Sikkerhedsgodkendte leverandører til flyforsyning

Få overblik over krav, ansøgning og godkendelse som sikkerhedsgodkendt leverandør.

Hvad er en sikkerhedsgodkendt leverandør?

En sikkerhedsgodkendt leverandør er en virksomhed, hvis procedurer opfylder de fælles security-regler, så virksomheden kan levere forsyninger til flyvningen direkte til luftfartøjer. Forsyninger til flyvningen er genstande, der skal tages med om bord på et luftfartøj til passagerers eller besætningsmedlemmers brug, fortæring eller salg under flyvningen.

Hvem kan søge godkendelse?

Enhver enhed, der selv udfører den krævede sikkerhedskontrol og leverer forsyninger til flyvningen direkte til luftfartøjer, skal godkendes som sikkerhedsgodkendt leverandør. Godkendelsen gælder for en specifik lokalitet, så hvis virksomheden har flere adresser eller driftssteder, skal hver lokalitet vurderes særskilt.

Hvordan bliver min virksomhed godkendt?

Virksomheden skal ansøge Trafikstyrelsen om godkendelse for den eller de lokaliteter, der ønskes godkendt.

Se ansøgningsprocessen nedenfor:

Ansøgningen skal gælde den eller de lokaliteter, virksomheden ønsker godkendt.

Som led i ansøgningen skal virksomheden indsende et sikkerhedsprogram, der beskriver de metoder og procedurer, virksomheden vil følge for at opfylde kravene. Sikkerhedsprogrammet skal også beskrive, hvordan virksomheden selv kontrollerer, at kravene bliver overholdt. Du kan læse mere om kravene nedenfor.

Trafikstyrelsen gennemgår sikkerhedsprogrammet og gennemfører et kontrolbesøg på lokaliteten. Her vurderer Trafikstyrelsen, om virksomheden opfylder kravene.

Hvis vurderingen er tilfredsstillende, bliver lokaliteten registreret i Unionens database til sikring af forsyningskæden. Virksomheden får samtidig en entydig identifikationskode.

Virksomheden er først godkendt som sikkerhedsgodkendt fragtagent, når oplysningerne er optaget i databasen.

Hvilke krav skal opfyldes?

Virksomheden skal sikre, at de relevante security-foranstaltninger fungerer i praksis.

Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal:

  • forebygge uautoriseret adgang til lokaliteten.
  • sikre, at personer med adgang til forsyninger til flyvningen har uddannelse i generel sikkerhedsbevidsthed.
  • sikre, at medarbejdere, der udfører screening eller anden sikkerhedskontrol, har den relevante uddannelse efter forordningen.

Virksomheden skal også holde sit sikkerhedsprogram ajour.

Det betyder, at virksomheden skal:

  • samarbejde ved inspektioner
  • orientere myndigheden om security-hændelser
  • underrette myndigheden om ændringer i sikkerhedsprogrammet
  • informere myndigheden, hvis virksomheden ophører med at levere forsyninger direkte til luftfartøjer
  • informere myndigheden, hvis virksomheden ikke længere kan opfylde kravene

Sikkerhedschefen skal sikkerhedsgodkendes hos Trafikstyrelsen.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedr. godkendelse til sikkerhedsgodkendt leverandør eller generelle henvendelser, modtages dette på Sikker Post til: 

Trafikstyrelsen  vælg kategori: Security og Cyber  Security og Cyber.

FAQ

En sikkerhedsgodkendt leverandør er en virksomhed, der er godkendt til at levere forsyninger til flyvningen direkte til luftfartøjer.

Nej. Godkendelsen gælder for en bestemt lokalitet. Hvis virksomheden har flere adresser eller driftssteder, skal hver lokalitet vurderes særskilt.

Virksomheden er først godkendt, når oplysningerne er registreret i Unionens database til sikring af forsyningskæden.

Andet relevant indhold

Indholdsoversigt