SORA - Riskovurdering for den specifikke kategori

Risikovurderingen for specifikke operationer kaldes i daglig tale for SORA. På denne side kan du læse mere om ansøgningsprocessen for SORA.

Hvad er SORA?

Risikovurderingen for specifikke operationer kaldes SORA. Denne form for risikovurdering giver flere mulighederne for operationer, men ansøgningsprocessen er også mere krævende. Her er det nemlig dig, der skal udarbejde selve risikovurderingen.

Risikovurderingen skal udarbejdes på baggrund af:

  • en ConOps
  • en vurdering af risikoen for folk på jorden
  • en vurdering af risikoen for anden lufttrafik
  • en teknisk gennemgang af dronen samt dokumentation for, at du besidder teoretiske og praktiske færdigheder, der passer til den type operation, som du planlægger at udføre

Vi har samlet en 10-trins guide til at hjælpe dig med at lave en risikovurderingen.

Ansøgningsprocessen:

  • Når du kan overholde disse krav, indsender du ConOps og risikovurderingen som ansøgning til Trafikstyrelsen.
  • Herefter vil vi gennemgå din ansøgning og vurdere, om risikovurderingen er fyldestgørende.
  • Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter.
  • Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din ConOps samt risikovurdering sammen med dig.
  • Vurderer vi, at droneoperationerne ikke kan foregå på et forsvarligt sikkerhedsmæssigt niveau, kan ansøgningen ende med et afslag. 

SORA'en er typisk forbeholdt de allermest specialiserede operationstyper. Derfor vil sagsbehandlingen også tage mellem 3-6 måneder. Den kan dog vare længere, hvis ansøgningen kræver nye procedurer eller ændrede principielle betragtninger. 

SORA'ens 10 trin

SORA'ens 10 trin er en metode til at bestemme risici ved droneoperationen. Metodikken består af 10 trin, hvori der er nogle sikkerhedsmæssige krav, du skal kunne opfylde, før du kan opnå en tilladelse til at flyve efter en SORA. Nedenfor finder du en kort gennemgang af de ti trin. Vi henviser i hvert trin til EASAs Easy Access Rules for den fulde information om metoden til at udarbejde en SORA.

Trin #1: Beskriv det operative koncept (ConOps).

Beskriv det operative koncept (ConOps) så detaljeret som muligt for den specifikke droneoperation. Afsnittet skal blandt andet indeholde relevant teknisk og operationelt information, systemoplysninger samt et eksempel på et kortudsnit eller en illustration af det område, du skal flyve i.

ConOps'en kan fungere som en operationsmanual, samtidig med, at den beskriver procedurerne for den specifikke droneoperation, du skal flyve. Nogle vælger at dele ConOps og operationsmanual op i to, så ConOps udelukkende beskriver droneoperationen, mens operationsmanualen beskriver 

Du kan læse, hvad en ConOps skal indeholde i Annex A til AMC1 for (EU) 2019/947, Artikel 11 ss. 65-77

Trin #2: Bestem den indledende risiko for folk på jorden.

Bestem den indledende/reelle jordrisiko ved operationen (intrinsic GRC), der relaterer sig til risikoen for at folk på jorden bliver ramt af en drone samt hvor stor skade den forårsager, hvis den styrter i tilfælde af havari.

Ved den indledende risiko for folk på jorden i betragtning, skal du kunne vurdere følgende:

  • Din drones maksimale dimensioner (F.eks. vingefang for fastvingede droner eller maksimal afstand fra propeltip til propeltip på en multirotordrone).
  • Hvor stor energi, din drone frigiver, hvis den styrter.
  • Hvilket område, du skal flyve over (F.eks. kontrolleret område uden mennesker, tyndtbefolket område eller tætbefolket område)
  • Bestem dit operationsområde med en bufferzone, der minimum svarer til samme længde som din flyvehøjde (1:1)

Du kan læse, hvordan du bestemmer den indledende risiko for folk på jorden i Easy Access Rules ss. 50-53

Trin #3: Bestem den endelige jordrisiko efter de afbødende foranstaltninger, du bruger.

Når du har bestemt den indledende jordrisiko, skal du bestem den endelige jordrisiko (final GRC).

Her skal du beslutte hvor mange og hvor omfattende afbødende foranstaltninger, du vil indføre. Du kan indføre følgende afbødende foranstaltninger:

  • M1 - Strategiske afbødende foranstaltninger såsom en evaluering af, hvor mange personer, der reelt er i området på et givent tidspunkt (f.eks. flyvning om natten)
  • M2 - Systemer, der kan hjælpe med at afbøde et styrt. Dette kan f.eks. være en faldskærm, som bremser dronen, hvis den falder ned.
  • M3 - En veludbygget og afprøvet beredskabsplan (ERP), der sikrer, at alle ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. 

Læs om at bestemme den endelige jordrisiko efter de afbødende foranstaltninger i Easy Access Rules, ss. 53-54 her

Læs om hvilke krav, du skal opfylde for kunne påføre de afbødende foranstaltninger i Annex B til AMC 1 for Artikel 11 i Easy Access Rules, ss. 78-85 

Trin #4: Bestem den indledende risikoklassificering for luftrummet.

Du går nu videre til at rette dit fokus mod luftrummet og hvor stor en risiko, der er for, at du rammer noget i luften. Derfor skal du bestemme den indledende risikoklassificering for luftrummet (Initial ARC)

I SORA-terminologien, inddeles luftrummet overordnet i 4 forskellige risikoklasser, der går fra ARC-a til ARC-d, hvor ARC-a er luftrum med den laveste risiko, mens ARC-d er i lufthavnsmiljøer og nær helikopterlandingspladser med den største risiko for kollision med et andet luftfartøj.

Det eneste, du skal i dette trin, er at vurdere luftrummet. Det er vigtigt, når du vurderer luftrummet, at du ikke allerede her begynder at vurdere luftrummet. Det er først i næste trin, du kan begynde at argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse.

Læs om at bestemme den indledende risikoklassificering for luftrummet i Easy Access Rules, ss. 55-56 her

Trin #5: Bestem den endelige risiko for den øvrige lufttrafik, når du har vurderet luftrummet.

Hvis du vurderer, at den indledende luftrumsrisikoklassificering reelt bør være laver pga. nogle faktiske forhold af strategisk karakter, kan du vælge at argumentere for det i trin 5 og hermed finde frem til den endelige luftrumsrisikoklassificering (residual ARC). Det kan f.eks. være flyvning nær en lufthavn, der i en periode er lukket for al trafik, så man kunne argumentere for, at luftrummet var i en ARC-c eller lavere. Hvis vi accepterer argumentet for, hvorfor man kan trække risikoklassificeringen ned, vil denne risikoklassificering være den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Trin #5 er valgfrit, da det ikke er sikkert, at man kan argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse. Er det tilfældet, vil den indledende luftrumsrisikoklassificering automatisk blive den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Læs om at bestemme den endelige risikoklassificering for luftrummet i Easy Access Rules, s. 56 her

Trin #6: Redegør for taktiske mitigerende præstationskrav, som sikrer, du viger for al anden lufttrafik.

Nu skal du til at vurdere taktiske mitigerende foranstaltninger ift, anden lufttrafik Det er det, der kaldes de taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR). Det betyder, at hvor du i foregående afsnit skulle vurdere, hvordan du kunne mindste risikoen i selve operationsplanlægningen forud for droneflyvningen, skal du her vurdere, hvad du kan gøre, for at undgå at ramme bemandet lufttrafik, når du er i gang med at flyve.

Hvis du vil flyve med dronen indenfor synsvidde (VLOS), behøver du ikke at påføre andre taktiske mitigerende foranstaltninger, da en VLOS-flyvning er en sikkerhed i sig selv. Selvfølgelig under den forudsætning, at du viger for al anden lufttrafik, hvilket du skal. 

De taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR) inddeles i følgende kategorier:

  • Ingen TMPR-krav: VLOS 
  • Ingen TMPR-krav: Flyvning i restriktionsområder eller atypisk luftrum (ARC-a)

På nuværende tidspunkt giver Trafikstyrelsen udelukkende tilladelser til flyvning uden TMPR-krav. Dvs. at hvis du skal flyve udenfor synsvidde (BVLOS) eller over 120 meter, så kræver Trafikstyrelsen, at der etableres et restriktionsområde. 

Bliver det muligt at redegøre for alle luftrumsbrugerne, vil der blive åbnet for at kunne redegøre for følgende TMPR-krav:

  • Lave TMPR-krav: ARC-b: Du skal kunne redegøre for 50% at luftrumsbrugerne og have systemer, der kan detektere dem samt effektive metoder til at undgå al anden lufttrafik
  • Medium TMPR-krav: ARC-c: Du skal kunne redegøre for 90% af luftrumsbrugerne og have systemer, der kan detektere dem samt effektive metoder til at undgå al anden lufttrafik. Kravene til systemer og metoder er højere end i foregående TMPR-krav.
  • Høje TMPR-krav - ARC-d: Du skal have installeret certificeret Detect & Avoid-udstyr, der lever op til RTCA SC-228 eller EUROCAE WG-105 MOPS/MASPS

Læs om de taktiske mitigerende præstationskrav i Easy Access Rules, ss. 57-59

Læs om hvilke krav, du skal opfylde for kunne påføre de taktiske mitigerende præstationskrav i Annex D til AMC1 for Artikel 11 i Easy Access Rules, ss 99-105. 

 

 

Trin #7: Bestem operationens SAIL-niveau (Specific Assurance and Integrity Level) ud fra den endelige jordrisiko og luftrumsrisiko.

Ud fra den endelige risiko for folk på jorden (Final GRC) og den endelige risiko for anden lufttrafik (ARC), bestemmes flyvningens SAIL-niveau. SAIL står for Specific Assurance and Integrity Level - Altså en niveau-inddeling af, hvor stor sikkerhed, der skal være til det procedurer, du har etableret samt hvilke beviser, du har for, at det er tilfældet. Jo højere SAIL-værdi, jo mere skal dine procedurer være gennemprøvet. I de laveste SAIL-kategorier, skal du selv underbygge dine procedurer med erkæringer eller afprøvninger, mens du i de højeste SAIL-kategorier skal have en uafhændig tredjepart til at verficere procedurerne.

Ud fra SAIL-niveauet finder du frem til, hvordan du skal redegøre for dine operationelle sikkerhedsmål (OSO) i næste trin.

Læs om, hvordan du bestemmer SAIL-niveauet i Easy Access Rules, ss. 59-60

Læs om hvilke krav, du skal opfylde for kunne påføre de taktiske mitigerende præstationskrav i Annex D til AMC1 for Artikel 11 i Easy Access Rules, ss 99-105. 

Trin #8: Identificer og redegør for operationens safetymål (OSO).

Når du har fundet SAIL-niveauet, er du i stand til at identificere og redegøre for operationens safety mål (OSO’er).

Jo højere SAIL-niveau, desto højere krav stilles der til OSO'erne. Det betyder, at jo højere SAIL-niveau, des mere udførlige skal dine procedurer og dokumentation være. I de højeste SAIL-niveauer, vil du endda blive krævet at få procedurer og test verificeret hos tredjepart eller Trafikstyrelsen.

En OSO er opdelt i en integrity-del og en assurance-del. Integrity-delen er forbeholdt dine bemærkninger om hvordan kravene er overholdt. Assurance-delen forbeholdes referencerne til, hvor i Conops, eller evt. operationsmanual og bilag, man kan finde procedurer og tests.

De 24 OSO'er kommer i spil i mere omfattende grad, jo højere SAIL-niveau, du vil flyve i. Kravet til, hvor stort fokus skal være på de forskellige OSO'ers integritet og sikkerhed i følgende kategorier:

  • Optional: Det er valgfrit, om du vil udfylde OSO'en
  • Low: Her kræves du typisk kun at skulle erklære, at du har procedurer eller foretaget test. Der kan dog være OSO'er i Low, hvor du skal indsende dokumentation.
  • Medium: Kravene til dokumentation for hvilket procedurer og tests, du skal have gennemført er mere omfattende.
  • High: Kravene skærpes yderligere til OSO'er i high. Her skal procedurer, tests osv. verificeres af en tredjepart eller Trafikstyrelsen.  

Læs om de taktiske mitigerende præstationskrav i Easy Access Rules, ss. 60-62

Læs om integritets og sikkerhedsniveauerne til OSO'erne i Annex E til AMC1 for Artikel 11 i Easy Access Rules, ss 106-134. 

Trin #9: Vurder luftrummet ved siden af din operation.

Afdæk risikoen for at dronen, i tilfælde af, at den laver en fly-away, bevæger sig ind i tilstødende luftrum og forårsager sammenstød med bemandet lufttrafik.

Hvis du ønsker at adressere enhanced containment kravet ved anvendelse af MOC Light-UAS.2511, anbefaler vi, at du anvender udarbejdet erklæring af EASA, for at kunne dokumentere, at du overholder kravene. Du finder erklæringen på denne side.

Trin #10: Sammenfat risikovurderingen i et samlet 'safety-portfolio'.

Udarbejd en safety portfolio der beskriver følgende:

  • Hvordan risikoen er reduceret for hhv. jord- og luftrumsrisikoklasse.
  • Hvordan TMPR er opfyldt.
  • Hvordan operations safety mål er opfyldt.

Indledende vejledningsmøde

Det kan være kompliceret at udarbejde en SORA med tilhørende følgemateriale. Derfor tilbyder vi et indledende gratis opstartsmøde, hvor vi kan besvare de spørgsmål, du måtte have til processen. 

Det er dog vigtigt, at du forinden har sat dig ind i selve SORA-processen, og sender os dine spørgsmål i en e-mail forud for mødet, så vi kan kvalificere svarene og forsikre dig om, at svarene er korrekte.

 Forud for vejledningsmødet skal du derfor sørge for følgende:

  • Udfyld ansøgningsskemaet til operationer i den specifikke kategori, da det kan give dig og os en idé om dine ønskede droneoperationer (find skemaet nedenfor)
  • Orienter dig om SORA-processens 10 trin (Læs mere nedenfor).
  • Beskriv (gerne i punktform), hvad du ønsker svar på til vejledningsmødet.

Du anmoder om et vejledningsmøde i en e-mail til info@trafikstyrelsen.dk. Tilføj din virksomheds navn til titlen på e-mailen i emnefeltet.

Selve ansøgningsprocessen starter først, når du indsender den samlede SORA. Derfor tæller vejledningsmødet ikke med i selve ansøgningsprocessen eller servicemålet for den forventede sagsbehandlingstid. 

Operationsmanual og ConOps

De fleste, der ansøger om en flyvning på baggrund af en SORA, vælger at indsende en operationsmanual og en gennemgang af det operative koncept (ConOps).

Operationsmanualen beskriver den generelle opbygning af deres organsiation og generelle procedurer for droneoperationerne, mens ConOps'en i SORA-sammenhænge beskriver procedurer, operationsområde og andet, der er specifikt for netop den operation, som du ønsker at udføre. 

I selve SORA-modellen, er operationsmanualen og ConOps'en slået sammen, men vi accepterer opdelingen i en operationsmanual og en ConOps. Det kan nemlig gøre det lettere for dig som droneoperatør at holde styr på generelle procedurer, der kan bruges til flere eller alle droneoperationer og operationsspecifikke procedurer, der kan bruges til netop dén type operation, du er i færd med at lave en risikovurdering (SORA) for.

Du kan læse mere om, hvad en ConOps (og en operationsmanual) skal indeholde i trin #1 af SORA-processen ovenfor.

Uddannelseskrav

Der findes på nuværende tidspunkt ikke et særligt dronecertifikat for fjernpiloter, der skal flyve efter en SORA. Vi stiller dog som krav, at fjernpiloten som minimum skal være indehaver af et dronekompetencecertifikat A2. 

Selvom der endnu ikke findes et certifikat, skal du som droneoperatør sørge for, at alle dine fjernpiloter er uddannet efter de krav, der stilles til den type droneflyvning, du med din SORA ansøger om at blive godkendt til. Som en naturlig del af selve udarbejdelsen af SORA'en vil du derfor blive bedt om at gennemgå, hvordan du sikrer dig, at dine fjernpiloter er uddannet godt nok. Hvordan de skal modtage denne træning er op til dig. Du kan vælge at indgå aftale med en udbyder af dronekurser, eller du kan vælge at uddanne dem på egen hånd. I begge tilfælde skal der foreligge en uddannelsesplan og et bevis for, at den enkelte fjernpilot kan demonstrere viden om droneflyvning.

Det er en god idé at en dronepilot i den specifikke kategori er uddannet indenfor følgende emner både i teori og praksis:

  • Luftfartsregler
  • Menneskelige begrænsninger
  • Operationelle procedurer
  • Tekniske og operationelle afbødende foranstaltninger for risiko på jorden
  • Generel viden om droner
  • Meteorologi
  • Droners flyveegenskaber
  • Tekniske og operationelle afbødende foranstaltninger for risiko i luftrummet

Udfyld EASA-ansøgningsskema

Operationer i den specifikke kategori, der skal godkendes af Trafikstyrelsen skal suppleres med et udfyldt EASA-ansøgningsskema. Formålet med skemaet er kort at opsummere, hvad din droneoperation drejer sig om, hvor stor din drone er, samt over hvilket område og i hvilket luftrum, du vil skulle flyve i. 

Udover at være en hjælp for os til at forstå din droneoperation, kan skemaet også hjælpe dig til at forstå, hvilken type risikovurdering, du skal udarbejde samt hvilke forberedelser, du skal gøre dig. Derfor anbefaler vi også, at du udfylder så meget af ansøgningsskemaet, du kan forud for et eventuelt indledende vejledningsmøde. 

Du finder EASA-ansøgningsskemaet her

Sådan indsender du en SORA

Når du har udarbejdet det samlede materiale for din SORA-ansøgning, er det på tide at indsende den til os. 

Du får her en checkliste over, hvilke dokumenter, din ansøgning skal indeholde:

  1. Ansøgningsskema: Udfyld ansøgningsskema for ansøgning om operationstilladelse i den specifikke kategori
  2. Risikovurdering (SORA eller PDRA): SORA skal bestå af en gennemgang af de 10 trin. SORA’en skal fremsendes i ét samlet dokument. PDRA skal bestå af udfyldt compliance-matrix, jf. gældende AMC/GM, og skal fremsendes i ét dokument.
  3. Evt. Operationsmanual, hvis denne er udarbejdet separat inkl. relevante bilag i samme dokument.

Du skal fremsende alle relevante dokumenter i PDF- eller Word-format som vedhæftet filer i en eller flere e-mails til info@trafikstyrelsen.dk. Indsæt ”SORA og/eller PDRA-ansøgning” – ”Virksomhedens navn” i emnefeltet i din mail, hvor du indsender din ansøgning.

Vi kan ikke modtage følgende:

  • Links i din ansøgning, der henviser til producenters hjemmesider
  • Din ansøgning i delte drev (Såsom dropbox eller WeTransfer). Du skal fremsende alle dine dokumenter i en mail, eller flere mails.

Ansøgningsprocessen starter fra det tidspunkt, at din ansøgning vurderes fyldestgørende.

Når du har indsendt SORA'en

Når du har indsendt din ansøgning til Trafikstyrelsen, vil din ansøgning vil herefter blive journaliseret, men din ansøgning får først tilkoblet en sagsbehandler, når den er blevet screenet på det førstkommende screeningsmøde.

Droneteamet afholder screeningsmøderne hver 14. dag, hvor nye ansøgninger til den specifikke kategori vurderes og tildeles en sagsbehandler. Du vil modtage en orienteringsmail fra sagsbehandleren umiddelbart efter screeningsmødet. Mailen orienterer om sagsbehandlingstid, og hvornår de forventede sagsbehandlingstider tæller fra.

Trafikstyrelsen begynder først vurderingen af din ansøgning, når den er fuldt oplyst, eller oplyst på en sådan måde at udestående kan tilpasses undervejs i processen.

En risikovurdering som en SORA og PDRA, kræver ofte justeringer og ændringer af operatørens ansøgning, inden den kan godkendes. Trafikstyrelsen råder derfor både leverandører og købere af droneydelser til at være tilbageholdende med at indgå aftale om droneydelser, før der foreligger en konkret tilladelse.

SORA 2.5

Den SORA-model, der benyttes lige nu, er version 2.0. SORA-modellen bliver løbende revideret, så den passer til udviklingen indenfor teknologien og anvendelsen af droner. For at du kan holde styr på, hvilken metode, der accepteres, udgiver man de reviderede SORA-metoder med versionsnumre og som en samlet revision, så du som ansøger ikke skal holde styr på enkeltrettelser. 

Næste version af SORA hedder SORA 2.5. EASA forventer at publicere revideret materiale til risikovurdering i den specifikke kategori (SORA 2.5) den 18. november 2024. Datoen er dog foreløbig.

SORA 2.5 vil blandt andet indeholde nye og andre metoder til at håndtere risikovurderingen, som f.eks. vurdering af ground risk.

Hvis du forventer først at indsende en ny SORA efter den 18. november 2024, skal du være opmærksom på nye metodekrav og opdatere din SORA. Når SORA 2.5 er publiceret, skal alle SORA-ansøgninger herefter indsendes efter de nye krav.

SORA'er udarbejdet og godkendt på baggrund af en tidligere SORA-version bliver først ugyldig, når tilladelsen udløber og behøver altså ikke at blive revideret så længe tilladelsen er gyldig.

Gebyr

Sagsbehandling af ovenstående ansøgninger og tilladelser er gebyrbelagt i henhold til den gældende bekendtgørelse for Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Hvis du har behov for et indledende vejledningsmøde forud for fremsending af risikovurdering, er dette dog ikke underlagt gebyr.

Læs den gældende gebyrbekendtgørelse her

Sagsbehandling af ovenstående ansøgninger og tilladelser er gebyrbelagt i henhold til den gældende bekendtgørelse for Trafikstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.

Hvis du har behov for et indledende vejledningsmøde forud for fremsending af risikovurdering, er dette dog ikke underlagt gebyr.

Læs den mere om gebyr og den gældende gebyrbekendtgørelse her.

Andre operationstyper i den specifikke kategori

STS (Standardscenarie)

Hvis du har en drone med et C5 eller et C6-mærke, kan du flyve på et standardscenarie. 

Et standardscenarie er en foruddefineret operation hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du en erklæring til Trafikstyrelsen om, at du overholder kravene. Herefter vil du modtage en automatisk bekræftelse om, at vi har modtaget erklæringen. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til det pågældende standardscenarie opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for STS

Checkliste:

  • Operationsmanual
  • Gennemfør teoretisk STS-prøve
  • Gennemfør praktisk STS prøve for STS-01 eller STS-02
  • Udfyld og indsend erklæring til Trafikstyrelsen

Standardscenarier:

  • STS-01
  • STS-02

PDRA-S01/PDRA-S02 (Prædefinerede risikovurderinger for legacydroner)

De to prædefinerede risikovurderinger PDRA-S01 og PDRA-S02 er næsten identiske med standardscenarierne STS-01 og STS-02, men for PDRA'er behøver dronen ikke at have et C5 eller C6-mærke.

De prædefinerede risikovurderinger PDRA-S01 og S02 er foruddefinerede operationer hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du operationsmanualen og krydsreferencelisten som ansøgning til Trafikstyrelsen. Herefter vil vi gennemgå din ansøgning for at sikre os, at du overholder kravene. Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til den pågældende prædefinerede risikovurdering opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for PDRA-S01/S02

Checkliste:

  • Operationsmanual
  • Gennemfør teoretisk STS-prøve
  • Gennemfør praktisk STS prøve for STS-01/PDRA-S01 eller STS-02/PDRA-S02
  • Udfyld og indsend erklæring til Trafikstyrelsen

PDRA-S-typer:

  • PDRA-S01
  • PDRA-S02

PDRA-G (Generelle prædefinerede risikovurderinger )

De generelle prædefinerede risikovurderinger PDRA-G er foruddefinerede operationer hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig. Det eneste, du skal gøre er at udarbejde en operationsmanual og overholde alle krav til dronen, uddannelsen og operationelle begrænsninger.

Når du kan overholde disse krav, indsender du operationsmanualen og krydsreferencelisten som ansøgning til Trafikstyrelsen. Herefter vil vi gennemgå din ansøgning for at sikre os, at du overholder kravene. Godkender vi din ansøgning, modtager du en operationstilladelse, og kan flyve derefter. Når vi afholder tilsyn, vil vi besøge dig og gennemgå din operationsmanual sammen med dig.

Det er vigtigt, at alle kravene til den pågældende prædefinerede risikovurdering opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer fra standardscenariet, som passer ind i din operation.

Gå til ansøgningssiden for PDRA-G

Checkliste:

  • Operationsmanual.
  • Overhold uddannelseskravene for den pågældende PDRA.
  • Udfyld krydsreferencelisten.
  • Indsend operationsmanual og krydsreferencelisten til Trafikstyrelsen

PDRA-G-typer:

  • PDRA-G01: BVLOS-flyvning i et tyndt befolket område i ukontrolleret område og op til 150 meters højde.
  • PDRA-G02: BVLOS-flyvning over et tyndt befolket område i et restriktions- eller fareområde.
  • PDRA-G03: BVLOS-flyvning med en max flyvehøjde på 30 meter eller over hindringer, i tyndt befolket områder. Denne PDRA er tænkt anvendt til inspektionsarbejde og følger pre-programmerede ruter.

 

LUC (Let UAS-operatørcertifikat)

Når din virksomhed har demonstreret overfor os, at I har fået godkendt en eller flere PDRA'er og SORA'er, kan I ansøge om et let UAS-operatørcertifikat (LUC).

Med et operatørcertifikat (Light UAS Operator Certificate, (LUC)) får I autorisation til at godkende egne operationer, men det kræver, at din virksomhed er i stand til at kunne bære flere forskellige funktioner, og er i stand til at udvikle og vedligeholde et sikkerhedsledelsessystem. At arbejde med et sikkerhedsledelsessystem kræver ressourcer, da man som virksomhed hele tiden skal afdække og undersøge, hvordan man hele tiden forbedrer og tilpasser sikkerheden. Derfor passer LUC'et også typisk bedst til virksomheder med en vis størrelse og med mange komplicerede droneoperationer. 

I vil med et LUC stadig skulle udarbejde risikovurderinger af dine droneoperationer samt implementere de rette afbødende foranstaltninger for at sikre jer, at operationerne kan foregå forsvarligt. I stedet for at få godkendt operationerne forud for hver droneoperation af Trafikstyrelsen, godkender din virksomhed selv operationerne. Vi vil først gennemgå risikovurderingerne sammen med jer, når vi kommer ud og afholder tilsyn hos jer. 

Et LUC udstedes med ubegrænset varighed og forbliver gyldigt, så længe droneoperatøren overholder de relevante krav og lovgivning. Et LUC kan bruges i alle EU’s medlemslande og kan ikke overdrages til andre.

Kontakt os for mere information om LUC

Checkliste:

  • Beviseligt godkendte SORA'er og PDRA'er
  • LUC-håndbog indeholdende beskrivelser af organisationen, relevante procedurer og udførte aktiviteter. 
  • Beskrivelse af ledelsessystem samt fordeling af ansvarlige ledelsesfunktioner.
  • Beskrivelse af organisationsstruktur.
  • Sikkerhedsledelsessystem (SMS).
  • Information om droneoperatørens personale samt den ansvarlige for droneoperationerne.
  • Gennemgang af uddannelseskrav og planer.
  • Underskrevet erklæring om, at droneoperatøren opfylder gældende krav.