Definition af den åbne kategori: Når du flyver med drone privat, vil du ofte flyve i den åbne kategori. Kategorien dækker droneflyvninger, hvor der er lav risiko for, at nogen kommer til skade, såsom fotografering, og fritidsflyvning med mere.
Før du flyver i den åbne kategori, skal du være opmærksom på:
- At læse din dronens brugermanual.
- At tage det korrekte dronecertifikat. For nogle droner er det ikke nødvendigt at tage et dronecertifikat. Vejer din drone op til 249 gram med kamera og udstyr monteret, behøver du ikke et dronecertifikat.
- At registrere dig som droneoperatør og påsætte operatørnummeret på dronen. For nogle droner er det ikke nødvendigt at være registreret som droneoperatør. Læs mere her.
- At tegne en droneforsikring. Legetøjsdroner er undtaget forsikring. Læs mere her.
- At orientere dig om, hvor du må flyve og ikke må flyve på dronezoner.
- At du skal føre logbog over alle droneflyvninger med en drone over 250 gram - læs mere om logbog i vores FAQ. Hvis du flyver i en modelflyveklub, behøver du dog ikke at føre logbog.
- At du skal huske at indhente samtykke, hvis du planlægger at overflyve beboelsesejendomme eller udvekommende personer. Læs mere om samtykkereglerne her.
- At orientere dig i reglerne og lovgivning for droneflyvning.
Nedenfor har vi samlet et overblik over reglerne for droneflyvning i den åbne kategori. HUSK, at dette kun er et overblik, og at du altid opfordres til at orientere dig i lovgivningen.