Maritim sikring i havne

Få styr på regler og ansvar for maritim sikring af havne.

Hvad er maritim sikring?

De danske regler om maritim sikring er baseret på internationale aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation IMO.

Maritim sikring bygger på IMO’s ISPS-kode, EU-forordning 725/2004 og EU-direktiv 2005/65. Formålet er at beskytte den internationale skibstrafik samt havne og havnefaciliteter mod sikringstrusler og forsætlige ulovlige handlinger. Det kan fx være uautoriseret adgang, sabotage eller manipulation med gods.

EU‑forordningen gælder direkte i Danmark og gør de centrale dele af ISPS‑koden obligatoriske for alle havnefaciliteter. Direktivet udvider rammerne til hele havnen og fastsætter krav om helhedsorienteret havnesikring. De elementer, som EU overlader til medlemsstaterne at specificere, er gennemført i to de danske bekendtgørelser  nr. 1282/2020 om sikring af havne og nr. 1283/2020 om sikring af havnefaciliteter. Bekendtgørelserne omsætter således EU‑reglerne til detaljerede nationale krav til planer, øvelser og myndighedstilsyn.

Positive sidegevinster ved god sikring er bl.a. færre uautoriserede adgangsforsøg og skader, mindre tyveri og hærværk og øget efterspørgsel fra kunder og rederier, der prioriterer sikring.

Sådan fordeles ansvaret

Ansvaret for implementering af reglerne om maritim sikring er i Danmark delt mellem Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, og desuden har en række andre myndigheder særlige opgaver i forbindelse med maritim sikring.

  • Trafikstyrelsen – godkender og fører tilsyn med sårbarhedsvurderinger (PSA/PFSA) og sikringsplaner (PSP/PFSP) for havne og havnefaciliteter.
  • Søfartsstyrelsen – administrerer tilsvarende regler for skibe.
  • Havnens og skibenes sikringsansvarlige (PSO, PFSO, CSO, SSO) – varetager den daglige drift af sikringssystemer, holder 24‑timers kontakt med myndighederne og gennemfører regelmæssige øvelser.
  • Politiet – bidrager til trusselsvurderinger, deltager i sårbarhedsvurderinger og håndterer hændelser; ingen PSA/PFSA kan godkendes uden dokumenteret samarbejde med politiet.
  • Maritime Assistance Service (MAS) – nationalt kontaktpunkt for skibssikringsalarmer og internationale sikringsmeldinger.

Sikringsniveauer i praksis

På baggrund af skibenes, havnefaciliteternes og havnenes sårbarhedsvurderinger skal der udarbejdes sikringsplaner, som definerer skibenes og faciliteternes og havnenes sikringsforanstaltninger på tre sikringsniveauer.

Sikringsniveauet for havnefaciliteter og havne udmeldes af Trafikstyrelsen til PSO eller PFSO. Sikringsniveauet for skibe fastsættes af Forsvarskommandoen og udmeldes fra Maritime Assistance Service (MAS).

Sikringsniveauer:

  • Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimum beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid.
  • Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.
  • Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

Forkortelser og fagudtryk

  • CSO – Company Security Officer, sikringsansvarlig hos et rederi
  • DoS – Declaration of Security, aftale om sikring mellem skib og havnefacilitet 
  • Havnefacilitet – område med direkte kontakt mellem havn og skib (fx kaj, pier, passagerområde) 
  • PFSA – Port Facility Security Assessment, sårbarhedsvurdering for hver facilitet 
  • PFSP – Port Facility Security Plan, sikringsplan for en facilitet 
  • Havn – afgrænset land- og vandområde, der understøtter kommerciel søtransport 
  • PSA – Port Security Assessment, sårbarhedsvurdering for hele havnen 
  • PSP – Port Security Plan, sikringsplan for hele havnen 
  • ISPS-koden – Internationalt regelsæt om maritim sikring (tillæg til SOLAS) 
  • IMO – FN’s internationale søfartsorganisation 
  • PFSO – Port Facility Security Officer, sikringsansvarlig for en facilitet
  • PSO – Port Security Officer, sikringsansvarlig for hele havnen (godkendes af Trafikstyrelsen) 
  • Anerkendt sikringsorganisation – virksomhed godkendt af Trafikstyrelsen til at udføre sårbarhedsvurderinger for faciliteter og havne  
  • Udvalg for havnesikring – obligatorisk samarbejdsorgan for sikringsberørte virksomheder i havnen 
  • Sikringsniveau – aktuelt trusselsniveau (1, 2 eller 3) fastsat af myndighederne 
  • Sikringsrelateret hændelse – mistænkelig handling, person eller omstændighed, der truer havn, facilitet eller skib 
  • SOLAS-konventionen – international konvention om sikkerhed til søs; kapitel XI-2 dækker maritim sikring 
  • SSO – Ship Security Officer, sikringsansvarlig om bord på et ISPS-skib 
  • Terminaloperatør – virksomhed, der driver den daglige drift af en havnefacilitet

FAQ

Sagsbehandlingstiden afhænger af den konkrete sag og den dokumentation, vi modtager. Hvis du søger om godkendelse af en sikringsplan, træffer Trafikstyrelsen afgørelse senest 3 måneder efter, at vi har modtaget ansøgningen, når betingelserne for godkendelse er opfyldt. For andre typer sager kan sagsbehandlingstiden variere.

Nej. Hver facilitet skal have sin egen PFSP, men elementer kan genbruges.

Du skal straks iværksætte de ekstra tiltag i din plan og holde kontakt til Trafikstyrelsen og politiet.

Indholdsoversigt