Takststigningsloftet for kollektiv trafik

Få overblik over, hvor meget billetpriserne i den kollektive trafik må stige, og hvordan takststigningsloftet beregnes og godkendes.

Hvad er takststigningsloftet?

Takststigningsloftet er en metode til at beregne, hvor meget priserne på billetter og kort i den kollektive trafik i gennemsnit må stige hvert år. Ordningen blev indført i 2007 og skal sikre, at trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes billetpriser i gennemsnit ikke stiger mere end deres omkostninger.

Finansministeriet beregner takststigningsloftet, mens Trafikstyrelsen offentliggør loftet.

Hvilke billetter er omfattet?

Takststigningsloftet gælder den gennemsnitlige pris på standardbilletter i den kollektive trafik. Standardbilletter omfatter blandt andet:

  • Enkeltbilletter
  • Rejsekort
  • Pendlerkort

Andre billettyper er ikke omfattet af takststigningsloftet. Det gælder eksempelvis DSB Orange, DSB 1' og billetter til flextrafik.

Hvordan beregnes takststigningsloftet?

Finansministeriet beregner hvert år takststigningsloftet ud fra et omkostningsbaseret indeks. Indekset viser den forventede udvikling i trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes omkostninger.

Beregningen bygger på fire faktorer, der vægter forskelligt:

  • Nettoprisindekset, der vægtes med 20 %
  • Nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %
  • Lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 %
  • Den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %

Oplysningerne til beregningen kommer fra flere kilder. Danmarks Statistik opgør nettoprisindekset og nettoprisindekset for brændstof. Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik opgør den endelige lønudvikling i den private sektor, mens Nationalbanken opgør den gennemsnitlige obligationsrente.

Oplysningerne til beregningen kommer fra flere kilder. Danmarks Statistik opgør nettoprisindekset og nettoprisindekset for brændstof. Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik opgør den endelige lønudvikling i den private sektor, mens Nationalbanken opgør den gennemsnitlige obligationsrente.

Finansministeriet tager udgangspunkt i den forventede udvikling i omkostningerne, men korrigerer også for forskellen mellem tidligere skøn og den faktiske udvikling. Hvis Finansministeriets beregning viser en negativ udvikling i omkostningerne, bliver takststigningsloftet fastsat til 0 %.

Det betyder, at trafikselskaber og jernbanevirksomheder ikke er forpligtet til at sænke billetpriserne. De må som udgangspunkt heller ikke hæve priserne, medmindre de har opsparet uudnyttede prisstigninger fra tidligere år.

Undtagelser for takststigningsloftet 

Der kan også være situationer, hvor den gennemsnitlige prisstigning gerne må være højere end det fastsatte loft. Det skyldes, at de enkelte trafikselskaber og jernbanevirksomheder siden 2010 har haft mulighed for at opspare og overføre prisstigninger fra år til år.

Det betyder, at et trafikselskab eller jernbanevirksomhed, der valgte ikke at hæve priserne op til det fastsatte loft i det foregående år, har mulighed for at hæve priserne tilsvarende det efterfølgende år.

Sådan bliver prisændringer godkendt

Processen følger disse 3 trin:

Finansministeriet beregner loftet, og Trafikstyrelsen offentliggør det i årets første kvartal. Loftet gælder for det efterfølgende år.

Trafikselskaber og jernbanevirksomheder meddeler Trafikstyrelsen, hvor meget de ønsker at hæve priserne. Det sker normalt i efteråret, hvor Trafikstyrelsen vurderer og godkender prisstigningerne.

De godkendte prisændringer træder i kraft den tredje søndag i januar det efterfølgende år.

Takststigningsloftet for 2027

Takststigningsloftet for 2027 er fastsat til 0,7 %. Det betyder, at det enkelte trafikselskab eller den enkelte jernbanevirksomhed som udgangspunkt højst må hæve den gennemsnitlige billetpris med 0,7 % i 2027.

Loftet gælder gennemsnittet af priserne på standardbilletter. Derfor kan du godt opleve, at nogle billetter stiger mere i pris end andre, og at enkelte prisstigninger overstiger takststigningsloftet.

Beregningsgrundlaget for 2027

Tabellen viser de faktorer og korrektioner, der indgår i beregningen af takststigningsloftet for 2027, inklusiv korrektioner for de 3 foregående år.

Faktor

Vægt

2024

2025

2026

2027

Nettoprisindeks

20 %

0,9

1,9

1,8

1,8

Nettoprisindeks for brændstof

10 %

-5,7

-7,1

-8,7

1,5

Lønudvikling i den private sektor

60 %

4,8

3,7

3,2

3,1

Gennemsnitlig obligationsrente (stigning)

10 %

-0,4

-0,4

0,0

0,2

I alt

100 %

2,46

1,85

1,41

2,39

Tidligere skøn

 

2,76

2,54

2,13

–

Niveaukorrektion

 

-0,30

-0,69

-0,72

-1,71

I alt inkl. korrektioner

 

–

–

–

0,7

Takststigningsloftet 2008-2027

Du kan se udviklingen i takststigningsloftet fra 2008 til 2027 i figuren nedenfor.

Kontakt

Har du spørgsmål om takststigningsloftet eller den kollektive trafik generelt, kan du kontakte Trafikstyrelsen.

Du finder telefonnummer, mailadresse og muligheder for at sende Digital Post på Trafikstyrelsens kontaktside.

Er du journalist, kan du kontakte Trafikstyrelsens presseafdeling. Du finder kontaktoplysningerne på Trafikstyrelsens presserum.

FAQ

Takststigningsloftet gælder den gennemsnitlige prisstigning på standardbilletter. Derfor kan enkelte billettyper godt stige mere end loftet, hvis den samlede prisstigning overholder reglerne.

De godkendte prisændringer træder i kraft den tredje søndag i januar hvert år.

Ja. Hvis et selskab ikke udnytter hele årets takststigningsloft, kan det overføre den uudnyttede del til et senere år. Det kan betyde, at den gennemsnitlige prisstigning i et år bliver højere end det fastsatte loft.

Andet relevant indhold

Indholdsoversigt