Kendt kunde i luftfragt

Få overblik over krav, ansøgning og godkendelse som kendt kunde i luftfragtkæden

Hvad er en kendt kunde?

En kendt kunde er en virksomhed, som er godkendt til at indgå i den sikre forsyningskæde for luftfragt. Det betyder, at virksomheden kan gennemføre den krævede sikkerhedskontrol af sine egne forsendelser og beskytte dem mod uautoriseret adgang, indtil de overdrages videre i luftfragtkæden.

En virksomhed, der er godkendt som kendt kunde, kan afsende forsendelser som luftfragt, uden at disse skal screenes. Det er en fordel for virksomheder, som har produkter, der ikke er egnede til screening. Det kan fx være visse typer af medicinalprodukter eller varer af høj værdi.

Hvem kan søge godkendelse?

Godkendelse er relevant for virksomheder, der ønsker at få deres forsendelser håndteret som sikker luftfragt og derfor selv vil opfylde kravene til sikkerhedskontrol og beskyttelse af forsendelserne. Vær opmærksom på at godkendelsen gives til en specifik lokalitet. Hvis virksomheden har flere adresser eller enheder, som ønskes omfattet, skal der indsendes en ansøgning for hver lokalitet.

For de fleste virksomheder er det en omfattende opgave at blive godkendt som kendt kunde. Virksomheden skal derfor afsætte ressourcer til både at opnå godkendelsen og vedligeholde den løbende.

Hvordan bliver min virksomhed godkendt?

Virksomheden skal søge om godkendelse hos Trafikstyrelsen via Sikker Post.

Følg disse 4 trin:

Ansøgningen skal sendes via Sikker Post.

Den sikkerhedsansvarlige har ansvar for godkendelsen og for, at virksomheden gennemfører sikkerhedsplanen. Personen skal have gennemgået udvidet baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat og have den nødvendige uddannelse.

Virksomheden skal udarbejde en sikkerhedsplan, der beskriver virksomhedens procedurer og sikkerhedsforanstaltninger. Planen skal valideres af en EU-luftfartssikkerhedsvalidator på vegne af Trafikstyrelsen.

Valideringen sker som et kontrolbesøg på lokaliteten. Her bliver virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger gennemgået og vurderet efter valideringstjeklisten i tillæg 6-C til forordning (EU) 2015/1998.

Når Trafikstyrelsen har modtaget valideringen, træffer styrelsen afgørelse om godkendelse.

Virksomheden er først godkendt, når den er registreret i Unionens database til sikring af forsyningskæden og har fået et officielt godkendelsesnummer.

Godkendelsen gælder i 5 år. Du skal søge om fornyelse senest 3 måneder før godkendelsen udløber.

Hvilke krav skal opfyldes?

For at blive godkendt skal virksomheden kunne dokumentere, at sikkerhedsniveauet på lokaliteten er tilstrækkeligt til at beskytte identificerbar luftfragt og luftpost mod uautoriseret adgang.

Det gælder både i egne lokaler og i forbindelse med:

  • produktion
  • pakning
  • oplagring
  • forsendelse
  • transport

Medarbejdere og chauffører

Medarbejdere med uledsaget adgang til identificerbar luftfragt skal have gennemgået udvidet baggrundskontrol og have den nødvendige sikkerhedsuddannelse.

Uddannelse af relevante medarbejdere kan gennemføres internt eller hos en ekstern udbyder. Virksomheden har ansvaret for, at uddannelsen opfylder kravene. Dokumentation for uddannelsens indhold, gennemførelse og testresultater skal kunne fremvises ved valideringen.

Chauffører, der transporterer identificerbar luftfragt, men ikke har uledsaget adgang til fragten, er omfattet af reglerne for godkendte transportører.

Læs mere på siden om godkendt transportør (knap)

Sikkerhedsplan

Virksomheden skal også have en sikkerhedsplan. Planen skal blandt andet beskrive:

  • organisation og ansvar
  • baggrundskontrol
  • uddannelse
  • identificerbar luftfragt
  • fysisk sikkerhed
  • sikkerhedskontrol af forsendelser
  • emballering
  • beskyttelse af forsendelser
  • transport
  • cybersikkerhed
  • kvalitetskontrol 

Kontakt

Generelle henvendelser modtages på Sikker Post til:

Trafikstyrelsen  vælg kategori: Security og Cyber Security og Cyber.

FAQ

En kendt kunde er en virksomhed, der er godkendt til at indgå i den sikre forsyningskæde for luftfragt.

Nej. Godkendelsen gives til en bestemt lokalitet. Hvis flere adresser eller enheder skal omfattes, skal du sende en ansøgning for hver lokalitet.

Virksomheden er først godkendt, når den er registreret i Unionens database til sikring af forsyningskæden og har fået et officielt godkendelsesnummer.

Andet relevant indhold

Indholdsoversigt