Det skal du vide som professionel

Denne side er til dig som flyver med drone i erhvervsmæssige sammengæng... På siden kan du få et overblik over de vigtigste regler og finde den information, som er relevant for dig som professionel fjernpilot.

Regler i den åbne og specifikke kategori

Når du flyver med drone professionelt, vil du både kunne komme ud for at flyve i den åbne kategori, og den specifikke kategori.

Nedenfor har vi samlet et overblik over hvad du skal være opmærksom på inden du flyver i den åbne kategori. Bare tryk på linket, for at læse mere. HUSK at dette kun er et overblik, og du altid opfodres til at orientere dig i lovgivningen (link).

Den åbne kategori

Før du flyver i den åbne kategori, skal du

  • Læs dronens brugermanual
  • Tag det korrekte dronecertifikat (link). For nogle droner er det ikke nødvendigt at tage et dronecertifikat. Vejer din drone op til 249 gram med kamera og udstyr monteret, skal du ikke have et dronecertifikat.
  • Tegn en droneforsikring - nogle droner er undtaget forsikring. Læs mere her. (link)
  • Registrer dig som droneoperatør og marker operatørnummeret på dronen. (link) Du skal ikke registrere dig, hvis din drone vejer under 250 gram og ikke har en sensor eller hvis din drone er bragt på markedet som en legetøjsdrone
  • Orienter dig om, hvor du må flyve og ikke må flyve dronezoner (link)
  • Orienter dig i reglerne for droneflyvning her på siden og i lovgivningen.
  • Du må max. flyve 120 meter over jordniveau/terræn med din drone
  • Du skal holde en sikkerhedsafstand på 1:1 af flyvehøjden (50 m højde = 50 m afstand)
  • Du må aldrig flyve udenfor visuel synsvidde (VLOS)
  • Du må ikke flyve over mennesker eller forsamlinger af mennesker
  • Du må ikke flyve over offentlige veje, hvor hastighedsgrænsen er over 70 km/t
  • Du skal have lov til at flyve over folks private grund, hvis den er omkranset af hegn, hæk og mur (link til samtykkesiden)
  • Hvis der ikke er hegn, hæk eller mur, må du ikke flyve tættere på bygninger end 2,5 meter
  • Du skal holde 5 km afstand til offentligt godkendt flyveplads og 8 km afstand til millitære flyvestationer
  • Du skal holde 2 km afstand til Lægehelikopternes landigngspladser (HEMS)
  • Du må ikke flyve nærmere end 1000 meter fra indsatssteder, hvor politi eller beredskabsmyndigheder arbejder.
  • Du må ikke fragte farligt gods eller løse genstande.
  • Du skal være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler afhængig af din dronetype og certifikat, så læs gerne mere under certifikater (link)

Den specifikke kategori

Din flyvning vil f.eks. være i den specifikke kategori, hvis du:

  • Vil flyve din drone over 120 meter over terræn
  • Flyver en drone, der er tungere end 25 kg.
  • Vil flyve din drone uden for synsvidde - Det, der kaldes BVLOS

Hvis du flyver i den specifikke kategori, gælder der særlige regler. Læs mere her.

Find det område som er relevant for dig

FAQ

Har du spørgsmål?

  • Så læs mere på vores FAQ
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev