På denne side kan du læse mere om reglerne for det teoretiske certifikat A1/A3, og hvordan du tager den online teoriprøve.
Dette kan du med et teoretisk certifikat A1/A3
Hvis du har en C1, C3 eller C4-mærket drone, eller en legacy drone under 25 kg, skal du have et teoretisk certifikat A1/A3.
Når du har et A1/A3 certifikat, kan du flyve i de to underkategorier A1 og A3. Nedenfor kan du se de forskellige regler for de to underkategorier.
Overblik
Krav og regler til underkategori A1
Regler for underkategori A1:
Du må flyve med C1-mærket droner op til 899 gram
Ingen tilsigtet flyvning over uvedkommende personer. Ved flyvning over uvedkommende skal flyvningen vare i så kort tid som muligt og omdirigeres så hurtigt som muligt
Du må under ingen omstændigheder overflyve personforsamlinger
Du skal huske at indhente samtykke, hvis du planlægger at overflyve eller flyve nærmere end 2,5 meter af beboelsesejendomme. Læs mere om samtykkereglerne her.
Krav til at kunne flyve i underkategori A1:
Læs dronens brugermanual
Læs dronebekendtgørelsen
Bestå en online teoriprøve for teoretisk dronecertifikat A1/A3
Du skal holde mindst 150 meter horisontal afstand fra områder, der bruges til beboelse, erhverv eller rekreative formål
Derudover skal du overholde 1:1-reglen. Det betyder, at du skal holde samme sikkerhedsafstand til uvedkommende som din flyvehøjde. Hvis din højde er 100 meter, skal sikkerhedsafstanden være 100 meter.
Afbrud operationen, hvis uvedkommende bevæger sig indenfor operationsområdet ift. 1:1 reglen [dog senest ved 30 meter horisontalt].
Du må under ingen omstændigheder overflyve personforsamlinger
Du skal huske at indhente samtykke, hvis du planlægger at overflyve eller flyve nærmere end 2,5 meter af beboelsesejendomme. Læs mere om samtykkereglerne her.
Krav for at flyve i underkategori A3:
Læs dronens brugermanual
Læs dronebekendtgørelsen
Bestå en online teoriprøve for teoretisk dronecertifikat A1/A3
Forberedelse til prøven
Du opnår det teoretiske dronecertifikat til A1/A3 du ved at bestå en online-teoriprøve. Teoriprøven består af 40 spørgsmål og gennemgår reglerne for droneflyvning i Danmark, så du bliver klar til flyvning med den type af droner, som A1/A3 dækker over.
Nedenfor kan du downloade forberedelsesmateriale til prøven, som kan hjælpe dig ift. lovgivningen. Vi anbefaler dog stadig, at du også læser om dronereglerne og den åbne kategori i dronebekendtgørelsen.
Forberedelsesmateriale til den teoretiske prøve A1/A3
Forud for teoriprøverne for både A1/A3 vil der blive opkrævet et gebyr. Efter betalingen er gennemført, får du 3 forsøg til at bestå prøven. Gebyret trækkes, uanset om du består eller ej.
Gebyrer fremgår af gældende gebyrbekendtgørelse. Læs mere her.
Sådan tager du dit teoretiske dronecertifikat A1/A3
Klik på linket nedenfor
Log ind med NemID/MitID
Betal eksamensgebyret (hvilket giver dig 3 prøveforsøg)
Åbn din Digital Post/E-boks/Mit.dk, hvor du har modtaget et brev fra Trafikstyrelsen
Åbn brevet fra Trafikstyrelsen, hvor du finder et sagsnummer, samt et link til prøven vedr. det teoretiske dronecertifikat A1/A3
Klik på linket i din E-boks og indtast sagsnummeret for at starte prøven
Indsend resultatet af prøven til Trafikstyrelsen her - det skal du gøre uanset om du er bestået eller ej
Hvis du består prøven, får du tilsendt det teoretiske dronecertifikat A1/A3 i din E-boks
Hvis ikke du består prøven efter 3. forsøg, skal du på ny gennemgå processen ovenfor og betale for et nyt eksamensgebyr og starte dine prøveforsøg forfra
Når du har forberedt dig, og er klar, kan du tage teoriprøven her:
Vigtigt: Inden du starter, skal du kontrollere, at du anvender den nyeste version af følgende browsere:
Google Chrome
Microsoft Edge
Vi anbefaler, at du ikke anvender nedenstående browsere:
Mozilla Firefox
Apple Safari
Bemærk, at Trafikstyrelsen ikke yder support på installation af ovennævnte browsere.
Risiko for teknisk fejl
Grundet en teknisk begrænsning hos en ekstern leverandør, er der desværre en risiko for, at A1/A3-prøven melder fejl. Hvornår fejlen opstår, kan ikke siges med sikkerhed, men i de fleste tilfælde er det sket, hvis prøven varer længere end 1 time. Fejlen kan dog opstå før.
Da der ingen tidsbegrænsning er på, hvor lang tid, du må bruge på at besvare spørgsmålene i A1/A3-prøven, skal du gøre følgende, for at få godkendt din beståede prøve.
Når du afslutter testen, bør du væbne dig med tålmodighed, da prøven bruger tid på at afslutte og sende dig videre, så du kan indsende resultatet . Sker der ikke noget efter 2 minutter, gør da følgende
Tag et skærmbillede af siden som vist ovenfor, hvorpå det bekræftes, at du har bestået. Skærmbilledet skal både vise, at du er bestået samt dit fulde navn og dato for gennemførelsen
Find det sagsnummer, du modtog, da du betalte for din droneprøve. Sagsnummeret ser sådan ud: 2024-XXXXXX
Når du har indsendt e-mailen, vil du indenfor forventeligt to uger modtage dit A1/A3-certifikat. Først herefter må du flyve med din drone.
Bemærk, at vi manuelt behandler dit prøveresultat, hvis din prøve melder fejl. Det er derfor, at der kan gå forventeligt to uger, før du modtager dit certifikat.
Vi beklager ulejligheden, indtil vi finder en løsning