Indledende vejledningsmøde
Det kan være kompliceret at udarbejde en PDRA med tilhørende følgemateriale. Derfor tilbyder vi et indledende gratis opstartsmøde, hvor vi kan besvare de spørgsmål, du måtte have til processen.
Det er dog vigtigt, at du forinden har sat dig ind i selve PDRA-processen, og sender os dine spørgsmål i en e-mail forud for mødet, så vi kan kvalificere svarene og forsikre dig om, at svarene er korrekte.
Forud for vejledningsmødet skal du derfor sørge for følgende:
- Udfyld ansøgningsskemaet til operationer i den specifikke kategori, da det kan give dig og os en idé om dine ønskede droneoperationer (find skemaet nedenfor)
- Orienter dig om PDRA'ens krydsreferenceliste (Læs mere nedenfor).
- Beskriv (gerne i punktform), hvad du ønsker svar på til vejledningsmødet.
Du anmoder om et vejledningsmøde i en e-mail til info@trafikstyrelsen.dk. Tilføj din virksomheds navn til titlen på e-mailen i emnefeltet.
Selve ansøgningsprocessen starter først, når du indsender den samlede PDRA-ansøgning. Derfor tæller vejledningsmødet ikke med i selve ansøgningsprocessen eller servicemålet for den forventede sagsbehandlingstid.