FAQ

Her finder du svar på spørgsmål, der ofte bliver stillet om sagsbehandlingen, kommissioner m.v. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Minksekretariatet, 1. instans, på 1.instans@minksekretariatet.dk eller telefon +45 7221 8888

Spørgsmål:

Kan min sag blive behandlet hurtigere end sædvanligt?

Svar:

Minksekretariatet behandler som udgangspunkt sagerne, i den rækkefølge vi modtager oplysningsskemaerne i. Sekretariatet opprioriterer derfor som udgangspunkt ikke visse sager frem for andre. En undtagelse er de sager, hvor det kan dokumenteres, at der er et ønske om at sælge ejendommen med henblik på en grøn omstilling.

Spørgsmål:

Kan jeg lade mig repræsentere af en rådgiver i min sag?

Svar:

Du har ret til at lade dig repræsentere ved en anden, fx en advokat eller revisor. Du bedes informere Minksekretariatet om, hvem der repræsenterer dig i sagen, ligesom du bedes oplyse det til sekretariatet, hvis du ikke længere har en repræsentant. Som udgangspunkt vil den fremtidige kommunikation om din sag foregå gennem din repræsentant.

Husk at sende en fuldmagt, hvis din rådgiver ikke har stillingsfuldmagt.

Fuldmagt - Partsrepræsentation

Spørgsmål:

Hvor kan jeg søge om erstatning og kompensation efter den forenklede model?

Svar:

Fødevarestyrelsen administrerer den forenklede model. Hvis din sag skal efter den forenklede model hos Fødevarestyrelsen, vil din sag om ansøgningen om erstatnings efter den skemalagte model blive lukket hos erstatnings- og taksationskommissionen uden afgørelse om erstatning og kompensation. 

Du kan læse mere om ansøgningsprocessen hos Fødevarestyrelsen her.

Spørgsmål:

Er erstatnings- og taksationskommissionerne samt overerstatnings- og taksationskommissionerne uafhængige?

Svar:

Ja, både erstatnings- og taksationskommissionerne og overerstatnings- og taksationskommissionerne er fuldstændig uafhængige.

De to kommissionstyper dvs. erstatnings- og taksationskommissionen og klageinstansen, overerstatnings- og taksationskommissionerne, er også indbyrdes uafhængige. I praksis er Minksekretariatet opdelt i to organisationer, på forskellige fysiske lokationer, hvor den ene del, 1. instans, betjener erstatnings- og taksationskommissioner, og den anden del, 2. instans, betjener overerstatnings- og taksationskommissionerne.  

 

Spørgsmål:

Hvad er Minksekretariatets opgaver?

Svar:

Minksekretariatets opgave er at være sekretariat for erstatnings- og taksationskommissionerne samt overerstatnings- og taksationskommissionerne. Minksekretariatet hjælper derfor kommissionerne med sagsbehandlingen. De indhenter bl.a. oplysninger fra dig som minkvirksom eller følgeerhverv. Det vil derfor også være Minksekretariatet, du vil modtage materiale og breve fra, hvis du søger om erstatning og kompensation. Minksekretariatet deltager desuden, når kommissionen besigtiger din virksomhed.

 

Spørgsmål:

Hvilke kompetencer har formændene og medlemmerne?

Svar:

Formændene har en juridisk baggrund, og mange af dem som dommere. Medlemmerne har bl.a. erfaring inden for revision og regnskab, pelsindustri, fodervirksomhed, vurdering af ejendomme, og meget mere. 

 

Spørgsmål:

Hvordan er de blevet udpeget?

Svar:

Det er fødevareministeren, som har udpeget formændene til erstatnings- og taksationskommissionerne og til overerstatnings- og taksationskommissionerne.

Fødevareministeren har også udpeget personerne på den liste over kommissionsmedlemmer, som formanden for hver sag kan vælge medlemmer fra. På den måde kan formændene sikre, at der er den rigtige viden og erfaring i behandlingen af den konkrete sag.

Spørgsmål:

Hvordan kontaktes kommissionerne og Minksekretariatet?

Svar:

Du kan altid sende en mail til Minksekretariatet, hvis du har spørgsmål til din konkrete sag. Så vil din sagsbehandler vende tilbage til dig. Husk at skriv dit sagsnummer i mailen.

Hvis du skal i kontakt med erstatnings- og taksationskommissionerne samt Minksekretariatet 1.instans, kan du skrive på 1.instans@minksekretariatet.dk

Hvis du skal i kontakt med overerstatnings- og taksationskommissionerne samt Minksekretariatet 2.instans, kan du skrive på 2.instans@minksekretariatet.dk

 

Spørgsmål:

Må kommissionsmedlemmerne have tilknytning til minkerhvervet?

Nej, formanden og medlemmer af en erstatnings- og taksationskommission må ikke have tilknytning til minkerhvervet.

Med tilknytning til minkerhvervet forstås:

  • Nuværende eller tidligere ejer af en minkvirksomhed samt dennes ægtefælle og andre nærtstående.
  • Nuværende eller tidligere ansat i en minkvirksomhed.
  • Nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlem i en minkvirksomhed.
  • Personer som aktuelt rådgiver i verserende sager om nedlukningserstatning til minkvirksomheder.

Kommissionsformanden sikrer sig, at medlemmerne i kommissionen ikke har tilknytning til minkerhvervet og at der i øvrigt ikke foreligger inhabilitet efter forvaltningsloven.

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til, hvordan du udfylder oplysningerne på virk.dk?

Svar:

Hvis du er i tvivl om, hvordan du indtaster oplysningerne, kan du finde en trin for trin vejledning på virk.dk.

Hvis du ikke kan indtaste de nødvendige oplysninger, kan du kontakte Minksekretariatet på 1.instans@minksekretariatet.dk eller telefon xyz

 

Spørgsmål:

Hvad tæller med i beregningen af den erstatning, jeg vil få?

Svar:

Der er mange elementer, som gennemgås ved opgørelsen af erstatning. Du kan læse om de overordnede elementer i opgørelsen her: [link til beskrivelsen på linje 9-siden]

 

 

Spørgsmål:

Hvorfor skal jeg indsende miljøgodkendelse/tilladelse?

Svar:

Det er en betingelse for at få erstatning, at din virksomhed umiddelbart forud for nedslagningen af mink var i overensstemmelse med meddelte godkendelser og tilladelser efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Derfor skal du dokumentere, at din miljøgodkendelse/-tilladelse er overholdt ved at indsende kopi af miljøgodkendelse/-tilladelse, tilsynsrapport eller lignende.  

Hvis godkendelsen/tilladelsen ikke er overholdt vil erstatningen blive opgjort ud fra et forholdsmæssigt reduceret antal mink.

 

 

Spørgsmål:

Hvad er et følgeerhverv?

Svar:

Et følgeerhverv kan for eksempel være fodercentraler, pelserier eller udlejere af bur- og staldkapacitet, der var afhængige af minkbranchen for at kunne drive deres forretning.

Spørgsmål:

Hvad kan jeg få kompensation for?

Svar:

Du kan få kompensation for værdien af den del af din virksomhed, som er minkrelateret, og som ikke kan omstilles til en anden type aktivitet. Selve kompensationsstørrelsen vil bero på en konkret vurdering ud fra de principper, som gælder for ekspropriation. 

Den konkrete vurdering vil foretages af erstatnings- og taksationskommissionen.

Du kan læse mere om kompensation til følgeerhverv på Minksekretariatets hjemmeside.

Spørgsmål:

Hvem bestemmer, om jeg er berettiget til kompensation, og hvor stor kompensationen skal være?

Svar:

Det er kommissionen, som vurderer, om du opfylder kriterierne for at få kompensation. Det gør de ud fra din ansøgning og redegørelse om, hvorfor du ikke kan omstille din aktivitet. Kommissionens medlemmer og formænd har alle stor erfaring og kompetencer inden for de forskellige erhverv. Formændene har som oftest en juridisk baggrund og medlemmerne er for hver enkelt sag sammensat, så de har kompetencer inden for netop det felt, de skal vurdere.

Spørgsmål:

Hvor lang tid går der, inden jeg får udbetalt kompensation?

Svar:

Det er ikke muligt at sige præcist, hvornår du vil få din kompensation udbetalt. Det afhænger nemlig helt af, hvor kompleks din sag er, og om kommissionen har de oplysninger, de skal bruge. Hvis ikke kommissionen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger, hører du fra os. Kommissionen vil selvfølgelig behandle alle sager så hurtigt som muligt.

 

Spørgsmål:

Hvor mange af ansøgningerne om kompensation har fået afslag og hvor mange er accepteret?

Svar:

Der er givet afslag på cirka 25 ansøgninger om kompensation. Erstatnings- og taksationskommissionen har ikke gennemgået alle ansøgningerne endnu.

Spørgsmål:

Hvor mange har søgt om kompensation?

Svar:

Minksekretariatet har modtaget 350 ansøgninger om kompensation til følgeerhverv.

Spørgsmål:

Hvordan beregnes min kompensation?

Svar:

Kommissionen vil foretage en konkret vurdering af den samlede værdi af din virksomhed dvs. af den del, der er minkrelateret. Det vil de gøre ud fra almindelige ekspropriationsprincipper, som vil være en samlet vurdering. 

Du kan læse mere om kompensation til følgeerhverv på Minksekretariatets hjemmeside.

Spørgsmål:

Hvilke aktiver overtager staten?

Svar:

Staten overtager som udgangspunkt alle aktiver, du har brugt i din minkrelaterede del af din virksomhed, herunder bygninger og jord. Staten overtager dog ikke jorden for de virksomheder med udlejning af bur- og staldkapacitet samt pelserier, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed. 

Hvis du ønsker at beholde nogle af disse aktiver, har du mulighed for at anmode om at udtage disse.

Spørgsmål:

Har jeg mulighed for at få forskud på min kompensation?

Svar:

Du har mulighed for at søge om forskud på din kompensation (acontoudbetaling). Acontoudbetalingen udmåles på baggrund af den bogførte værdi af dine anlægsaktiver og dit varelager.

Du kan læse mere om aconto på Minksekretariatets hjemmeside.

 

Spørgsmål:

Har du spørgsmål til din konkrete sag?

Svar:

Hvis du har spørgsmål til status på din sag, kan du kontakte Minksekretariatet på 1.instans@minksekretariatet.dk – husk at skrive dit sagsnummer i mailen, så en medarbejder kan tjekke status for din sag.

Spørgsmål:

Hvad er en dvaleordning?

Svar:

Dvaleordning er for dig, som har ønsket at starte din minkvirksomhed op igen på et senere tidspunkt.

Spørgsmål:

Hvad er fordelen ved dvalekompensation?

Svar:

Fordelen er, at du har muligheden for at starte din minkproduktion op igen. I dvaleordningen får du derfor betalt de udgifter, du bl.a. har til at vedligeholde din farm, bure og andre faste udgifter, så du kan starte din minkvirksomhed op igen.

Spørgsmål:

Hvad tæller med i beregningen af min dvalekompensation?

Svar:

Nogle af de ting, der indgår i vurderingen af størrelsen af din kompensation, er bl.a. dine faste omkostninger til fx husleje, vedligeholdelse, el- og varme, ejendomsskatter, licenser og abonnementer som bl.a. forsikringer, renteomkostninger og gebyrer, leje- og leasingomkostninger mm. Du kan se den fulde liste på Minksekretariatets hjemmeside.

Spørgsmål:

Hvor mange minkvirksomheder har søgt dvalekompensation?

Svar:

Minksekretariatet har modtaget 15 ansøgninger om dvalekompensation. 

Spørgsmål:

Hvornår får jeg min kompensation?

Svar:

Når du har fået en endelige afgørelse fra kommissionen, så vil du få udbetalt kompensationen med det samme, hvis ikke andre panthavere som fx banken først skal have deres andel. Det er Fødevarestyrelsen, der står for udbetalingen.

Spørgsmål:

Hvornår kan jeg starte min minkproduktion op igen?

Svar:

Du kan starte din minkproduktion op igen, da det midlertidige forbud mod hold af mink ophørte den 31. december 2022. Minkvirksomheden skal startes op et andet sted end der, hvor minkvirksomheden lå under nedlukningen.

 

Spørgsmål:

Jeg har søgt om dvalekompensation, men vil hellere have nedlukningserstatning

Svar:

Hvis du har søgt om dvalekompensation, kunne du frem til den 31. december 2023 ændre dit valg og i stedet søge om nedlukningserstatning.

Spørgsmål:

Hvor lang tid går der før jeg får min kompensation?

Svar:

Når du har indsendt oplysningsskema og de nødvendige bilag, f.eks. fakturaer, regnskaber mv., forventer vi, at erstatnings- og taksationskommissionen vil have behandlet din sag inden for tre måneder.

Den forventede sagshandlingstid er på nuværende tidspunkt tre måneder, når du har indsendt oplysningsskemaet og de relevante bilag som f.eks. fakturaer, miljøgodkendelse mv.

Hvordan klager jeg over erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om erstatning?

Svar:

Hvis du på vegne af din minkvirksomhed eller følgeerhvervsvirksomhed ønsker at klage over afgørelsen, skal du senest 4 uger efter at have modtaget afgørelsen, sende en mail med din klage. Klagen skal sendes til erstatnings- og taksationskommissionens formand på 1.instans@minksekretariatet.dk. Formanden videresender herefter klagen til overerstatnings- og taksationskommissionen.

Du kan læse mere om klagesagsbehandlingen i Minksekretariatet, 2. instans, her [link].

 

Fødevareministeriet sendte den 23. maj 2024 en ændringsbekendtgørelse i høring, der blandt andet handler om en ny model for, hvordan besigtigelser gennemføres.

 

Hvornår trådte de nye regler i kraft?

Ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2024. Du kan finde ændringsbekendtgørelsen her.

Hvad betyder ændringerne for besigtigelserne?

Den nye model betyder, at det fremadrettet bliver en sagkyndig konsulent, der foretager besigtigelsen sammen med en repræsentant for virksomheden.

Den sagkyndige gennemfører den samme besigtigelse af virksomhedens aktiver som kommissionen hidtil har stået for. Det er dog ikke længere er nødvendigt, at du selv optæller aktiverne og får optællingen revisorpåtegnet før besigtigelsen.

Har din minkvirksomhed allerede optalt og indsendt et revisorpåtegnet oplysningsskema, vil dette skema indgå i forberedelsen af besigtigelsen på din ejendom og blive delt med den sagkyndige.

 

Hvordan kommer besigtigelserne til at foregå med en sagkyndig konsulent? 

Den sagkyndige foretager en registrering og dokumentation af bygninger og aktiver og deres stand, samt vurderer den aktuelle markedsværdi af de aktiver, som din minkvirksomhed eller udlejningsvirksomhed ansøger om at udtage.

På den baggrund udarbejder den sagkyndige en rapport over aktiverne, som kommissionen bruger til at træffe en afgørelse om erstatningen for aktiverne. Både rapporten og denne del af afgørelsen vil blive sendt i høring hos sagens parter.

Du vil modtage nærmere information fra minksekretariatet, når din sag er klar til at blive videregivet til den sagkyndige med henblik på at få aftalt en dato for besigtigelsen.

Er det fortsat nødvendigt selv at optælle aktiverne før besigtigelsen?

Nej. Det er ikke længere nødvendigt, at du selv optælle aktiverne og får optællingen revisorpåtegnet før besigtigelsen. Har din minkvirksomhed allerede optalt og indsendt et revisorpåtegnet oplysningsskema, vil dette skema dog blive delt med den sagkyndige før besigtigelsen.

 

Hvornår kan jeg forvente at få besøg af en sagkyndig på min farm?

Du vil modtage nærmere information fra minksekretariatet, når din sag bliver videregivet til den sagkyndige for at få aftalt en dato for besigtigelsen.

 

 

 

Minksekretariatet har ikke mulighed for at rådgive eller vejlede om ansøgers forsikringer af minkvirksomhedens aktiver.

Det er ikke et krav fra Minksekretariatets side, at virksomhedens aktiver er forsikret.