Blinker det rødt, er sporet er forbudt!

Antallet af nærved-ulykker i jernbaneoverkørslerne er på et år steget med 75 procent, og nu viser Trafikstyrelsens nye undersøgelse at hver 5. fodgænger og hver 20. bilist er parat til at ignorere advarselssignalerne og krydse overkørslerne, selvom toget er på vej.

Den farlige adfærd i overkørslerne bliver bekræftet i den første landsdækkende adfærdsundersøgelse, som Trafikstyrelsen har taget initiativ til i et samarbejde med Epinion, DSB, og Banedanmark.

Her har vi - som i en slags teoriprøve - spurgt 3.000 repræsentative borgere, hvordan de typisk vil reagere i en overkørsel, hvor det røde lys er begyndt at blinke: 

De røde lys begynder at blinke, klokken begynder at ringe. Du kender denne overskæring godt og du ved, at der går nogle sekunder, før bommene går ned. Hvad er du mest tilbøjelig til at gøre – og hvad tror du, at færdselsreglerne er? 

Adfærdsundersøgelsen viser også, at den farlige adfærd gælder alle aldersgrupper på tværs af køn og geografi. Det er altså ikke kun de unge, som man måske skulle tro, men et generelt problem.

Undersøgelsen viser også, at hver 5. trafikant – altså både bilister, cyklister og gående – fejlagtigt tror, at det er tilladt at krydse en jernbaneoverkørsel med bomme, selvom advarselssignalerne er begyndt at blinke. Reglerne er ellers klare: Blinker det rødt, er sporet forbudt!

Fodgængere

”Jeg krydser hurtigt, hvis jeg hverken kan se eller høre et tog.”

Adfærdsundersøgelsen viser, at hver 5. fodgænger er parat til at krydse en jernbaneoverkørsel med bomme, selvom advarselssignalerne er begyndt at blinke.

Samlet set svarede hver 5. fodgænger, at de er parate til hurtigt at krydse overkørslen, hvis de hverken kan se eller høre et tog - og hvis de samtidig vurderer at de godt kan nå det. Det gælder uanset om det er en overkørsel med bomme eller ej. I overkørsler uden hverken lys, lyd eller bomme er det næsten hver 3. fodgænger der er risikovillig.

Billist

”Jeg krydser hurtigt, hvis jeg vurderer, at jeg godt kan nå det, før bommene er helt nede.”

Adfærdsundersøgelsen viser, at hver 20. bilist er parat til at krydse en jernbaneoverkørsel med bomme, selvom advarselssignalerne er begyndt at blinke.

Samlet set svarede hver 20. bilist, at de er parate til hurtigt at krydse overkørslen, hvis de vurderer, at de godt kan nå det, før bommene er helt nede og de hverken kan se eller høre et tog. I overkørsler uden hverken lys, lyd eller bomme er det 7 procent af bilisterne, der er risikovillige.

 

Færdselsregler

”Jeg må krydse, så længe jeg kan nå det inden bommen er nede.”

”De røde lys blinker, og klokken ringer. Bommene er ikke begyndt at gå ned endnu. Hvordan tror du, at færdselsreglerne er?”

Adfærdsundersøgelsen viser, at hver 5. trafikant – altså både bilister, cyklister og gående – fejlagtigt tror, at det ifølge færdselsreglerne er tilladt at krydse en jernbaneoverkørsel med bomme, selvom advarselssignalerne er begyndt at blinke. Samlet set svarer omkring hver 5. trafikant at de er parate til krydse en overkørsel, hvis de vurderer at kunne nå det, kan komme forbi bommen og hverken kan se eller høre et tog – eller hvis de efter noget tid vurderer, at bommene er gået ned ved en fejl.

Reglerne

Blinker det rødt, er sporet forbudt!

Sikkerhed i jernbaneoverkørsel handler ikke kun om teknik og bomme. Det handler om at du ikke løber en risiko for at sætte dit og andres liv på spil ved at forsøge at krydse en over-kørsel, når advarselslysene blinker rød t. Toget kan ikke nå at bremse. Det kan du.

Sådan krydser du en overkørsel:

  1. Stop, når advarselssignalerne begynder
  2. Vent, mens toget passerer
  3. Kryds først sporet, når signalerne er slukkede.

Ifølge færdselslovens paragraf 5, stk. 2 må du ikke passere en jernbaneoverkørsel, når: Signalerne viser, at du skal standse, når bommene er nede eller er på vej ned eller op, eller når lokoføreren bruger togets horn (fx ved overkørsler uden bomme og signaler).

Det koster typisk en bøde, hvis du krydser sporet på cykel eller til fods, når advarselssigna-lerne er tændte. Som bilist får du både et klip i kørekortet og en bøde.

Vil du modtage mere materiale?

Hvis du er interesseret i at læse mere om fatigue, så skriv til os. Så sender vi dig gerne vores folder om emnet, som du kan læse selv eller dele ud på din arbejdsplads.

Angiv gerne det ønskede antal og den relevante adresse.

Hvis du ønsker at modtage en digital version af folderen, er det også muligt.

Bestil folder

Den gode fatigue-rapport

Den gode rapport om fatigue er detaljeret. Vi vil faktisk hellere have for mange detaljer end for få. Det er detaljerne, der gør det muligt for luftfartsselskaberne samt vores luftfartsinspektører at vurdere, hvor udbredt fatigue er samt at systematisere rapporterne og lave fokuserede tilsyn.

Hvis der er tale om akkumuleret fatigue – altså at du oplever fatigue over længere tid, hvor det er flere ting, der leder op til det, så er det vigtigt, at du beskriver hele forløbet i detaljer.

Husk, at din rapport vigtig, for den er med til at forebygge  hændelser og i værste fald ulykker.  

”Min tjenesteperiode omfattede tre sammenhængende dage med tidlige starter, hvor hver dag begyndte før kl. 06:00. Det efterlod minimalt med tid til hvile og restitution.

Tjenesten begyndte med en flyvning fra A til B. Den rute er kendt for sin krævende natur på grund af hyppige turbulenser og vanskelige landingsforhold. Efterfølgende oplevede jeg en forsinkelse på grund af tekniske problemer med flyet, hvilket gjorde, at jeg ankom senere end planlagt til mit hotel.

På hotellet gjorde støjniveauet fra en nærliggende byggeplads det umuligt for mig at falde i søvn. Efter en times tid med venden og drejen, besluttede jeg mig for at spørge efter et andet værelse. Personalet var imødekommende og fandt et roligere værelse til mig, men skaden var sket – jeg lykkedes kun med at sove sparsomt i ca. 2 timer før mit næste check-in tidligt næste morgen.

Afslutningen på tjenesteperioden inkluderede en natflyvning. På denne flyvning oplevede jeg også betydelig stress pga. et medicinsk nødstilfælde om bord, som krævede ekstra opmærksomhed og koordination.

Hele flyvningen tilbage følte jeg mig ekstremt udmattet, og min koncentrationsevne var markant nedsat. Efter landingen og en lang køretur hjem, var jeg så træt, at jeg nærmest ikke kunne huske turen.

Da jeg endelig ramte min egen seng, var jeg udmattet efter mere end 30 timer vågen.”

”Jeg følte mig meget søvnig, da jeg fløj hjem dag 4 på et krævende skema.”

Alle billeder er lavet med AI