konsekvens for de berørte medarbejdere og arbejdspladserne. Det er derfor vigtigt, at læseren både forholder sig til indeksværdien og spørgsmålenes indhold.

Resultater

Undersøgelsen viser, at besætningsmedlemmerne oplever et forholdsvis krævende psykisk arbejdsmiljø med høje krav til fleksibilitet, højt arbejdstempo, svære tidsfrister, uventede opgaver, at måtte stå til rådighed uden for normal arbejdstid, at have en del overarbejde og at være bekymret for at miste arbejde eller nuværende timeantal/vagtrytme. Derudover er arbejdeprivatlivs- balancen udfordret, personalet oplever en del skænderier og konflikter med deres kolleger, og forekomsten af at være vidne til mobning af kolleger ligger også forholdsvis højt. Det samlede mål for ledelseskvaliteten er lidt dårligere end middel og tilliden til både cabin crew manager og chefpilot ligger omkring middel. Undersøgelsen viser også, at besætningsmedlemmerne har relativt store udfordringer med søvn og træthed. Dette er især tilfældet blandt dem, som flyver long-haul i modsatrettede tidszoner.

Udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø handler især om en forholdsvis høj grad af fysisk arbejde, manglende brug af nødvendige hjælpemidler under løft samt eksponering for høj støj, kulde, træk, let turbulens, mindre vibrationer, anstrengende løft og generelt belastende arbejdsstillinger.

Undersøgelsen viser også, at der er udfordringer med hensyn til forplejningen ombord. Derudover oplever besætningsmedlemmerne en prioritering af arbejdsmiljøet, der ligger under middel. Forekomsten af sygefravær (mellem 8 og 30 dage på et år) er relativt høj sammenlignet med danske lønmodtagere generelt.

Endelig viser undersøgelsen, at luftfartsbranchen har en høj grad af sikkerhed og prioritering deraf, sunde medarbejdere og en forholdsvis høj grad af kollegial hjælp og støtte, samarbejde og anerkendelse (trods udfordringer med konflikter kollegerne indimellem).

Konklusion

Undersøgelsen viser, at luftfartsbranchen har en del udfordringer med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Udfordringerne handler især om et forholdsvis krævende fysisk arbejdsmiljø, krav til medarbejdernes fleksibilitet, træthed og søvn, kollegiale konflikter, prioritering af arbejdsmiljøet, forplejningen ombord samt sygefravær. Omvendt viser undersøgelsen også, at luftfartsbranchen er kendetegnet ved en god sikkerhedskultur, sunde medarbejdere og et godt kollegialt samarbejde. Med besvarelser fra mere end halvdelen af luftfartsbranchens besætningsmedlemmer understøtter resultaterne et nuanceret billede af den danske luftfartsbranches arbejdsmiljø og helbred.

1

INDLEDNING

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har sammen med Arbejdsmiljørådet for luftfart det seneste årti udgivet en lang række vejledninger samt videoklip med henblik på at sætte fokus på de arbejdsmiljømæssige udfordringer, der findes inden for dansk luftfart (Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, 2017). Baseret på disse erfaringer har TBST og Arbejdsmiljørådet besluttet at undersøge, hvorvidt der fortsat eksisterer et behov for målrettede indsatser på arbejdsmiljøområdet. Til dette formål har styrelsen indgået et samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har ansvaret for udførelsen af undersøgelsen, herunder dataindsamling, analyser og afrapportering.

NFA har foretaget en omfattende spørgeskemaundersøgelse, målrettet samtlige besætningsmedlemmer i dansk luftfart, med henblik på tilvejebringelse af mulige fokusområder for TBST og Arbejdsmiljørådets fremtidige arbejdsmiljøarbejde.

Undersøgelsens design tager udgangspunkt i NFA’s nationale og repræsentative spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’ (AH), som er gennemført blandt ca. 50.000 danske lønmodtagere. Undersøgelsen har været gennemført hvert andet år siden 2012, og seneste undersøgelse var i 2016. I AH-undersøgelserne bliver danske lønmodtagere spurgt om blandt andet fysiske og psykiske belastninger, relationer til kolleger og ledelsen, sikkerhedskulturen, trivsel og helbred. Med udgangspunkt i spørgsmålene fra AH-spørgeskemaet er ’AH-luftfartsspørgeskemaet’ blevet udarbejdet med tilføjelse af mange luftfartsspecifikke spørgsmål. De luftfartsspecifikke spørgsmål blev udarbejdet i samarbejde med luftfartsinspektør, Henrik Sandum, TBST. Spørgeskemaet blev lavet i både en dansk og en engelsk version.

I alt 18 luftfartsselskaber valgte at deltage i undersøgelsen, og besætningsmedlemmer fra disse selskaber modtog og besvarede spørgeskemaerne i perioden juni til og med august 2017. I alt 2.218 personer udfyldte skemaet, svarende til en svarprocent på omkring 55 pct.

2

MATERIALE OG METODE

Basispopulationen

Samtlige luftfartsselskaber blev opfordret til at medvirke i undersøgelsen, hvoraf de 18 valgte at deltage (Air Alsie, Air Greenland, Atlantic Airways, Bel Air, Benair, Dancopter, Danish Air Transport, Execujet, Flexflight, Jet Time, KN Helicopters, Newcopter, Primera, SAS, Star Air, Thomas Cook og Uni-Fly). Studiepopulationen i denne undersøgelse er således besætningsmedlemmer fra disse selskaber.

I alt 2.218 personer gennemførte spørgeskemaet, svarende til en samlet svarprocent på omkring 55 pct. Indsamlingen af AH-luftfartsspørgeskemabesvarelser forløb i perioden juni til og med august 2017.

Spørgeskemadata

Indsamlingen af spørgeskemabesvarelser forløb således, at hvert selskab udvalgte en kontaktperson, som skulle agere bindeled mellem NFA og selskabernes besætningsmedlemmer. NFA fik ikke adgang til kontaktoplysninger på besætningsmedlemmerne, hvorfor NFA ikke havde mulighed for at sende spørgeskemaerne direkte ud til besætningsmedlemmerne.

Forud for spørgeskemaindsamlingen modtog hver kontaktperson en motiverende mail, der opsummerede kontaktpersonernes rolle samt beskrev undersøgelsens baggrund og formål. En vigtig præmis for undersøgelsen var, at kontaktpersonen følte sig ’godt klædt på’ til at varetage opgaven, da den enkelte kontaktperson var det eneste bindeled til studiepopulationen. På den følgende dag modtog kontaktpersonerne endnu en mail fra NFA med et direkte link til spørgeskemaet. Kontaktpersonen var dernæst ansvarlig for at videresende denne mail til samtlige besætningsmedlemmer i deres respektive selskab. Ligeledes blev påmindelser sendt til kontaktpersonen, som videredistribuerede disse til besætningsmedlemmerne.

Kontaktpersonerne blev løbende orienteret om undersøgelsen i Nyhedsbreve, udarbejdet af Trafik- Bygge og Boligstyrelsen, hvoraf en samlet svarprocent også fremgik. Derudover havde NFA løbende dialog med kontaktpersonerne, som fik oplyst svarprocenten for deres respektive selskab.

Kognitiv test af spørgeskema

Forud for spørgeskemaindsamlingen foretog NFA en kognitiv test af både spørgeskemaet og selve undersøgelsens set up. Formålet med den kognitive test var primært at teste spørgeskemaets spørgsmål, svarkategorier og hjælpetekst. Derudover ville TBST og NFA undersøge kontaktpersonens erfaring med at være eneste bindeled til undersøgelsens potentielle deltagere, besætningsmedlemmerne og undersøge hvilke komponenter, der kunne bidrage til at øge besætningsmedlemmernes motivation for at svare på skemaet.

Den kognitive test blev udført vha. interviews med kontaktperson og besætningsmedlemmer fra et mindre helikopterselskab. NFA besøgte selskabet og fik stillet et lokale til rådighed, hvor interviews med enkelte besætningsmedlemmer kunne finde sted. Forud for de enkelte interviews havde kontaktpersonen modtaget informationsbreve og mail med link til spørgeskemaet. Kontaktpersonen havde sørget for at videresende spørgeskemaet til selskabets øvrige besætningsmedlemmer og løbende motiveret de ansatte til at besvare skemaet.

På baggrund af disse interviews foretog NFA enkelte ændringer i spørgeskemaet. Derudover blev det tydeliggjort, at kontaktpersonens engagement i undersøgelsen var af stor betydning.

Operationalisering af variablene

I opgørelsen af besvarelser blev delvise besvarelser ekskluderet, da NFA ikke havde den nødvendige information til at afdække, om de delvise besvarelser kom fra unikke personer eller fra personer, som havde gennemført spørgeskemaet på et senere tidspunkt. De delvise besvarelser blev derfor ekskluderet med henblik på at mindske risikoen for, at enkeltpersoner bidrog med flere end én besvarelse.

Samtlige resultater er omregnet til en værdi mellem 0 og 100, hvor jo højere score indikerer en mere negativ grad af den målte variabel, dvs. dårligere. Langt de fleste spørgsmål tager udgangspunkt i udfordringer, og de øvrige spørgsmål er vendt om i deres kodning, så alle grafer og tal kan læses ens.

For yderligere at gøre rapporteringen ensartet er der for alle spørgsmål beregnet et indeks fra 0 til 100. For spørgsmålet om fx ’Mobning’, der er et ja/nej spørgsmål, angiver indekset den procentvise andel, som bliver mobbet. I rapporteringen er disse spørgsmål markeret med et procenttegn i parentes (%).

Tilsvarende bliver spørgsmål, hvor man kan svare på fx en skala fra 0 til 10, kodet om, så skalaen i stedet går fra 0 til 100, hvor 0 er bedst, og 100 er værst.

Alle spørgsmål er således blevet standardiseret, så de kan sammenlignes på tværs. Et indeks på 0 betyder, at der ikke er et problem eller en udfordring, og et indeks på 100 betyder derimod, at alle har problemet eller udfordringen. Et indeks på 50 dækker tilsvarende over et middelsvar, hvor halvdelen ligger under, og den anden halvdel ligger over middelsvaret.

Operationaliseringen af variablene kan opsummeres i fire trin, som beskrives i det følgende.

 

Trin i operationalisering af variablene

1. De oprindelige spørgsmål havde hver et antal svarkategorier, minimum 2 (fx ja versus nej) og maksimalt 11 (fx 0-10, hvor 0 er dårligt, og 10 er godt). Samtlige spørgsmål blev vendt sådan, at jo højere score desto mere negativt, dvs. dårligere.

2. Variablenes skala, fx 1 til 5, hvor 1 er ’Altid’, 2 er ’Ofte’, 3 er ’Sommetider’, 4 er ’Sjældent’, og 5 er ’Aldrig’, blev ændret til et indeks fra 0 til 100, hvor 1 = 0 | 2 = 25 | 3 = 50 | 4 = 75 | 5 = 100.

3. Et samlet gennemsnit for alle deltagerne, mellem 0 og 100, blev beregnet. 

4. Variablene blev grupperet i typer af udfordringer (kapitler) og deres respektive gennemsnit blev plottet i en grafisk illustration. Se figur til højre, som eksempel på illustration.

Eksempel på grafisk illustration af resultater

Filterspørgsmål

Spørgsmålene er opgjort for hele studiepopulationen, medmindre andet er angivet. I de tilfælde, at spørgsmålene kun har været rettet en bestemt sub-population af deltagerne fremgår det med en rød stjerne (*). Stjernen indikerer således, at opgørelsen er betinget af positiv besvarelse på et filterspørgsmål (fx kun piloter, kun personer med løft el.lign.). En samlet oversigt over spørgsmålene fremgår af tabel 1, afsnit 2.5.

Oversigt over spørgsmålsvariable

I tabel 1 finder du en oversigt over de spørgsmål, som indgår i rapportens resultatfigurer. Tabellen viser tilmed de oprindelige spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Endelig indgår der en markering (x) ud for de spørgsmål, som er blevet vendt om, så en højere score angiver en højere grad af udfordring, dvs. dårligere. Såfremt spørgsmålet ikke er opgjort for hele studiepopulationen, da det er betinget af et såkaldt filterspørgsmål, fremgår det af tabellens kolonne længst til venstre.

Tabel 1: Operationalisering af spørgsmålsvariable

Variabelnavne

Oprindelige 

spørgsmålsformuleringer 

Oprindelige  svarkategorier 

Spørgsmålet er vendt (x)

Betinget af filterspørgsmål

Psykisk arbejdsmiljø

 

 

 

 

Engagement i arbejdet 

 

 

 

 

Selvtillid og arbejdsglæde

I hvilken grad giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 

 

Interessante og inspirerende arbejdsopgaver

I hvilken grad, synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende? 

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 

 

Vigtigheden af arbejdet, foruden indkomst

I hvilken grad er dit arbejde vigtigt for dig (ud over indkomsten)?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 

 

Veloplagthed på arbejdet

I hvilken grad, føler du dig veloplagt, når du er på arbejde?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 

 

Opslugthed af arbejdsopgaver

I hvilken grad bliver du opslugt af dine  arbejdsopgaver?

     

Følelsesmæssige krav i arbejdet

 

 

 

Kontakt i arbejdet til personer i vanskeligheder

Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller sociale problemer)?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

 

Følelsesmæssigt berørt af arbejdet

Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

 

Indflydelse

 

 

 

 

Indflydelse på arbejdsopgaver

Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver om bord?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

 

Jobusikkerhed

 

 

 

 

Bekymret for at miste arbejde

I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 x  

Bekymret for forflytning mod sin vilje

I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til anden base?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

x                        

Bekymret for at miste timetal/vagtrytme

I hvilken grad er du bekymret for, om du kan bibeholde dit nuværende timetal/vagtrytme?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

x                        

Bekymret for medical-undersøgelse

 

 

Bekymring for regelmæssig medical undersøgelse

I hvilken grad er du bekymret for den regelmæssige medical undersøgelse?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

x                        

Kollegial anerkendelse

 

 

 

Kollegernes anerkendelse af hinanden

Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i det daglige arbejde om bord?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

                                             

Kvantitative krav 

 

 

 

Nok tid til arbejdsopgaver

Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

                                             

Arbejdstempo

Hvor ofte er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x                        

Svære tidsfrister

Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x                        

Uventede opgaver, som giver tidspres

Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x                        

Til rådighed uden for normal arbejdstid

Hvor ofte står du til rådighed uden for normal arbejdstid (i form af tilkaldevagter/stand by)?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x                        

Overarbejde 

Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x                        

Retfærdighed

 

 

 

Medarbejdere, som påvirkes af beslutninger, høres

Hvor ofte bliver alle medarbejdere, der påvirkes betydeligt af en given beslutning, hørt?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

                                             

Retfærdig behandling af medarbejdere

Hvor ofte bliver alle medarbejdere behandlet retfærdigt på arbejdspladsen?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

                                             

Rolleuklarhed

 

 

 

Den nødvendige information

Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

                                             

Den nødvendige vejledning og instruktion

Hvor ofte får du den vejledning og instruktion,
du behøver for at udføre dit arbejde?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

Klarhed i arbejdsopgaver

Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

 

Modsatrettede krav i arbejdet

Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

 

Arbejdspladsens rummelighed

 

 

 

 

Arbejdspladsens hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter

Hvor ofte tages der hensyn til medarbejdere med færre kræfter på din arbejdsplads?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

 

Samarbejde og kollegial støtte

 

 

 

 

Medarbejdernes indbyrdes hjælp til at nå de bedste resultater

Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det bedst mulige resultat?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

 

Medarbejdernes indbyrdes samarbejde, når der opstår problemer

Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

 

Variation i kolleger

 

 

 

 

Variation i kolleger i kabinen 

Er det ofte varierende, hvem du arbejder sammen med i kabinen?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

Ikke relevant

x

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Variation i kolleger i
cockpittet

Er det ofte varierende, hvem du arbejder
sammen med i cockpittet?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

Ikke relevant

 x  Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Konflikter mellem arbejde og privatliv

 

 

 

Arbejdet tager energi fra privatliv

Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

 

Arbejdet tager tid fra privatliv

Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

 

Ledelseskvalitet

 

 

 

 

Samlet mål for ledelseskvalitet

Baseret på følgende spørgsmål (a-h): 

 

Hvor ofte... a) forklarer din nærmeste leder dig virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for dine opgaver? b) har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde? c) tager din nærmeste leder sig tid til at engagere sig i din faglige udvikling? d) involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde? e) giver din nærmeste leder dig den nødvendige feedback (ris og ros) for dit arbejde? f) bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? g) får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder? h) kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig 

Har ingen leder

 

 

Tilliden til
chefpilot/flyvechef/HR

Hvor ofte kan man stole på de udmeldinger,
der kommer fra ledelsen for piloter (i relation
til chefpilot/flyvechef/HR)?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig 

Har ingen leder

   Besvarelserne ’Har ingen leder’ indgår ikke i opgørelsen

Tilliden til cabin crew manager/basechef/HR etc.

Hvor ofte kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen for kabinebesætningsmedlemmer (i relation til cabin crew manager/basechef/HR etc.)?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig 

Har ingen leder

   Besvarelserne ’Har ingen leder’ indgår ikke i opgørelsen

Flyvning i marginale vejrforhold

       

Presset til at flyve i marginale vejrforhold de seneste 12 måneder*

Er du inden for de seneste 12 måneder blevet presset til at flyve under marginale vejrforhold?

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej, aldrig

 

Spørgsmålet blev kun stillet til piloter

Vold, trusler, mobning og seksuel chikane

 

 

 

Fysisk vold og trusler

 

 

 

 

Fysisk vold - af personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for fysisk vold?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Fysisk vold - af passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for fysisk vold?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Trusler om vold - af personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for trusler om vold?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Trusler om vold - af passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for trusler om vold?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Seksuel chikane 

 

 

 

 

Seksuel chikane - af personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for seksuel chikane?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Seksuel chikane - af passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for seksuel chikane?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Mobning og skænderier

 

 

 

 

Mobning - af personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for mobning?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Mobning - af passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem udsatte dig for mobning?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Vidne til mobning - af personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været vidne til, at nogen på din arbejdsplads er blevet udsat for mobning? + Spørgsmålet: Hvem mobbede?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Vidne til mobning - af passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været vidne til, at nogen på din arbejdsplads er blevet udsat for mobning? + Spørgsmålet: Hvem mobbede?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Skænderier eller konflikter - med personale (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? + Spørgsmålet: Hvem havde du skænderier eller konflikter med?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

 

 

Skænderier eller konflikter -
med passagerer (%)

Spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? + Spørgsmålet:
Hvem havde du skænderier eller konflikter med?

Kolleger

Ledere

Underordnede

Passagerer

Andre personalegrupper

   

Fysisk arbejdsmiljø

 

 

 

Fysiske krav og fysisk anstrengelse

 

 

 

Mål for fysisk hårdt arbejde

Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Markér et tal mellem 0 og 10, hvor 0 betyder ’Ikke hårdt’, og 10 betyder ’Maksimalt hårdt’

 

 

Anstrengelsen i de typiske løft

Hvor ofte finder du de typiske løft i dit arbejde anstrengende?

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

x

Personer, som ’Aldrig’ løfter i deres arbejde fik ikke dette spørgsmål

Brug af nødvendige hjælpemidler under løft mm.

Hvor ofte anvender du hjælpemidler, når det er nødvendigt, under løft eller flytning af ting eller personer?(bagage, pakker, båretransport og i forbindelse med SAR-operationer)

Altid 

Ofte 

Sommetider

Sjældent 

Aldrig

 

Personer, som ’Aldrig’ løfter i deres arbejde fik ikke dette spørgsmål

Alene om løft, når man burde være to

Hvor ofte sker det, at du alene løfter eller flytter ting eller personer, selv om I egentlig burde være to om det?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig 

x

Personer, som ’Aldrig’ løfter i deres arbejde fik ikke dette spørgsmål

Støj og støjbeskyttelse

 

 

 

 

Høj støj, så man må råbe

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden af dig?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Høj støj, der forstyrrer

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for støj, der forstyrrer dig i dit arbejde (fx andre menneskers tale, ventilation, trafik)?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Ikke tilbudt høreværn/headset (%)

Er du tilbudt høreværn/headset?

Ja

Nej

Ved ikke

 

 

Høreværn/headset - støjbeskyttelse 

I hvilken grad yder høreværnet/headsettet tilstrækkelig støjbeskyttelse?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

I meget ringe grad

 

Spørgsmålet blev kun stillet til personer, som svarede ’Ja’ til, at de er

blevet tilbudt høreværn/headset

Former for høreværn

Hvilken form for høreværn/headset er du
blevet tilbudt? (Gerne flere svar)

Ørepropper

Ørekopper

Personligt høreværn

Headset med ANR

Headset uden ANR

Andet

   

Spørgsmålet blev kun stillet til personer, som svarede ’Ja’ til, at de er

blevet tilbudt høreværn/headset

Kraftige vibrationer og turbulens

 

 

 

Kraftige vibrationer

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen (fx helikopter)?

Næsten hele tiden  Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig 

x

 

Mindre, kontinuerlige vibrationer

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for mindre, kontinuerlige vibrationer, der rammer kroppen?

Næsten hele tiden  Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Let turbulens

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat
for let turbulens?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

 x  

Moderat turbulens

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for moderat turbulens?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x                        

Alvorlig turbulens

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for alvorlig turbulens?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x                        

Hudpåvirkning og hudproblemer

 

 

Våde eller fugtige hænder

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for at have våde eller fugtige hænder?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x                        

Hudkontakt med kemikalier

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og desinfektionsmidler)?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x                        

Hudproblemer på hænderne (%)

Har du inden for de sidste 12 måneder haft hudproblemer på hænderne?

(Kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer)

Ja, en uge eller mere

Ja, nogle dage

Nej

                                             

Kulde og træk

 

 

 

Kulde eller træk

Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for kulde eller træk?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

x                        

Belastende arbejdsstillinger og tunge løft

 

 

Belastende arbejdsstillinger

 

 

 

Sidder ned - mindst 3/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid sidder du?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

                                             

Går eller står - mindst 3/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid går eller står du?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

                                             

Ryggen vredet eller foroverbøjet - mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme?

Næsten hele tiden  Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

                                             

Armene løftet - mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid har du armene løftet i eller over skulderhøjde?

Næsten hele tiden  Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

                                             

Gør samme armbevægelser - mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid gør du de samme armbevægelser mange gange i

minuttet (servering, pakning af trolleys, vrid for at nå manualer etc.)?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

                                             

Sidder på hug eller knæ -
mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid sidder du på
hug eller ligger på knæ, når du arbejder?

Næsten hele tiden  Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

 

Skubber eller trækker - mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid skubber eller trækker du?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

 

 

Løfter - mindst 1/4 af tiden (%)

Hvor stor en del af din arbejdstid bærer eller løfter du?

Næsten hele tiden 

Ca. 3/4 af tiden 

Ca. 1/2 af tiden 

Ca. 1/4 af tiden 

Sjældent 

Aldrig

 

 

Tunge løft

 

 

 

 

Løft af bagage over 15 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for bagage?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft af bagage over 30 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for bagage?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft af pakker over 15 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for pakker?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft af pakker over 30 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for pakker?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft ved båretransport over 15 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for båretransport?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen   

Løft ved båretransport over 30 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk inden for båretransport?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft ved SAR-operationer over 15 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk i forbindelse med SARoperationer?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen   

Løft ved SAR-operationer over 30 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk i forbindelse med SARoperationer?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Løft i galleys over 15 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk i forbindelse med løft af bokse i galleys?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen   

Løft i galleys over 30 kg (%)

Hvad vejer det, du bærer eller løfter i kabinen, typisk i forbindelse med løft af bokse i galleys?

Under 5 kg 

5-15 kg 

16-29 kg 

30 kg eller derover

Løfter ikke denne byrde

 

Besvarelserne ’Løfter ikke denne byrde’ indgår ikke i opgørelsen  

Arbejdsulykker og sikkerhed

 

 

 

Arbejdsulykker og sikkerhed

 

 

 

Nødvendig vejledning og instruktion i sikker udførelse

Er du enig eller uenig i følgende udsagn om sikkerheden på din arbejdsplads? Jeg får den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet

Meget enig (0)

Enig (33,3) Uenig 

Meget uenig 

Ikke relevant

 

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Ledelsen opmuntring af medarbejdere til sikkert arbejde

Er du enig eller uenig i følgende udsagn om
sikkerheden på din arbejdsplads?
Ledelsen
opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er stram

Meget enig

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

 

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Medarbejdernes indbyrdes hjælp til at arbejde sikkert

Er du enig eller uenig i følgende udsagn om
sikkerheden på din arbejdsplads?
Vi hjælper
hinanden med at arbejde sikkert, selv når
arbejdsplanen er stram

Meget enig

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

  Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Arbejdsulykker

       

Arbejdspladsens holdning til mindre ulykker i det daglige arbejde

Er du enig eller uenig i følgende udsagn om
sikkerheden på din arbejdsplads? Vi mener, at
mindre ulykker er en normal del af det daglige
arbejde

Meget enig

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

  Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Mindst én arbejdsulykke med mindst én
sygefraværsdag (%)

Har du inden for de sidste 12 måneder været
udsat for en eller flere arbejdsulykker, som
medførte mere end én dags fravær?

Ingen ulykker

1 ulykke

2 eller flere ulykker

   

Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø

       

Prioritering af arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse

 

       

Arbejdspladsens holdning til arbejdsmiljøet ift. reglerne

I hvilken grad er holdningen på din arbejdsplads, at arbejdsmiljøet skal være
bedre end reglerne kræver?

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

  Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen

Arbejdspladsens prioritering
af arbejdsmiljøet

I hvilken grad prioriterer din arbejdsplads forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt?

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

  Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen

Arbejdspladsens involvering
af medarbejdere

I hvilken grad bliver medarbejderne på din
arbejdsplads involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø?

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

   Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen

Medarbejdernes egen indsats mht. arbejdsmiljøet

Hvor ofte gør du og dine kolleger en indsats
for at forbedre arbejdsmiljøet?

Altid

Ofte

Sommetider

Sjældent

Aldrig

   

Ledelsens inddragelse af medarbejdere mht. arbejdsmiljø

Er du enig eller uenig i følgende udsagn om
sikkerheden på din arbejdsplads? Ledelsen
inddrager medarbejderne i beslutninger
vedrørende arbejdsmiljø

Meget enig

Enig

Uenig

Meget uenig

Ikke relevant

  Besvarelserne ’Ikke
relevant’ indgår ikke i
opgørelsen

Sundhedsfremmetilbud (- Har du inden for det sidste år fået tilbud om følgende sundhedsfremme via din arbejdsplads – og har du benyttet tilbuddene?)

Rygestop – tilbudt

Har du fået tilbuddet?

Nej

Ja, tilbudt i arbejdstiden

Ja, tilbudt uden for arbejdstiden

   

Rygestop – benyttet tilbud

Har du benyttet tilbuddet?

Ja

Nej

 

Personer, som ikke fik tilbuddet, fik ikke dette spørgsmål

Sund kost/kostvejledning – tilbudt

Har du fået tilbuddet?

Nej

Ja, tilbudt i arbejdstiden

Ja, tilbudt uden for arbejdstiden

   

Sund kost/kostvejledning – benyttet tilbud

Har du benyttet tilbuddet?

Ja

Nej

 

Personer, som ikke fik tilbuddet, fik ikke dette spørgsmål

Motionsfaciliteter – tilbudt

Har du fået tilbuddet?

Nej

Ja, tilbudt i arbejdstiden

Ja, tilbudt uden for arbejdstiden

   
 Motionsfaciliteter – benyttet tilbud  Har du benyttet tilbuddet?  

Ja

Nej

   Personer, som ikke fik tilbuddet, fik ikke dette spørgsmål

Små motionsaktiviteter i dagligdagen (fx elastikøvelser, rygøvelser el.lign.) – tilbudt

Har du fået tilbuddet?

Nej

Ja, tilbudt i arbejdstiden

Ja, tilbudt uden for arbejdstiden

 

 

Små motionsaktiviteter i dagligdagen (fx elastikøvelser, rygøvelser el.lign.) – benyttet tilbud

Har du benyttet tilbuddet?

Nej

Ja

 

Personer, som ikke fik

tilbuddet, fik ikke dette spørgsmål

Behandlingsordning

(fysioterapi, psykolog el.lign.) – tilbudt

Har du fået tilbuddet?

Nej

Ja, tilbudt i arbejdstiden

Ja, tilbudt uden for arbejdstiden

 

 

Behandlingsordning

(fysioterapi, psykolog el.lign.) – benyttet tilbud

Har du benyttet tilbuddet?

Nej

Ja

 

Personer, som ikke fik

tilbuddet, fik ikke dette spørgsmål

Forplejning ombord og indkvartering

 

 

 

Forplejning ombord

 

 

 

 

Ingen ordning om finansieret mad af arbejdsplads (%)

Er der en ordning om, at du får mad finansieret af din arbejdsplads?

Ja

Nej

Ikke relevant

 

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen 

Ingen mad ombord (%)

Får du nogensinde mad om bord på dit arbejde?

Ja

Nej

Ikke relevant

 

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen 

Maden ombord er hverken sund eller tilpasset længden af dagen (%)

Er maden, du får om bord sund og tilpasset længden af arbejdsdagen?

Ja, altid 

Ja, for det meste 

Nej, som regel ikke 

Nej, aldrig 

Ved ikke

 

Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen 

Utilstrækkelig varieret mad ombord (%)

Er maden, du får om bord tilstrækkeligt varieret?

Ja, altid 

Ja, for det meste 

Nej, som regel ikke 

Nej, aldrig 

Ved ikke

 

Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen 

Utilstrækkelig mad ombord(%)

Er maden, du får om bord tilstrækkelig?

Ja, altid 

Ja, for det meste 

Nej, som regel ikke 

Nej, aldrig 

Ved ikke

 

Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen 

Utilstrækkelig tid til at indtage mad (%)

Får du tilstrækkelig tid til at indtage dine måltider?

Ja, altid

Ja, for det meste

Nej, som regel ikke

Nej, aldrig

Ved ikke

 

Besvarelserne ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelsen  

Utilstrækkelig tid og mulighed for toiletbesøg ombord (%)

Har du tilstrækkelig tid og mulighed for toiletbesøg om bord på dit arbejde?

Ja, altid

Ja, for det meste

Nej, som regel ikke

Nej, aldrig

Ved ikke

Ikke relevant

 

Besvarelserne ’Ved ikke’ og ’ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen  

Indkvartering

 

 

 

 

Utilstrækkelig ro til at få den fornødne hvile ved indkvartering (%)

Ja, altid

Ja, for det meste

Nej, som regel ikke

Nej, aldrig

Ved ikke

Ikke relevant

   Besvarelserne ’Ved ikke’ og ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Helbred, arbejdsevne og jobtilfredshed

 

 

 

Selvvurderet helbred

 

 

 

Helbred alt i alt

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

   

Selvvurderet arbejdsevne

 

 

 

 

Arbejdsevne alt i alt

Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne?

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Markér et tal mellem 0 og 10, hvor 0 betyder ’Ude af stand til at arbejde’, og 10 betyder

’Bedste arbejdsevne’

x

 

Arbejdsevne ift. de fysiske krav

Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i dit arbejde?

Fremragende 

Særdeles god 

God 

Nogenlunde 

Dårlig

 

 

Arbejdsevne ift. de psykiske krav

Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de psykiske krav i dit arbejde?

Fremragende 

Særdeles god 

God 

Nogenlunde 

Dårlig

 

 

Symptomer på depression og angst

 

 

 

Samlet mål for symptomer på depression

Baseret på følgende spørgsmål (a-l): 

 

Hvor stor en del af tiden i de seneste 2 uger har du… a) følt dig trist til mode, ked af det? b) manglet interesse for dine daglige gøremål? c) følt, at du manglede energi og kræfter? d) haft mindre selvtillid? e) haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? f) følt, at livet ikke var værd at leve? g) haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn? h) følt dig rastløs? i) følt dig stille eller fåmælt? j) haft besvær med at sove om natten? k) haft nedsat appetit? l) haft øget appetit?

Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

 

 

Samlet mål for symptomer på angst

Baseret på følgende spørgsmål (a-d):

 

I de sidste 4 uger, hvor meget har du været generet af… a) at du pludselig bliver bange uden grund? b) nervøsitet og eller indre uro? c) anfald af rædsel eller panik? Og d) at bekymre dig for meget?  

 Særdeles meget 

En hel del

Noget 

Lidt

Slet ikke

 

 

Psykisk velbefindende, manglende energi og uoverskuelighed

 

 

 

Samlet mål for psykisk velbefindende

Baseret på følgende spørgsmål (a-d): 

 

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger... a) har du været meget nervøs? b) har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? c) har du følt dig rolig og afslappet? Og d) har du følt dig trist til mode?

Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

x (ved c) 

 

Samlet mål for energi 

Baseret på følgende spørgsmål (a-c): 

 

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger... a) har du følt dig veloplagt og fuld af liv? B) har du været fuld af energi? Og c) har du følt dig udslidt?

Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

x (ved a og b) 

 

Uoverskuelighed og stress

 

 

 

 

Samlet mål for uoverskuelighed

Baseret på følgende spørgsmål (a-d): 

 

Hvor ofte inden for den sidste måned har du … a) følt, at du var ude af stand til at styre vigtige ting i dit liv? B) følt, at

vanskelighederne på arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? C) følt dig sikker på dine evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? Og d) følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som du ønskede det? 

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig

x (ved c og d) 

 

Stress de seneste 2 uger

Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste 2 uger?

Hele tiden

Ofte

Sommetider

Sjældent Aldrig

x

 

 Vigtigste kilde til stress Hvad var den vigtigste kilde til din stress?

Arbejde

Privatliv

Både arbejde og privatliv

 

Spørgsmålet blev ikke stillet til personer, som ’Aldrig’ har været stresset de seneste to uger.

Træthed og søvn

 

 

 

 

Har sovet 5 timer eller mindre i gennemsnit (%)

Hvor mange timer har du i gennemsnit sovet i døgnet inden for de sidste 4 uger?

Ca. 5 timer eller mindre

Ca. 6 timer

Ca. 7 timer

Ca. 8 timer

Ca. 9 timer

Ca. 10 timer eller mere

 

 

Har sovet 6 timer eller mindre i gennemsnit (%)

Hvor mange timer har du i gennemsnit sovet i døgnet inden for de sidste 4 uger?

Ca. 5 timer eller mindre

Ca. 6 timer

Ca. 7 timer

Ca. 8 timer

Ca. 9 timer

Ca. 10 timer eller mere

 

 

Træthed efter en typisk dag

Hvor træt er du efter en typisk arbejdsdag?

Ikke træt

Lidt træt

Noget træt

Meget træt

Helt udmattet

 

 

Vågnet flere gange og kan ikke sove igen

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Udhvilet, når man vågner

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger har du følt, at du ikke var udhvilet, når du vågnede?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Træt i løbet af dagen

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger har du følt dig træt i løbet af dagen?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Svært ved at holde øjnene åbne under en flyvetur 

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger har du haft svært ved at holde øjnene åbne under en flyvetur?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig

x

 

Planlægning af

sovemønster, hvis nat- eller tidlig morgenvagt

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger planlagde du dit sovemønster, hvis du havde nat- eller tidlig morgenvagt?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig 

Ikke relevant

x

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Planlægning af sovemønster, hvis vagt i modsatrettede tidszoner

Hvor ofte inden for de seneste 4 uger planlagde du dit sovemønster, hvis du skulle gennemføre flyvning(er) i anden/andre tidszone(r)?

Altid 

Ofte 

Sommetider 

Sjældent 

Aldrig 

Ikke relevant

x

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen  

Flyvning i modsatrettede tidszoner

 

 

 

Generet af at flyve i modsatrettede tidszoner - short-haul 

Føler du dig generet af at flyve i modsatrettede tidszoner?

I høj grad 

I nogen grad 

I ringe grad 

Slet ikke 

Ikke relevant

x

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Generet af at flyve i modsatrettede tidszoner - long-haul 

Føler du dig generet af at flyve i modsatrettede tidszoner?

I høj grad 

I nogen grad 

I ringe grad 

Slet ikke 

Ikke relevant

x

Besvarelserne ’Ikke relevant’ indgår ikke i opgørelsen

Jobtilfredshed

 

 

 

 

Jobtilfredshed

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

 

 

Sygdomme

 

 

 

 

Sygdom det seneste år, som skyldtes arbejde (%)

Har du inden for de sidste 12 måneder haft en sygdom, som skyldes dit arbejde?

Ja

Nej

   

Samlet mål for behandling af langvarig sygdom 

Er du, eller har du, inden for det sidste år været i behandling for en eller flere af følgende sygdomme? 

Depression

Astma

Diabetes (alle typer sukkersyge)

Åreforkalkning eller blodprop i hjertet

Blodprop i hjernen (hjerneblødning)

Kræft

Nedsat hørelse

Eksem

Rygsygdom

Migræne

Øjensygdomme (grå stær m.v.)

Anden langvarig sygdom

Ja Nej

 

 

Smerter

 

 

 

 

Smerter de seneste 3 måneder

Hvor ofte har du haft smerter inden for de sidste 3 måneder?

Dagligt

En eller flere gange om ugen

Et par gange om måneden

Enkelte gange

Slet ikke

x

 

Smerter, der begrænser

Har du på grund af smerter været begrænset på dit arbejde inden for de sidste 3 måneder?

Nej

Ja, lidt

Ja, en del

Ja, meget

 

Personer, der ’Slet ikke’ har haft smerter de seneste 3 måneder, fik ikke spørgsmålet

Værste smerte i nakke eller skuldre

Angiv graden af den værste smerte du har haft i nakke eller skuldre inden for de sidste 3 måneder.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Markér et tal mellem 0 og 10, hvor 0 betyder ’Slet ingen smerte’, og 10 betyder ’Værst mulige smerte’

 

Personer, der ’Slet ikke’ har haft smerter de seneste 3 måneder, fik ikke spørgsmålet

Værste smerte i lænden 

Angiv graden af den værste smerte du har haft i lænden inden for de sidste 3 måneder.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Markér et tal mellem 0 og 10, hvor 0 betyder ’Slet ingen smerte’, og 10 betyder ’Værst mulige smerte’

 

Personer, der ’Slet ikke’ har haft smerter de seneste 3 måneder, fik ikke spørgsmålet

Samlet mål for smerter i kroppen 

Har du inden for de sidste 3 måneder haft smerter i …  maven? brystet? hofterne? knæene? armene og/eller håndleddene? nakke og/eller skuldre? lænden? andre steder?

Ja  Nej

 

Personer, der ’Slet ikke’ har haft smerter de seneste 3 måneder, fik ikke spørgsmålet

Tilbagetræning

 

 

 

 

Besluttet sig for

tilbagetrækning før 65 år  (%)

Hvornår planlægger du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet?

Jeg planlægger at holde op, når jeg er: 

Yngre end 60 år 

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

66 år eller ældre

Jeg har ikke besluttet mig

 

Besvarelserne ’Jeg har ikke besluttet mig’ indgår ikke i opgørelsen

Sygefravær

 

 

 

 

Sygefravær

Hvor mange arbejdsdage med sygefravær har du i alt haft inden for det sidste år?

___ antal dage

 

 

Sundhed og livsstil

 

 

 

Motion, alkohol, rygning og overvægt

 

 

 

Ingen let motion i fritid (%)

Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på
hver af følgende fritidsaktiviteter i det sidste
år? (Medregn også løb, cykling eller gang til
og fra arbejde)
-
Gang, cykling eller anden lettere motion,
hvor du ikke bliver forpustet eller sveder (fx
søndagsture, lettere havearbejde)?

Over 4 timer pr. uge                                                                       

2-4 timer pr. uge 

Under 2 timer pr. uge 

Dyrker ikke denne aktivitet

Ingen moderat hård motion

i fritid (%)

Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på hver af følgende fritidsaktiviteter i det sidste år? (Medregn også løb, cykling eller gang til og fra arbejde) 

- Motionsidræt, tungt havearbejde eller hurtig gang/cykling, hvor du sveder og bliver forpustet?

Over 4 timer pr. uge                                                                       

2-4 timer pr. uge 

Under 2 timer pr. uge 

Dyrker ikke denne aktivitet

Ingen hård træning eller konkurrenceidræt i fritid (%)

Hvor meget tid har du i gennemsnit brugt på hver af følgende fritidsaktiviteter i det sidste år? (Medregn også løb, cykling eller gang til og fra arbejde) 

- Hård træning eller konkurrenceidræt?

Over 4 timer pr. uge                                                                       

2-4 timer pr. uge 

Under 2 timer pr. uge 

Dyrker ikke denne aktivitet

Mindst 3 genstande alkohol pr. dag, mandag til torsdag (%)

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit på hverdage (mandag til torsdag)?

(1 genstand=1 flaske øl, 1 glas vin eller 4 cl. spiritus)

0                                                                                                           

3-4 

5 eller derover

Mindst 3 genstande alkohol pr. dag, fredag til søndag

(%)

Hvor mange genstande alkohol drikker du pr. dag i gennemsnit i weekenden (fredag, lørdag og søndag)?

(1 genstand=1 flaske øl, 1 glas vin eller 4 cl. spiritus)

0                                                                                                           

3-4 

5 eller derover

Ryger af og til eller dagligt (%)

Ryger du?

Ja, dagligt                                                                                           

Ja, af og til

Har røget, men ryger ikke mere

Nej, har aldrig røget

Overvægt: BMI mindst 27,5 (%)

Spørgsmålet: Hvor høj er du? + Spørgsmålet: Hvor meget vejer du?

___ (skriv)                                                                                          

* Spørgsmålet er trukket ud af rapporten efter aftale med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Der er anmodet om en nærmere undersøgelse af forholdet samt redegørelse til Arbejdsmiljørådet i 2019

3

BESKRIVELSE AF STUDIEPOPULATIONEN

I dette kapitel præsenteres og beskrives deltagernes demografiske sammensætning, med hensyn til køn og alder, samt arbejdsforhold.

Alder og køn

Figur 1 viser, at 57 pct. af deltagerne er mænd, og 43 pct. er kvinder. Figur 2 udfolder studiepopulationens aldersfordeling opgjort på de to køn, og figuren viser, at en større andel af yngre besætningsmedlemmer er kvinder. I alt 43 pct. af de mandlige besætningsmedlemmer er i alderen 45 til 54 år, mens andelen af de kvindelige besætningsmedlemmer i samme aldersgruppe er 31 pct. Gennemsnitsalderen for kvinder er 44 år og 46 år for mænd. Gennemsnitsalderen for hele studiepopulationen er 45 år (ikke vist i figur).

Figur 1: Fordeling af køn

Figur 2: Aldersfordelingen for kvinder og mænd

I procent (%)

Ansættelsesforhold og anciennitet

I dette afsnit beskrives studiepopulationens sammensætning med hensyn til anciennitet og ansættelsesvilkår. Sidstnævnte er opdelt i almindelig lønmodtager, lønmodtager med personaleansvar og selvstændig ejer eller medejer.

Figur 3 viser, at kun 6 pct. af studiepopulationen har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i mindre end et år. Det er en væsentlig mindre andel sammenlignet med danske lønmodtagere i den nationale Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse fra 2016, hvor 16 pct. havde en anciennitet under 1 år. I alt 67 pct. af besætningsmedlemmerne har været ansat i 10 år eller mere på deres nuværende arbejdsplads. Til sammenligning er den tilsvarende andel i den nationale Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse fra 2016 væsentlig lavere med i alt 30 pct. af de danske lønmodtagere.

Figur 3: Anciennitet

ii: De seks anciennitetsgrupper summerer til 100 pct.

Figur 4 viser, at studiepopulationen er udgjort af 83 pct. almindelige lønmodtagere, 17 pct. lønmodtagere med personaleansvar og 1 pct., der er selvstændig ejer eller medejer af et selskab.

Figur 4: Ansat som...

iii: De tre grupper summerer til 100 pct.

Short-haul og long-haul

I dette afsnit vises først en opgørelse af, hvor stor en andel af studiepopulationen som flyver udelukkende short-haul, long-haul eller begge dele. Dernæst vises en opgørelse over varigheden af de typiske flyveture, opgjort på short-haul og long-haul.

Figur 5 viser, at 50 pct. af studiepopulationen udelukkende flyver short-haul, 17 pct. flyver udelukkende long-haul, og 32 pct. flyver både short- og long-haul.

Figur 5: Flyver du short-haul, long-haul eller begge dele?

iv: De tre grupper summerer til 100 pct.

Figur 6 viser som forventet, at størstedelen, helt præcis 93 pct., af de deltagere, som flyver longhaul, typisk har long-haul flyveture med en varighed på mindst 8 timer. Deltagere, som flyver short-haul, har en større diversitet i varigheden af deres ture.

Figur 6: Varighed af typiske flyveture

v: Besvarelser fra de personer, som både flyver short- og long-haul, indgår i begge opgørelser. Hver af de to grupper (short-haul og long-haul) summerer til 100 pct.

Opgørelser på jobgrupper

I dette afsnit vises først studiepopulationens fordeling på de forskellige jobgrupper, som deltagerne kunne vælge mellem i spørgeskemaet, herunder: commander, first officer, purser/kabinechef, kabinebesætningsmedlem og andet, eksempelvis SAR, hoistoperatør, læge eller lignende. Derudover var der mulighed for at angive, hvis man ikke var i arbejde på daværende tidspunkt.

Efterfølgende vises følgende fordelinger, opgjort på de fem jobgrupper (’Arbejder ikke i øjeblikket’ ikke vist):

  • Aldersfordeling
  • Typiske arbejdstidspunkter på døgnet
  • Gennemsnitligt antal gange fløjet i modsatrettede tidszoner den seneste måned
  • Ugentligt antal arbejdstimer, inklusiv eventuelle ekstratimer.

Arbejdstidens længde og tidspunkt på døgnet kan måles på flere forskellige måder, men er i denne undersøgelse målt vha. selvrapportering. Resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med objektive målinger.

Figur 7 viser, at deltagerne fordeler sig med 21 pct. commanders, 17 pct. first officers, 16 pct. pursers, 45 pct. kabinebesætningsmedlemmer og 1 pct., der arbejder som andet, fx SARbesætning, hoistoperatører og læger. 0,2 pct. svarer, at de ikke arbejder i øjeblikket.

Figur 7: Arbejder som...

vi: De seks grupper summerer til 100 pct.

Figur 8 viser aldersfordelingen i de fem jobgrupper samt den gennemsnitlige alder i hver jobgruppe. Figuren viser en stor forskel i aldersfordelingen inden for de fem jobgrupper. Som supplement er aldersfordelingen i de fem grupper også skitseret i tabel 1, som følger på næste side.

Den gennemsnitlige alder i hver af de fem jobgrupper er: 50 år for commanders, 42 år for first officers, 52 år for pursers, 42 år for kabinebesætningsmedlemmer og 45 år for gruppen ’Andet’.

Som forventet er commanders og pursers i gennemsnit ældre end first officers og kabinebesætningsmedlemmer. Blandt commanders er 76 pct. af deltagerne over 44 år, og blandt pursers er 84 pct. af deltagerne over 44 år. Blandt first officers og kabinebesætningsmedlemmer er andelen, som er under 35 år, henholdsvis 24 og 27 pct. mod mindre end 5 pct. blandt commanders og pursers.

Figur 8: Alder fordelt på jobgrupper

vii: Hver jobgruppe summerer til 100 pct.

Tabel 2: Antal og andel fordelt på jobgrupper og alderskategorier

 

24 år eller derunder

25 – 34 år

35 – 44 år

45 – 54 år

55 år eller derover

Total 

 

N

%

N

%

N

%

N

%

N

%

N

%

Commander

<5

<1

7

1,5

100

21,8

216

47,1

133

29,0

459

100

First officer

5

1,3

84

22,4

118

31,5

151

40,3

17

4,5

375

100

Purser/kabinechef

<5

<1

11

3,1

44

12,5

139

39,6

155

44,2

351

100

Kabinebesætningsmedlem

85

8,5

183

18,2

267

26,6

331

32,9

139

13,8

1.005

100

Andet

<5

16,7

<5

4,2

6

25,0

7

29,2

6

25,0

24

100

viii: Hver jobgruppe summerer til 100 pct. N angiver antal deltagere inden for den valgte jobgruppe og alderskategori.

Figur 9 viser, at flest inden for de fem jobgrupper har skiftende arbejdstider med natarbejde. Pursers og kabinebesætningsmedlemmer har den største andel, henholdsvis 83 og 87 pct., som arbejder om natten. Jobgruppen ’Andet’ skiller sig ud ved at have den største andel af besætningsmedlemmer, som har fast dagarbejde (33 pct.), og den mindste andel, som har skiftende arbejdstider med natarbejde (42 pct.).

Figur 9: Tider på døgnet, som personalet sædvanligvis arbejder

ix: Hver jobgruppe summerer til 100 pct.

Figur 10 viser, at commanders, first officers, pursers og kabinebesætningsmedlemmer i gennemsnit flyver mere end én gang om måneden i modsatrettede tidszoner. Besætningsmedlemmer, som er ansat som ’Andet’, har i gennemsnit 0,5 antal gange om måneden i modsatrettede tidszoner. Hvad figuren imidlertid ikke viser er, at 22 pct. af hele studiepopulationen fløj 3 gange eller mere i modsatrettede tidszoner inden for én måned.

Figur 10: Antal gange fløjet i modsatrettede tidszoner den seneste måned

Figur 11 viser, at for alle fem jobgrupper er den gennemsnitlige arbejdstid om ugen højere end 40 timer, inklusiv eventuelle ekstratimer.

Figur 11: Arbejdstimer om ugen inklusiv eventuelle ekstratimer

Fast vinge og rotor

I dette afsnit vises først en opgørelse over andelen, der flyver fast vinge og rotor, opgjort på commanders, first officers og ’Andet’ personale. Pursers og kabinebesætningsmedlemmer fik ikke dette spørgsmål.

Figur 12 viser, at henholdsvis 90 og 94 pct. blandt commanders og first officers flyver med fast vinge. Kun 13 pct. af personalet, som har anden jobfunktion, flyver med fast vinge, mens 87 pct. af denne gruppe flyver med rotor.

Figur 12: Fordeling på fast vinge og rotor

x: Hver jobgruppe summerer til 100 pct. Pursers og kabinebesætningsmedlemmer fik ikke spørgsmålet.

I cockpittet

I dette afsnit vises følgende fordelinger, opgjort på commanders og first officers:

  • Tid i luften som henholdsvis single- og multi-engine pilot.
  • Tid i luften, hvor man flyver VFR1 og IFR2.

Figur 13 viser, at commanders og first officers i næsten 100 pct. af tiden flyver multi-engine pilot.

Figur 13: Gennemsnitlig tid i luften som single og multi-engine pilot

xi: Hver jobgruppe summerer til 100 pct. Pursers, kabinebesætningsmedlemmer og ’Andet’ personale fik ikke spørgsmålet.

Figur 14 viser, at commanders og first officers i henholdsvis 90 og 95 pct. af tiden flyver IFR.

Figur 14: Gennemsnitlig tid i luften, hvor man flyver i VFR og IFR

xii: Hver jobgruppe summerer til 100 pct. Pursers, kabinebesætningsmedlemmer og andet personale fik ikke spørgsmålet.

4

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Psykisk arbejdsmiljø omfatter mange faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både positivt og negativt. Psykisk arbejdsmiljø handler fx om forholdet til chefen, kolleger, kunder, klienter eller andre, som man skal samarbejde med. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering, fx balancen mellem ressourcer og krav, mellem indsats og belønning, og om der er retfærdighed i fordeling af opgaver. Det er efterhånden veldokumenteret, at ansatte på arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø har lavere risiko for stress, depression og sygefravær. Et godt psykisk arbejdsmiljø øger ligeledes trivslen i arbejdet og bidrager til en mere effektiv opgaveudførsel.

I denne undersøgelse har vi spurgt ind til en række faktorer, der måler det psykiske arbejdsmiljø. Nogle faktorer, f.eks. ’Indflydelse’, er belyst med ét spørgsmål mens andre faktorer, f.eks. ’Kvantitative krav’, er belyst med flere spørgsmål. En kort beskrivelse af hver faktor følger i de næste sider, efterfulgt af en præsentation af undersøgelsens resultater.

 

Engagement i arbejdet

Medarbejdere, som føler et engagement i arbejdet har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres arbejdsopgaver. Engagement i arbejdet drejer sig om den enkelte medarbejders subjektive oplevelse af arbejdets indhold, hvilket igen kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. En række undersøgelser viser, at engagement i arbejdet hænger sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse. Herudover har engagerede medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom personaleomsætningen er lavere blandt engagerede medarbejdere.

Engagement i arbejdet kan således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet, der kan bidrage til, at medarbejdere kan håndtere deres arbejdsopgaver samtidig med, at deres trivsel og helbred bevares.

Følelsesmæssige krav i arbejdet

Følelsesmæssige krav i arbejdet afspejler de arbejdsforhold, hvor medarbejderne qua deres arbejde bliver følelsesmæssigt påvirket. Følelsesmæssige krav forekommer som oftest i jobs, hvor der arbejdes med mennesker. Forskning ved NFA har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Undersøgelser har vist, at følelsesmæssige krav er en af de få faktorer, der er mest relateret til øget risiko for at blive langtidssygemeldt og få behandling med antidepressiv medicin (Madsen et al., 2014; Rugulies et al., 2010a).

Indflydelse

Indflydelse i arbejdet vedrører den enkelte medarbejders arbejdssituation. Forskning har vist, at lav grad af indflydelse er en risikofaktor for at blive langtidssygemeldt og førtidspensioneret (Clausen et al., 2014; Friis et al., 2008; Knardahl et al., 2017). Forskning viser tilmed, at en lav grad af indflydelse øger risikoen for hjertekarsygdom (Theorell et al., 2016).

Jobusikkerhed

Jobusikkerhed afspejler medarbejderens grad af bekymring for at miste sit arbejde eller blive forflyttet til et andet arbejde imod sin vilje. Der er således tale om personers oplevede jobusikkerhed, som i større eller mindre grad kan være relateret til den reelle risiko for at blive arbejdsløs eller forflyttet. Forskning ved NFA har vist, at høj jobusikkerhed er en risiko for dårligere selvvurderet helbred, øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv og en øget risiko for hjertekarsygdom (Rugulies et al., 2008; Rugulies et al., 2010b; Virtanen et al., 2013).

Bekymret for medical-undersøgelse

I denne undersøgelse har vi spurgt besætningsmedlemmerne, om de er bekymret for deres regelmæssige helbredsundersøgelse, også kaldet medical-undersøgelse.

Kollegial anerkendelse

Kollegial anerkendelse drejer sig i denne undersøgelse om, hvorvidt deltagerne opfatter, at de og deres kolleger anerkender hinanden. Anerkendelse på arbejdspladsen kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejdernes arbejde og trivsel. En tidligere undersøgelse har vist, at lav anerkendelse fra ledelsen (anerkendelse fra kolleger er ikke undersøgt) kan medføre tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Thorsen et al., 2016b).

Kvantitative krav

Kvantitative krav i arbejdet omfatter faktorer som arbejdsmængde, -tidsfrister, -tempo og overarbejde. Der skelnes således mellem forskellige typer krav, som medarbejderne kan opleve i deres arbejde. Resultater fra videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejdernes helbred, hvis medarbejderne samtidig har lav kontrol i deres arbejde (Fransson et al., 2015; Kivimäki et al., 2012; Nyberg et al., 2014). Høje krav i arbejdet kan være forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderne ikke har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at kunne leve op til kravene.

Retfærdighed

Retfærdighed vedrører medarbejdernes opfattelse af kvaliteten af arbejdspladsens sociale relationer. To centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er; at medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i beslutninger, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde. Retfærdighed kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejdernes trivsel i arbejdet og flere studier finder en sammenhæng mellem lav grad af retfærdighed og helbredsproblemer, fx øget risiko for mentale helbredsproblemer (Grynderup et al., 2013; Kivimaki et al., 2007; Ndjaboue et al., 2012).

Rolleuklarhed

Rolleklarhed vedrører medarbejdernes forståelse af deres rolle i arbejdet, dvs. arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. To centrale aspekter af rolleklarhed skal fremhæves. For det første, at medarbejderne har fået tilstrækkelig information, vejledning og instruktion til at kunne varetage deres arbejdsopgaver. For det andet, at medarbejderne oplever ensarterede krav og forventninger fra fx kolleger, kunder og klienter. Når disse centrale aspekter er opfyldt, har den enkelte medarbejder en klart defineret forståelse af deres rolle i arbejdet. Medarbejdere har lettere ved at forholde sig til omgivelsernes forventninger til udførelsen af deres arbejde, når de selv har en høj grad af rolleklarhed. Ligeledes har en høj grad af rolleklarhed betydning for medarbejdernes trivsel. Lav rolleklarhed, målt som oplevelsen af modsatrettede forventninger til opgaveløsning, øger desuden risikoen for langvarigt sygefravær (Lund et al., 2005; Rugulies et al., 2010a). Forskning peger tilmed på, at lav grad af rolleklarhed kan øge risikoen for depression (Schmidt et al., 2014).

Arbejdspladsens rummelighed

Arbejdspladsens rummelighed omfatter i denne undersøgelse, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter, som skyldes fx alder eller sygdom. Arbejdspladsens rummelighed afhænger af opbakning fra både ledelse og kolleger.

Samarbejde og kollegial støtte

Samarbejde og kollegial støtte afspejler to centrale aspekter af de sociale relationer på arbejdspladsen. For det første vedrører det, hvorvidt kollegaer samarbejder, når der opstår problemer, der kræver løsninger, og for det andet om kollegaer hjælper hinanden indbyrdes for at opnå det bedste resultat.

Variation i kolleger

I denne undersøgelse har vi tilføjet et spørgsmål til graden af variationen i kolleger i kabinen og i cockpittet.

Konflikter mellem arbejde og privatliv

Konflikt mellem arbejdet og privatlivet dækker over det aspekt, hvor arbejdet giver anledning til konflikter i privatlivet. Der kan være flere årsager til disse konflikter. Fx at arbejdet tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet, eller at det er nødvendigt at arbejde, når man gerne vil tilbringe tid sammen med familie eller venner. Særligt lange arbejdsdage og store arbejdsmængder kan give en oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem konflikter mellem arbejde og privatliv og øget risiko for følelsesmæssig udmattelse og forringet selvvurderet helbred (Leineweber et al., 2013).

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet handler om den rolle, den nærmeste leder påtager sig overfor sine medarbejdere. Et grundlæggende element i ledelseskvalitet er, at lederen understøtter sine medarbejdere i deres udførelse af arbejdet. Der er flere centrale elementer i god ledelseskvalitet, blandt andet graden af involvering, feedback (ris og ros til medarbejderne), anerkendelse og påskønnelse, hjælp og støtte, formidling af virksomhedens mål samt tillid i relationerne med medarbejderne. Ledelseskvalitet har betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet, og undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem ledelseskvalitet og helbredsudfald som stress, sygefravær og hjertesygdom (Nyberg et al., 2009; Westerlund et al., 2010). Andre studier finder imidlertid ikke en sammenhæng mellem ledelseskvalitet og helbred (Madsen et al., 2014; Rugulies et al., 2010a).

I denne undersøgelse fik deltagerne stillet otte spørgsmål til deres forhold til ledelsen, og disse indgår i det samlede mål for ledelseskvaliteten, som præsenteres i resultaterne. Derudover fik deltagerne stillet et ekstra spørgsmål, der vedrører deres tillid til overordnet.

Flyvning i marginale vejrforhold

I denne undersøgelse blev der stillet et spørgsmål til piloterne om, hvorvidt de inden for det seneste år var blevet presset til at flyve under marginale vejrforhold. Spørgsmålet er trukket ud af rapporten efter aftale med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Der er anmodet om en nærmere undersøgelse af forholdet samt redegørelse til Arbejdsmiljørådet i 2019.

Sådan læser du figuren

Figuren viser en rangeret liste over alle spørgsmål inden for emnet ’Udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø’. Samtlige resultater er omregnet til en værdi, et indeks, mellem 0 og 100, hvor jo højere score betyder en mere negativ grad af det målte spørgsmål. Rettere sagt, jo højere score, desto større udfordring. Langt de fleste spørgsmål tager allerede udgangspunkt i udfordringer, mens de øvrige spørgsmål er vendt om i deres kodning, så alle grafer og tal kan læses på samme skala fra 0 til 100. En værdi på 0 betyder således, at der ikke er et problem eller en udfordring, mens en værdi på 100 betyder, at udfordringen er maksimal (alle oplever problemet eller udfordringen hele tiden).

Hvis et spørgsmål er et ja/nej spørgsmål, angiver indekset den procentvise andel, som har svaret ’Ja’. Disse spørgsmål er markeret med et procenttegn i parentes (%).

Vær opmærksom på …

At de forskellige spørgsmål har forskellig betydning og konsekvens for de berørte medarbejdere og arbejdspladserne. Det er derfor vigtigt, at du som læser både forholder dig til indeksværdien fra 0 til 100 og spørgsmålets indhold.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Øverste del af figur 15 viser, at der er forholdsvis stor variation i hvem medarbejderne arbejder sammen med i både kabine og cockpit. Det er ofte nødvendigt at arbejde med højt arbejdstempo og at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Samtidig oplever mange, at arbejdet tager tid og energi fra privatlivet, og at det er nødvendigt at arbejde over. Endelig oplever mange medarbejdere, at de ikke høres i beslutninger, der påvirker dem, og at ledelseskvaliteten kunne være bedre.

Figur 15: Resultater for udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø