Har du et A2-dronekompetencecertifikat, kan du flyve i flere områder, end hvis du ikke har. Det kan du, fordi du har gennemført kompetencecertifikatprøven, som er en teknisk og operationsmæssig overbygning af det teoretiske grundlag. Desuden har du erklæret, at du har gennemført praktisk selvtræning og dermed er bevidst om, hvordan en drone reagerer i forskellige situationer.
Med A2-dronekompetencecertifikat kan du
- Fra 2-1 km flyve op til 40 meter over banehøjden på helikopterflyvepladser.
- Flyve op til 15 meter over permanente menneskeskabte hindringer over 25 meter i flyvesikringskritiske områder, hvis dronen er fortøjet.
Sådan udregner du flyvehøjden nær en lufthavn og en helikopterflyveplads
Du udregner din maksimale flyvehøjde over banehøjden sådan her:
40 + Banehøjden - din egen højde = din maksimale flyvehøjde*
Hvis HEMS’en f.eks. ligger 10 meter over havets overflade, og du står 20 meter over havets overflade, vil du højst kunne flyve 30 meter op.
*Husk at ændre fortegn mellem + og -, hvis banehøjden ligger under havniveau eller du befinder dig under havniveau.