LUC - Let UAS-operatørcertifikat

Gebyr

Sagsbehandling af ovenstående ansøgninger og tilladelser er gebyrbelagt i henhold til den gældende bekendtgørelse for Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Hvis du har behov for et indledende vejledningsmøde forud for fremsending af risikovurdering, er dette dog ikke underlagt gebyr.

Læs den gældende gebyrbekendtgørelse her

Eksempler på specialflyvninger

  • Dronen vil være ude af syne (BVLOS-flyvning).
  • Dronen vejer over 25 kg.
  • Du skal flyve over 120 meter.
  • Du har en A3-drone, som du gerne vil flyve i en by. 

Andre operationstyper i den specifikke kategori

STS (Standardscenarie)

Hvis du har en drone med et C5 eller et C6-mærke, kan du flyve på et standardscenarie. 

Et standardscenarie er en foruddefineret operation hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du en erklæring til Trafikstyrelsen om, at du overholder kravene. Herefter vil du modtage en automatisk bekræftelse om, at vi har modtaget erklæringen. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til det pågældende standardscenarie opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for STS

Checkliste:

  • Operationsmanual
  • Gennemfør teoretisk STS-prøve
  • Gennemfør praktisk STS prøve for STS-01 eller STS-02
  • Udfyld og indsend erklæring til Trafikstyrelsen

Standardscenarier:

  • STS-01
  • STS-02

PDRA-S01/PDRA-S02 (Prædefinerede risikovurderinger for legacydroner)

De to prædefinerede risikovurderinger PDRA-S01 og PDRA-S02 er næsten identiske med standardscenarierne STS-01 og STS-02, men for PDRA'er behøver dronen ikke at have et C5 eller C6-mærke.

De prædefinerede risikovurderinger PDRA-S01 og S02 er foruddefinerede operationer hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du operationsmanualen og krydsreferencelisten som ansøgning til Trafikstyrelsen. Herefter vil vi gennemgå din ansøgning for at sikre os, at du overholder kravene. Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til den pågældende prædefinerede risikovurdering opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for PDRA-S01/S02

Checkliste:

  • Operationsmanual
  • Gennemfør teoretisk STS-prøve
  • Gennemfør praktisk STS prøve for STS-01/PDRA-S01 eller STS-02/PDRA-S02
  • Udfyld og indsend erklæring til Trafikstyrelsen

PDRA-S-typer:

  • PDRA-S01
  • PDRA-S02

PDRA-G (Generelle prædefinerede risikovurderinger )

De generelle prædefinerede risikovurderinger PDRA-G er foruddefinerede operationer hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du operationsmanualen og krydsreferencelisten som ansøgning til Trafikstyrelsen. Herefter vil vi gennemgå din ansøgning for at sikre os, at du overholder kravene. Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til den pågældende prædefinerede risikovurdering opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for PDRA-G

Checkliste:

  • Operationsmanual.
  • Overhold uddannelseskravene for den pågældende PDRA.
  • Udfyld krydsreferencelisten.
  • Indsend operationsmanual og krydsreferencelisten til Trafikstyrelsen

PDRA-G-typer:

  • PDRA-G01: BVLOS-flyvning i et tyndt befolket område i ukontrolleret område og op til 150 meters højde.
  • PDRA-G02: BVLOS-flyvning over et tyndt befolket område i et restriktions- eller fareområde.
  • PDRA-G03: BVLOS-flyvning med en max flyvehøjde på 30 meter eller over hindringer, i tyndt befolket områder. Denne PDRA er tænkt anvendt til inspektionsarbejde og følger pre-programmerede ruter.

 

SORA (Risikovurdering for specifikke operationer)

Risikovurderingen for specifikke operationer kaldes i daglig tale for SORA. I denne kategori er mulighederne flere, men ansøgningsprocessen er mere krævende. Her er det nemlig dig, der skal udarbejde risikovurderingen.

Risikovurderingen skal udarbejdes på baggrund af en ConOps, en vurdering af risikoen for folk på jorden, en vurdering af risikoen for anden lufttrafik, en teknisk gennemgang af dronen samt dokumentation for, at du besidder teoretiske og praktiske færdigheder, der passer til den type operationer, du planlægger at udføre. 

Når du kan overholde disse krav, indsender du ConOps og risikovurderingen som ansøgning til Trafikstyrelsen. Herefter vil vi gennemgå din ansøgning og vurdere, om risikovurderingen er fyldestgørende. Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din ConOps samt risikovurdering sammen med dig.

SORA'en er typisk forbeholdt de allermest specialiserede operationstyper. Derfor vil sagsbehandlingen også tage mellem 3-6 måneder. Den kan dog vare længere, hvis ansøgningen kræver nye procedurer eller ændrede principielle betragtninger. 

Vurderer vi, at droneoperationerne ikke kan foregå på et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau, kan ansøgningen ende med et afslag. 

Gå til ansøgningssiden for SORA

Checkliste:

  • Operationsmanual.
  • Overhold uddannelseskravene for den specifikke kategori.
  • SORA-risikovurdering bestående af 10 trin:
    • Trin 1: Beskriv det operative koncept (ConOps).
    • Trin 2: Bestem den indledende risiko for folk på jorden.
    • Trin 3: Bestem den endelige jordrisiko efter de afbødende foranstaltninger, du bruger.
    • Trin 4: Bestem den indledende risiko for den øvrige lufttrafik.
    • Trin 5: Bestem den egentlige risiko for den øvrige lufttrafik, når du har vurderet luftrummet.
    • Trin 6: Redegør for taktiske mitigerende præstationskrav, som sikrer, du viger for al anden lufttrafik.
    • Trin 7: Bestem operationens SAIL-niveau (Specific Assurance and Integrity Level) ud fra den endelige jordrisiko og luftrumsrisiko.
    • Trin 8: Identificer og redegør for operationens safetymål (OSO).
    • Trin 9: Vurder luftrummet ved siden af din operation.
    • Trin 10: Sammenfat risikovurderingen i et samlet 'safety-portfolio'.