Hvad er SORA?
Risikovurderingen for specifikke operationer kaldes SORA. Denne form for risikovurdering giver flere mulighederne for operationer, men ansøgningsprocessen er også mere krævende. Her er det nemlig dig, der skal udarbejde selve risikovurderingen.
Risikovurderingen skal udarbejdes på baggrund af:
- en ConOps
- en vurdering af risikoen for folk på jorden
- en vurdering af risikoen for anden lufttrafik
- en teknisk gennemgang af dronen samt dokumentation for, at du besidder teoretiske og praktiske færdigheder, der passer til den type operation, som du planlægger at udføre
Vi har samlet en 10-trins guide til at hjælpe dig med at lave en risikovurderingen.
Ansøgningsprocessen:
- Når du kan overholde disse krav, indsender du ConOps og risikovurderingen som ansøgning til Trafikstyrelsen.
- Herefter vil vi gennemgå din ansøgning og vurdere, om risikovurderingen er fyldestgørende.
- Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter.
- Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din ConOps samt risikovurdering sammen med dig.
- Vurderer vi, at droneoperationerne ikke kan foregå på et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau, kan ansøgningen ende med et afslag.
SORA'en er typisk forbeholdt de allermest specialiserede operationstyper. Derfor vil sagsbehandlingen også tage mellem 3-6 måneder. Den kan dog vare længere, hvis ansøgningen kræver nye procedurer eller ændrede principielle betragtninger.
