Droneregler inden for EU
Hvis du overvejer at tage dronen med på sommerferie eller rejse i udlandet, er det vigtigt du læser op på feriedestinationens droneregler.
Indenfor EU og en håndfuld europæiske lande, styrer den fælleseuropæiske droneforordning de overordnede regler for flyvning med drone som f.eks. den maksimale flyvehøjde på 120 meter samt hvilket dronecertifikat, der passer til hvilken drone.
De enkelte lande kan dog også have nationale regler om geografiske dronezoner, hvor man ikke må flyve og holde en sikkerhedsafstand til. I Danmark er kravet om 1000 meter til militære områder f.eks. en national bestemmelse.
Skal du til et af de lande, der er tilknyttet EASA-samarbejdet (EU og EØS-lande), kan du finde links til de forskellige landes hjemmesider og dronekort her.